mboost-dp1
ESA
#1 netop rumforskning er et af de felter som leverer (eller har leveret) nogle ret vilde fremskridt i områder der slet ikke var tiltænkt de teknologier.
At du, jeg og mange andre endnu ikke kan se noget formål ud over det primære (at udnersøge mars's atmosfære) betyder absolut ikke at forskningen ikke kommer andre områder til gode. Historien har ihvertfald bevist flere gange at der er en god chance for det sker.
At du, jeg og mange andre endnu ikke kan se noget formål ud over det primære (at udnersøge mars's atmosfære) betyder absolut ikke at forskningen ikke kommer andre områder til gode. Historien har ihvertfald bevist flere gange at der er en god chance for det sker.
"Inden det er for sent."
God humor, hvis Mars har haft en atmosfære i flere milliarder år, så gør det nok ikke lige den store forskel mht. om den er fordampet, om hvorvidt vi venter 5, 10 eller 100 år før vi undersøger den nærmere?
Jeg siger ikke at man ikke kan få noget brugbar information ud af projektet, men at prøve at bruge panik argumentet der kan vist kun virke på blondiner.
God humor, hvis Mars har haft en atmosfære i flere milliarder år, så gør det nok ikke lige den store forskel mht. om den er fordampet, om hvorvidt vi venter 5, 10 eller 100 år før vi undersøger den nærmere?
Jeg siger ikke at man ikke kan få noget brugbar information ud af projektet, men at prøve at bruge panik argumentet der kan vist kun virke på blondiner.
Jeg synes nu det er noget som er ret relevant at undersøge, i og med at det er et fænomen som også vil kunne ramme vores egen planet. Faktisk vil jeg mene, at set i forhold til hvor mange penge mennesket bruger på at destruere sig selv og andet liv, at det er penge brugt ret fornuftigt.
Athinira (1) skrev:Kan man stave til "Waste of Money"?
Jeg har intet imod at videnskaben af og til bruger store penge på fremskridt, men der skal også være en garanti for at det kan bruges til noget. Hvad er det lige de håber at få igen for de 2 mia.?
Du kan godt regne med at videnskabsmændene har bare en lille smule mere indsigt end os i disse spørgsmål.
Det det handler om i dette konkrete tilfælde er at der for nogle milliarder år siden indtræf en kataklysmisk begivenhed af ufattelige dimensioner på Mars. Vi ved at planeten tidligt i sin historie havde en tyk atmosfære og flydende vand (have) på overfladen. Potentielt kan planeten have været dækket af et helt økosystem af flora og fauna, lige så rigt som Jordens i dag - måske kan der endda have levet forstadier til intelligente væsener. Men pludselig går et eller andet frygtelig galt. I et kosmisk øjeblik udslettes alt på Mars' overflade. De store have er væk, det meste af atmosfæren er væk og hvor der før kunne have været et omfattende og levende økosystem er der nu kun en kæmpestor gold ørken.
Vi ved i dag ikke hvad der forsagede denne udslettelse. Udfra målinger fra rummet har man konstateret en besynderlig asymmetri på planeten - den sydlige halvkugle er dækket af ujævne klipper og bjerge, mens den nordlige er flad og lav - hvorfor man forestiller sig at en planet eller stor måne kan have kollideret med Mars. Men det er forhåbentlig indlysende at forståelsen af denne begivenhed er afgørende for at forstå Mars' udvikling og spørgmålet om liv på Mars.
Der er en faktuel fejl i artiklen.. Mars har rent faktisk et magnetfelt, det er bare ikke polariseret på nordpolen og sydpolen som f.eks jordens magnetfelt, derimod er begge "poler" på den sydlige halvkugle, og mere spredt ud. Teorier går på at mars engang havde et magnetfelt magen til jordens, men at den flydende jernkerne der skal til for at et sådan magnetfelt kan eksisterer efterhånden er blevet nedkølet så meget at magnetfeltet derfor er blevet "spredt ud i skorpen.
Kilde
#11 en "astma jeg-kan-ikke-få-luft dims" kaldes også en Inhalator :)
Kilde
#11 en "astma jeg-kan-ikke-få-luft dims" kaldes også en Inhalator :)
duppidat (4) skrev:#1 viden om Mars' svindende atmosfære, og måske giver det en viden vi kan bruge her på jorden?
Så du mener altså at det er god tænkning at smide 2 mia. efter noget som vi MÅSKE kan bruge?
