mboost-dp1

NetBSD Foundation, Inc.

NetBSD 5.1 frigivet

- Via NetBSD - , redigeret af Avenger- , indsendt af Hubert

Det er næsten halvandet år siden, NetBSD udkom i version 5.0, og nu er den første større opdatering til operativsystemet udkommet med frigivelsen af NetBSD 5.1.

Opdateringen retter blandt andet en række fejl, der vurderes som værende kritiske, ligesom den introducerer nye funktioner og flere forbedringer.

Udgivelsen af denne version af NetBSD har en helt særlig betydning, idet den er dedikeret til udvikleren Martti Kuparinen, der døde i et trafikuheld i juni i år.

Listen over ændringer, der er sket siden version 5.0 er omfattende, og kan læses i sin helhed hos NetBSD. Vil man prøve den nyeste udgave, findes der en liste over download-muligheder, hvor den kan hentes til en lang række forskellige platforme, lige fra x86 til ARM og Amiga.

Læs også: NetBSD 5.0 klar til download





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login