mboost-dp1

NASA
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Tillykke - men nu er teoretisk 'design review' og praktiske test to ret forskellige ting. Der har længe hersket utilfredshed med Ares internt i NASA - bla. skulle det nuværende design under simulationer have udvist alvorlige problemer med vibrationer, som man så har forsøgt at lappe på med nogle modvægte af en eller anden art.
Jeg håber NASA snart er klar til at etablere en base på Månen, men jeg vil gerne se resultater fra en rigtig test før vi bliver alt for ekstatiske.
Jeg håber NASA snart er klar til at etablere en base på Månen, men jeg vil gerne se resultater fra en rigtig test før vi bliver alt for ekstatiske.
Månelandningen begynder mere og mere at lyde som et Hoax. For hvis det tager så lang tid nu, at sende nogen til månen igen, med al den moderne teknologi vi har fået siden den første tur. Så lyder det fame utroligt hvis de kunne gøre det dengang? o_O
#2
For det første var USA i Kold Krig med Soviet Unionen sidste gang de satte mennesker på Månen, og derfor langt mere villige til at løbe en risiko ved deres mission - et dødsfald i rummet ville have været at betragte som en falden soldat. Det kan NASA ikke risikere i dag (se f.eks. hvor voldsomt der blevet skåret i budgetterne efter ulykken med rumfærgen Columbia), og er derfor nød til at bruge meget større ressourcer på at sikre deres raketter.
For det andet er der forskel at på at sende en spand med tre mennesker til Månen et par gange, og på at bygge en raket der skal kunne løfte elementer til konstruktion af en hel rumbase ikke alene i kredsløb (ISS) og på Månen, men på sigt også på Mars. Desuden har man følt sig nødsaget til at tilpasse teknologi man allerede havde til rådighed fra rumfærge-programmet, som var designet til et helt andet formål, fremfor at lave noget ordentligt 'from scratch'. Der er simpelthen meget større krav til systemets udformning.
For det tredje havde NASA praktisk talt ubegrænsede ressourcer under rumkapløbet med Soviet Unionen - man ville ikke tabe ansigt til østblokken under nogen omstændigheder (og havde man gjort det havde Soviet måske fået større tilslutning fra verden's befolkning, og verden ville have set anderledes ud i dag), og Kennedy's mål var jo at sætte en amerikaner på Månen inden udgangen af 60'erne. NASA kunne derfor vælge nogle løsninger der kunne udvikles meget hurtigt, på trods af at de også var meget dyre. Det er udelukket i dag - tidligere på året blev NASA's budget f.eks. skåret med 500 millioner dollars.
Og endelig er der to meget betydelige makroøkonomiske faktorer: for det første er USA i recession, og statens omsætning er formentlig langt mindre end den var i de glade 60'ere. For det andet har USA været i krig mod Irak i ikke mindre end 5 år. For de penge som USA har brugt på krigen i Irak ville man have kunnet gennemføre hele Apollo-programmet en gang til mere end 4 gange. Man har med andre ord rigelig brug for pengene andre steder end ude i det tomme rum.
For det første var USA i Kold Krig med Soviet Unionen sidste gang de satte mennesker på Månen, og derfor langt mere villige til at løbe en risiko ved deres mission - et dødsfald i rummet ville have været at betragte som en falden soldat. Det kan NASA ikke risikere i dag (se f.eks. hvor voldsomt der blevet skåret i budgetterne efter ulykken med rumfærgen Columbia), og er derfor nød til at bruge meget større ressourcer på at sikre deres raketter.
For det andet er der forskel at på at sende en spand med tre mennesker til Månen et par gange, og på at bygge en raket der skal kunne løfte elementer til konstruktion af en hel rumbase ikke alene i kredsløb (ISS) og på Månen, men på sigt også på Mars. Desuden har man følt sig nødsaget til at tilpasse teknologi man allerede havde til rådighed fra rumfærge-programmet, som var designet til et helt andet formål, fremfor at lave noget ordentligt 'from scratch'. Der er simpelthen meget større krav til systemets udformning.
For det tredje havde NASA praktisk talt ubegrænsede ressourcer under rumkapløbet med Soviet Unionen - man ville ikke tabe ansigt til østblokken under nogen omstændigheder (og havde man gjort det havde Soviet måske fået større tilslutning fra verden's befolkning, og verden ville have set anderledes ud i dag), og Kennedy's mål var jo at sætte en amerikaner på Månen inden udgangen af 60'erne. NASA kunne derfor vælge nogle løsninger der kunne udvikles meget hurtigt, på trods af at de også var meget dyre. Det er udelukket i dag - tidligere på året blev NASA's budget f.eks. skåret med 500 millioner dollars.
Og endelig er der to meget betydelige makroøkonomiske faktorer: for det første er USA i recession, og statens omsætning er formentlig langt mindre end den var i de glade 60'ere. For det andet har USA været i krig mod Irak i ikke mindre end 5 år. For de penge som USA har brugt på krigen i Irak ville man have kunnet gennemføre hele Apollo-programmet en gang til mere end 4 gange. Man har med andre ord rigelig brug for pengene andre steder end ude i det tomme rum.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.