Her vil jeg også gerne stille det relevante spørgsmål: Hvad havde folk forventet vi kan bruge det til? Kolonisering af Mars engang om 200 år? Håber i måske bare at det leder til et kanont gennembrud der er til stor gavn her på jorden?
Jeg står fast når jeg siger det er spild af penge. Som #5 så ganske rigtigt siger, så tvivler jeg på at vi har så travlt. Hvad med at prøve igen om 10-20 år hvor samme projekt måske kun ville koste det halve eller under? :-)
#13
Hvad får dig til at tro det kun vil koste det halve?
Og 2 milliarder er ingenting.
Se blot på USA's samlede forsvarsbudget - det er måske mere fornuftigt at fyre en masse penge af på krig og ødelæggelse, end på viden og fremskridt?
Endvidere, så KAN vi jo også stå i den situation at vi lige pludselig har løsningen til at kolonisere andre planeter inden for 20-30 år.
Se blot hvor meget verdenen har ændret sig de sidste 200 år.
Hvad får dig til at tro det kun vil koste det halve?
Og 2 milliarder er ingenting.
Se blot på USA's samlede forsvarsbudget - det er måske mere fornuftigt at fyre en masse penge af på krig og ødelæggelse, end på viden og fremskridt?
Endvidere, så KAN vi jo også stå i den situation at vi lige pludselig har løsningen til at kolonisere andre planeter inden for 20-30 år.
Se blot hvor meget verdenen har ændret sig de sidste 200 år.
Athinira (13) skrev:Jeg står fast når jeg siger det er spild af penge. Som #5 så ganske rigtigt siger, så tvivler jeg på at vi har så travlt. Hvad med at prøve igen om 10-20 år hvor samme projekt måske kun ville koste det halve eller under? :-)
Fysikkens loven ændrer sig heller ikke overnight. Skal vi så også sætte LHC på standby?
#13
Tror de selv at vi nogen sinde ville have haft nogen form for teknologisk fremskridt, hvis ikke der var smidt mange penge i videnskabelige projekter? Nævn ét fremskridt i videnskaben, hvor man var 100% sikker på resultater fra starten af? Der er en god grund til at vi ikke lever i huler mere, vi var ingen vejne kommer hvis ikke vi har turde satse noget, valuta har en ringe værdi i forhold til videnskabelige gennembrud.
Desuden så tror jeg at folkene hos NASA er "en smule" mere kompetente til at vurdere om det er vigtigt for videnskaben, end du er ;)
Tror de selv at vi nogen sinde ville have haft nogen form for teknologisk fremskridt, hvis ikke der var smidt mange penge i videnskabelige projekter? Nævn ét fremskridt i videnskaben, hvor man var 100% sikker på resultater fra starten af? Der er en god grund til at vi ikke lever i huler mere, vi var ingen vejne kommer hvis ikke vi har turde satse noget, valuta har en ringe værdi i forhold til videnskabelige gennembrud.
Desuden så tror jeg at folkene hos NASA er "en smule" mere kompetente til at vurdere om det er vigtigt for videnskaben, end du er ;)
BluepaiN (14) skrev:#13
Hvad får dig til at tro det kun vil koste det halve?
Sammenlign hvor langt en bil går på en liter benzin nu end for 20 år siden.
Rumrejser og opsendelser bliver billigere med tiden fordi de kan effektiviseres, ligesom så mange andre ting (processorkraft, hukommelse etc.).
BluepaiN (14) skrev:Og 2 milliarder er ingenting.
2 mia. er relativt meget, og for et land der så vidt jeg ved allerede skylder en del penge væk, så er det nok ikke en god ide at smide om sig med penge bare fordi at det er sukkerknalder ved siden af så meget andet.
BluepaiN (14) skrev:Endvidere, så KAN vi jo også stå i den situation at vi lige pludselig har løsningen til at kolonisere andre planeter inden for 20-30 år.
Tror stærkt du overvurderer hvor hurtigt vi kommer frem i tiden. 100-200 år var mit bud på hvornår det ville være profitabelt at kolonisere planeterne i vores solsystem. Hvis vi bare snakker om teknologisk mulighed for at gøre det (uden praktiske anvendelsesforhold) ville mit bud være 60-80 år. Vi har stadigvæk langt endnu på den regning, inkl. hvordan man effektivt sørger for rent vand og frisk luft og andre forsyninger til sådan et sted. Du skal bruge en relativt stor mængde planter for at luft kan blive selvforsynende deroppe.
Anders Feder (15) skrev:Fysikkens loven ændrer sig heller ikke overnight. Skal vi så også sætte LHC på standby?
psyborg (16) skrev:#13
Tror de selv at vi nogen sinde ville have haft nogen form for teknologisk fremskridt, hvis ikke der var smidt mange penge i videnskabelige projekter? Nævn ét fremskridt i videnskaben, hvor man var 100% sikker på resultater fra starten af? Der er en god grund til at vi ikke lever i huler mere, vi var ingen vejne kommer hvis ikke vi har turde satse noget, valuta har en ringe værdi i forhold til videnskabelige gennembrud.
Der er forskel på videnskab vi langsomt lærer mere og mere om (LHC) og et vildt skud i tågen for 2 mia. kr. Forskerne der arbejder med LHC gør konstante fremskridt og bringer konstant videnskabelige fremskridt.
Jeg siger ikke vi skal sætte videnskaben på standby. Alt jeg siger er at man lige skal tænke på oddsne før man satser, især når det drejer sig om store beløb. Hvis det var mig der sad med magten over de 2 mia. og skulle vælge om jeg ville investere dem, ville jeg da gøre mig en del overvejelser:
- Hvad er garantien for at projektet indbringer videnskabelig information?
- Hvor værdifuld er den videnskabelige information vi (muligvis) får ud af det?
- Hvordan kan den videnskabelige information bruges?
- Hvornår/Inden for hvilken tidsramme kan den bruges?
- Hvad er chancen for at vi får brug for den? Er den en nødvendighed?
- Hvad er cost-benefit for projektet? Er informationen 2 mia. værd?
- Hvordan bliver informationen leveret? Er det konstant stigende fremskridt eller et stort sats på en stor opdagelse?
- Er det værd at lave projektet nu, eller kan man vente til senere hvor projektet muligvis er billigere at gennemføre og mere relevant sammenlignet med vores teknologiske fremskridt til den dato?
- Hvem får udbytte af den her information. Befolkningen? Aktionærerne (hvis det er et privatfinansieret projekt)? Videnskabsfolkene?
Jeg kunne sikkert lave en længere liste, men i mine øjne får projektet kun få point ud fra ovenstående overvejelser. Jeg giver dig ret #16 i at det er de færreste videnskabelige fremskridt der er blevet skabt uden finansiering, men jeg vurderer ikke oddsne til at være gode i ovenstående, specielt pga. mangel på argumenter omkring hvad vi vil kunne bruge informationerne om Mars atmosfære til. Jeg nævnte selv kolonisering af planeten, men selv der er det tvivlsomt om informationen har nogen nytteværdi, da mennesker alligevel ikke skal færdes i selve atmosfæren.
Det kan godt være jeg fejlvurderer oddsne, men jeg har da ihvertfald gjort mig nogen overvejelser.
Athinira (17) skrev:Der er forskel på videnskab vi langsomt lærer mere og mere om (LHC) og et vildt skud i tågen for 2 mia. kr. Forskerne der arbejder med LHC gør konstante fremskridt og bringer konstant videnskabelige fremskridt.
Det er ikke et vildt skud i tågen, og der gøres lige konstant fremskridt indenfor udforskningen af Mars som der gøres med LHC. Vi har ikke gjort nogle revolutionerende opdagelser på Mars, men det har LHC heller ikke.
Athinira (1) skrev:Kan man stave til "Waste of Money"?
Jeg har intet imod at videnskaben af og til bruger store penge på fremskridt, men der skal også være en garanti for at det kan bruges til noget. Hvad er det lige de håber at få igen for de 2 mia.?
De sagde faktisk noget af det samme om de videnskabsfolk der begyndte at grave efter olie (som man ikke havde noget at bruge til da de begyndte at grave) og se hvad det kunne bruges til.
Viden for videns skyld (også kaldet grundforskning) er noget af det vigtigste forskning man kan skyde penge i, da der så godt som altid kommer noget ud af der der kan bruges andre steder, måske ikke lige med det samme, men det kommer.
og 2 mia kroner er jo virkelig småpenge for USA. Hele NASA's budget bliver brændt af på et par timer i krigen i Afghanistan, så det er bogstaveligt talt småpenge der her er tale om.
I.flg. min udgave af "Utroligt, men sandt", skrives der om et verdensforsker møde i Paris i 1899. Her stemte man FOR at nedlægge patentordningen ... alt var jo alligevel blevet opfundet, så der var ingen grund til den skulle fortsætte!!
#1 Tænk på nogle af de ting vi alm. mennesker har fået glæde af pga månerejserne. Teflon f.eks!
#1 Tænk på nogle af de ting vi alm. mennesker har fået glæde af pga månerejserne. Teflon f.eks!
burgurne (20) skrev:
#1 Tænk på nogle af de ting vi alm. mennesker har fået glæde af pga månerejserne. Teflon f.eks!
Det er en lille misforståelse der Teflon blev opfundet FØR rumrejserne begyndte samme gjorde Velkro.
Så den holder ikke, at de så blev kendte og populære takket være rumrejserne er en helt anden historie.
Hvad vi tilgengel KAN takke rumrejserne for er glas der er meget svært og ridse.
Madrasser der former sig efter kroppen
Nærmest usynlige tandbøjler
Hurtigere pakning af chipsposer
listen forsætter har ikke lige det nummer af Illustreret Videnskab hvor den artikel er om hvor meget vi endeligt har fået igen takket være de penge der er blevet brugt til og opfinde teknologi til og rejse i rummet om det er bemandet rejser eller blot satellitter er liggemeget, resultatet er og se.
Grimlock (21) skrev:listen forsætter har ikke lige det nummer af Illustreret Videnskab hvor den artikel er om hvor meget vi endeligt har fået igen takket være de penge der er blevet brugt til og opfinde teknologi til og rejse i rummet om det er bemandet rejser eller blot satellitter er liggemeget, resultatet er og se.
Jeg har aldrig sagt at rumrejser/rumforskning var spild af penge (hvilket nogen folk har svært ved at forstå). Jeg siger bare at netop dette projekt ser ud til at være spild af penge.
Som du så korrekt siger det så har vi fået en del ud af rumforskning. Det betyder ikke at flere rumrejser på nuværende tidspunkt (og med ovenstående formål) vil hjælpe os med at opfinde den dybe tallerken igen.
Mht. de ting du nævner vi kan takke rumforskning for, så er det ting der sandsynligvis ville være kommet alligevel da de har ekstremt praktiske anvendelsesmuligheder. Selv Kims skulle nok have fundet ud af at pakke Chips hurtigt, ligesom alle andre industrier har taget masseproduktion til sig. Jeg kan derimod ikke se de praktiske anvendelsesmuligheder i ovenstående projekt, og slet ikke til prisen.
Athinira (22) skrev:Jeg kan derimod ikke se de praktiske anvendelsesmuligheder i ovenstående projekt, og slet ikke til prisen.
Der er heller ingen. Det er grundforskning.
Anders Feder (23) skrev:Der er heller ingen. Det er grundforskning.
Den holder ikke. Selv grundforskning skal starte med en nogenlunde god ide (jvf. mine overvejelser i #17) før man bør smide mia. efter det, for ellers kunne enhver abe have fundet bedre brug for de 2 mia. (muligvis grundforskning inden for et andet felt hvor oddsne for værdifulde videnskabelige data er langt større).
#24: Nej, egentlig ikke. Grundforskning starter med et "Hmm, underligt, hvorfor sker det der", og så forsker man i hvad man antager, er det underliggende felt, for forklaringer; uden garanti for, at man rammer rigtigt.
Men hele konceptet med "Lad os vente 20 år, så er det billigere" er jo spadesnak, så er vi da først sikre på, at vi akdrig nogensinde kommer nogen vegne.
Men hele konceptet med "Lad os vente 20 år, så er det billigere" er jo spadesnak, så er vi da først sikre på, at vi akdrig nogensinde kommer nogen vegne.
LinguaIgnota (25) skrev:Du taler om 2 mia., som om det var mange penge. Det er lidt nuttet.
Så fordi man har mange penge skal man bare smide dem til højre og venstre? Nice logik lige der, en logik der mange gange før er blevet påvist ekstremt dum ud fra mantraen "mange bække små" :-)
HenrikH (26) skrev:Men hele konceptet med "Lad os vente 20 år, så er det billigere" er jo spadesnak, så er vi da først sikre på, at vi akdrig nogensinde kommer nogen vegne.
Videnskabsmænd kunne tale fanden 10 ører af om alt den grundforskning der er mulig at foretage. Grundforskning er vigtigt ja, men vi kan ikke grundforske i alle områder på en gang da menneskeheden ikke har ressourcerne til det. Derfor er det vigtigt at man prioriterer sine ressourcer på områder hvor der er maksimal chance for "profit", og ovenstående projekt ligner soleklart dårlig prioritering.
Hvis vi ikke prioriterer vores forskning ender vi med at spilde alle vores penge (nej, de hænger stadigvæk ikke på træerne) på områder med lavt udbytte og så er vi da først sikre på at vi aldrig nogensinde kommer nogen vegne.
Jeg har intet problem med at man bruger 2 mia. på grundforskning. Der er bare mere oplagte og vigtigere ting de kunne være brugt på.
Athinira, jeg mener det virkelig, når jeg skriver, at typer som dig, som er så snævertsynede, at de er imod al viden der ikke umiddelbart "kan bruges til noget", er et af rødderne til ødelæggelse af civilizationen. Dette og religiøs literalisme.
For århundreder var den Islamiske verden jordens center for viden, forskning og civilization, indtil Al-Ghazali kiggede forbi og ikke syntes man kun skulle beskæftige sig med ting der "ikke kunne bruges til noget" og ellers "var i strid med de hellige skrifter". Desværre for den islamiske verden havde manden for meget indflydelse, og resultatet var det forfald og tilbageståendehed som desværre kendetegner den islamiske kultur nu. Det er en slags omvendt Reformation. Og det startede med at indsnævre nysgerrigheden.
Der findes ikke noget som ubrugelig viden! AL viden kan have sin uventede anvendelse. Jeg kan komme med striber af eksempler af "ubrugelig" viden, som alligevel så ud til at være godt at vide alligevel. Så har man fx lært om CO2 og dens rolle i global opvarmning fra at studere Venus. Hele grunden til at du kan gavne af elektricitet og kemi, er fordi der var nogle tosser i de forrige århundreder, der studerede disse forunderlige fænomener, som heller ikke dengang umiddelbart "kunne bruges til noget".
Men hvad der er lige så vigtigt er, at vidensøgning skal være der, fordi det er spændende, og ikke fordi man skal "kunne bruge det til noget". Fordi det er DET FØRSTE der tænder de yngre generationer af forskere. Ellers kan de lige så godt læse medievidenskab, marketing-studier, eller andet ubrugeligt bras.
Og pengene er ikke spildt uanset hvad. De går lige tilbage i samfundet igen i form af ordrer til private firmaer og den efterfølgende teknologiske innovation.
Jeg tvivler på du har forudsætningerne til at vurdere hvad der er dårlig prioritering. Overlad du det endelig til eksperterne.
For århundreder var den Islamiske verden jordens center for viden, forskning og civilization, indtil Al-Ghazali kiggede forbi og ikke syntes man kun skulle beskæftige sig med ting der "ikke kunne bruges til noget" og ellers "var i strid med de hellige skrifter". Desværre for den islamiske verden havde manden for meget indflydelse, og resultatet var det forfald og tilbageståendehed som desværre kendetegner den islamiske kultur nu. Det er en slags omvendt Reformation. Og det startede med at indsnævre nysgerrigheden.
Der findes ikke noget som ubrugelig viden! AL viden kan have sin uventede anvendelse. Jeg kan komme med striber af eksempler af "ubrugelig" viden, som alligevel så ud til at være godt at vide alligevel. Så har man fx lært om CO2 og dens rolle i global opvarmning fra at studere Venus. Hele grunden til at du kan gavne af elektricitet og kemi, er fordi der var nogle tosser i de forrige århundreder, der studerede disse forunderlige fænomener, som heller ikke dengang umiddelbart "kunne bruges til noget".
Men hvad der er lige så vigtigt er, at vidensøgning skal være der, fordi det er spændende, og ikke fordi man skal "kunne bruge det til noget". Fordi det er DET FØRSTE der tænder de yngre generationer af forskere. Ellers kan de lige så godt læse medievidenskab, marketing-studier, eller andet ubrugeligt bras.
Og pengene er ikke spildt uanset hvad. De går lige tilbage i samfundet igen i form af ordrer til private firmaer og den efterfølgende teknologiske innovation.
Athinira (27) skrev:Derfor er det vigtigt at man prioriterer sine ressourcer, og ovenstående projekt ligner soleklart dårlig prioritering.
Jeg tvivler på du har forudsætningerne til at vurdere hvad der er dårlig prioritering. Overlad du det endelig til eksperterne.
Petrander (28) skrev:Athinira, jeg mener det virkelig, når jeg skriver, at typer som dig, som er så snævertsynede, at de er imod al viden der ikke umiddelbart "kan bruges til noget", er et af rødderne til ødelæggelse af civilizationen. Dette og religiøs literalisme.
Tror du forveksler "snævertsynethed" med "overvejelser".
Eneste argument jeg har hørt fra folk i den her tråd er "Grundforskning er vigtigt", uden at det lader til at disse folk har gjort sig nogen overvejelser om ovenstående projekt. Jeg er på ingen måde snævertsynet. Derimod mener jeg bare det er vigtigt med PRIORITERING. Vi har ikke ressourcer i den her verden til at forske i alt, og der er væsentlig vigtigere ting at forske i på nuværende tidspunkt.
Folk har så travlt med at kritisere politikerne hver eneste gang de prioriterer statens penge dårligt, men lige så snart det er forskning der er topic så lukker hjernen åbenbart ned hos de fleste af Newz.dk's brugere så de ikke kan sige andet end "FORSKNING ER VIGTIGT DU ER SNÆVERTSYNET 2 MIA. ER SMÅPENGE" fordi man kritiserer projektets scope.
Kriteriet for at være snævertsynet er at man dømmer ting på forhånd og drager dårlige konklusioner. Jeg vil igen henvise til de overvejelser jeg nævnte i #17, fordi at netop disse overvejelser er dem jeg har gjort mig før jeg kritiserede projektet. Jeg kom ikke her fordi jeg synes at rumforskning er spild af tid. Jeg kom her fordi at jeg synes at dette projekt er spild af tid, og jeg har faktisk lagt en del tankekraft bag den konklusion.
Petrander (28) skrev:Og pengene er ikke spildt uanset hvad. De går lige tilbage i samfundet igen i form af ordrer til private firmaer og den efterfølgende teknologiske innovation.
Det argument virker begge veje. Jeg kunne have fundet andre vigtigere forskningsprojekter som også ville have resulteret i at pengene gik tilbage i samfundet, og hvor garantien for "efterfølgende teknologisk innovation" ikke kun er større, men også mere relevant for samfundet.
Jeg synes det er super fedt at der er stor interesse for Mars. Den har i gennem det meste af menneskets historie været genstand for mange spekulationer og fiktive historier om alt muligt, fra kanaler, til ansigter til marsboere som kommer for at erobre jorden.
Mars har altid været en stor del af os og jeg synes personligt det er godt vi kommer til at vide noget mere om vores berømte-krigsgud-planet. Viden er det som har gjort os til det vi er i dag. økonimi skal ikke stoppe os fra at komme videre. Forskning skal ikke bremses, det skal dyrkes. Der er masser af andre tåbelige tring som vi kan skære i.
Og så er jeg vildt nysgerrig efter at vide hvad hulen der er sket! :D
Mars har altid været en stor del af os og jeg synes personligt det er godt vi kommer til at vide noget mere om vores berømte-krigsgud-planet. Viden er det som har gjort os til det vi er i dag. økonimi skal ikke stoppe os fra at komme videre. Forskning skal ikke bremses, det skal dyrkes. Der er masser af andre tåbelige tring som vi kan skære i.
Og så er jeg vildt nysgerrig efter at vide hvad hulen der er sket! :D
#29
Du nåede ikke at læse min tilføjelse til min kommentar, nok fordi jeg indsatte den bagefter. Her er den igen:
"Jeg tvivler på du har forudsætningerne til at vurdere hvad der er dårlig prioritering. Overlad du det endelig til eksperterne. "
Du lyder lidt som Bjørn Lomborg...
Du nåede ikke at læse min tilføjelse til min kommentar, nok fordi jeg indsatte den bagefter. Her er den igen:
"Jeg tvivler på du har forudsætningerne til at vurdere hvad der er dårlig prioritering. Overlad du det endelig til eksperterne. "
Du lyder lidt som Bjørn Lomborg...
Athinira (27) skrev:Grundforskning er vigtigt ja, men vi kan ikke grundforske i alle områder på en gang da menneskeheden ikke har ressourcerne til det.
Det er fordi menneskeheden har en utrolig ufornuftig prioritering i hvad der er vigtig. Der kan forskes i meget mere end der bliver, dette gøres bare ikke, da der er mere populære eller underholdende emner.
Athinira (27) skrev:Derfor er det vigtigt at man prioriterer sine ressourcer på områder hvor der er maksimal chance for "profit", og ovenstående projekt ligner soleklart dårlig prioritering.
Hvis vi ikke prioriterer vores forskning ender vi med at spilde alle vores penge (nej, de hænger stadigvæk ikke på træerne) på områder med lavt udbytte og så er vi da først sikre på at vi aldrig nogensinde kommer nogen vegne.
Tillykke, du har netop argumenteret for at alt grundforskning er dårligt. Grundforskning har generelt ikke nogen chance for profit, det er forskning i grundliggende ting, som måske, potentielt, kan udmunde i anden forskning, som kan lede til udvikling, som måske kan blive et produkt.
Trykket skal lægges på den første halvdel af ordet.
Men lad os da endelig prioritere udvikling efter profit, MPAA/RIAA har jo ført an med et glimrende eksempel, hvor de viser at man kan opnå mere profit, hvis man stopper udviklingen mest muligt og tvinger folk i samme spor.
Athinira (27) skrev:Jeg har intet problem med at man bruger 2 mia. på grundforskning. Der er bare mere oplagte og vigtigere ting de kunne være brugt på.
Du vil hellere have en ny film, det er i orden. Du er såmænd allerede stemplet som en af dem jeg omtaler i første del af dette svar, du havde ikke behøvet at bekræfte det igen.
Athinira (24) skrev:Den holder ikke. Selv grundforskning skal starte med en nogenlunde god ide (jvf. mine overvejelser i #17) før man bør smide mia. efter det, for ellers kunne enhver abe have fundet bedre brug for de 2 mia. (muligvis grundforskning inden for et andet felt hvor oddsne for værdifulde videnskabelige data er langt større).
Der er en fremragende idé. Den er bare ikke umiddelbart åbenlys for os fordi vi ikke kender den videnskabelig kontekst. Som jeg forsøgte at give udtryk for længere oppe vil projektet være med til at give svar på et stort mysterie i Mars' historie. Tænk på at en begivenhed af den størrelse vil der være spor af i målinger og data fra alle andre steder på Mars. Hver eneste sten som det kommende Mars Science Laboratory vender vil være mærket af den, hver eneste grotte man finder hvor spor efter liv kan have overlevet vil være opstået før eller efter den, hver eneste dråbe af flydende vand der kan findes vil være fortrængt til andre steder afhængig af den osv. Det er et spørgsmål om at finde et referencepunkt som alle andre data fra Mars kan sættes ind i en større sammenhæng efter.
#33:
Now we're talking. Du fremsætter nogle gode argumenter, som alle kan bringe meget værdifuldt fremskridt for videnskaben i forbindelse med projektet.
Som jeg dog har forstået det så vil projektet ikke have kapaciteten til dette. Projektet har ene og alene formål at undersøge atmosfæren, og budgettet på 2 mia. rækker sikkert kun til dette. Skal projektet udvides skal der sandsynligvis flere penge til fordi du skal bruge mere udstyr, og mere kraft til at sende dette udstyr af sted.
Hvis det er muligt er udvide projektet for en mindre budgetforøgelse men samtidigt drastisk forøge den videnskabelige værdi ville jeg være langt mere positivt indstillet over for det. Min main gripe med projektet er som sagt at det ikke er et "hasteprojekt" kombineret med at det sandsynligvis kan udføres langt billigere i fremtiden, kombineret med hvad der umiddelbart ligner minimalt videnskabeligt udbytte (jeg er ikke selv forsker, så min vurdering er naturligvis en amatørvurdering).
Men igen, vi er begge amatører der sidder og gætter her. Jeg ville bestemt have sat pris på hvis en fremtrædende person i projektet ville udtale sig nærmere om deres forventninger, samt hvad eventuelle resultater kan bruges til. Det er jo relativt sandsynligt at jeg/vi har overset visse detaljer.
Now we're talking. Du fremsætter nogle gode argumenter, som alle kan bringe meget værdifuldt fremskridt for videnskaben i forbindelse med projektet.
Som jeg dog har forstået det så vil projektet ikke have kapaciteten til dette. Projektet har ene og alene formål at undersøge atmosfæren, og budgettet på 2 mia. rækker sikkert kun til dette. Skal projektet udvides skal der sandsynligvis flere penge til fordi du skal bruge mere udstyr, og mere kraft til at sende dette udstyr af sted.
Hvis det er muligt er udvide projektet for en mindre budgetforøgelse men samtidigt drastisk forøge den videnskabelige værdi ville jeg være langt mere positivt indstillet over for det. Min main gripe med projektet er som sagt at det ikke er et "hasteprojekt" kombineret med at det sandsynligvis kan udføres langt billigere i fremtiden, kombineret med hvad der umiddelbart ligner minimalt videnskabeligt udbytte (jeg er ikke selv forsker, så min vurdering er naturligvis en amatørvurdering).
Men igen, vi er begge amatører der sidder og gætter her. Jeg ville bestemt have sat pris på hvis en fremtrædende person i projektet ville udtale sig nærmere om deres forventninger, samt hvad eventuelle resultater kan bruges til. Det er jo relativt sandsynligt at jeg/vi har overset visse detaljer.
@Athinira
Mars har tilsyneladende engang været en meget kønnere planet, end den er nu. Med atmosfære og flydende vand i have og floder. Der er endda tegn på tidligere liv på planeten.
Nu ligner Mars en pose støvet skrald. Teorien er, at en måne eller en meget stor asteroide er smadret ind i Mars og har forårsaget den totale ødelæggelse. Men hvis det bare havde været det, så burde der blandt andet have været en hel masse mere lort i Mars' nære rum, á la Saturns ringe. Der mangler en stor del af forklaringen.
Så hvad vi står tilbage med, er beviser for, at der på et tidspunkt i vores solsystem er sket en begivenhed af planetødelæggende omfang, men vi kan faktisk ikke forklare os ud af, hvad der er sket.
Jeg ved ikke, hvordan andre har det, men jeg har brug for at vide, hvad der er sket. Så præcist og detaljeret som overhovedet muligt. Er det et asteroidesammenstød, hvad er der så sket med restprodukterne? Og hvis det IKKE skyldes et asteroidesammenstød, så bliver jeg da først interesseret i at vide, hvad der ellers har kunnet smadre en hel planet.
Hvis du ikke kan se, hvorfor den viden er mere værd end 2 milliarder, så behøver du ikke bruge flere posts på at understrege dine evner til at analysere.
Og nåja, det kunne da være smart, hvis man for de samme 2 milliarder kunne udvikle udstyr specifikt til at give så mange oplysninger som muligt om en given planets atmosfære. Kunne være en handy dims at have, når vi nu på et tidspunkt opdager en ekstrasolar planet med de rigtige temperatur- og masseforhold for understøttelse af liv. Hvis de to ting er i orden, så vil den handy dims faktisk være lige præcis det, der skal bruges til at indsamle de nødvendige oplysninger for at kunne sætte det sidste hak på tjeklisten for projekt "Fordobl-antal-menneskebeboede-solsystemer". Pænt meget 2 milliarder og min højre arm værd.
Mars har tilsyneladende engang været en meget kønnere planet, end den er nu. Med atmosfære og flydende vand i have og floder. Der er endda tegn på tidligere liv på planeten.
Nu ligner Mars en pose støvet skrald. Teorien er, at en måne eller en meget stor asteroide er smadret ind i Mars og har forårsaget den totale ødelæggelse. Men hvis det bare havde været det, så burde der blandt andet have været en hel masse mere lort i Mars' nære rum, á la Saturns ringe. Der mangler en stor del af forklaringen.
Så hvad vi står tilbage med, er beviser for, at der på et tidspunkt i vores solsystem er sket en begivenhed af planetødelæggende omfang, men vi kan faktisk ikke forklare os ud af, hvad der er sket.
Jeg ved ikke, hvordan andre har det, men jeg har brug for at vide, hvad der er sket. Så præcist og detaljeret som overhovedet muligt. Er det et asteroidesammenstød, hvad er der så sket med restprodukterne? Og hvis det IKKE skyldes et asteroidesammenstød, så bliver jeg da først interesseret i at vide, hvad der ellers har kunnet smadre en hel planet.
Hvis du ikke kan se, hvorfor den viden er mere værd end 2 milliarder, så behøver du ikke bruge flere posts på at understrege dine evner til at analysere.
Og nåja, det kunne da være smart, hvis man for de samme 2 milliarder kunne udvikle udstyr specifikt til at give så mange oplysninger som muligt om en given planets atmosfære. Kunne være en handy dims at have, når vi nu på et tidspunkt opdager en ekstrasolar planet med de rigtige temperatur- og masseforhold for understøttelse af liv. Hvis de to ting er i orden, så vil den handy dims faktisk være lige præcis det, der skal bruges til at indsamle de nødvendige oplysninger for at kunne sætte det sidste hak på tjeklisten for projekt "Fordobl-antal-menneskebeboede-solsystemer". Pænt meget 2 milliarder og min højre arm værd.
Grundforskning er som ordet antyder grundlæggende forskning, og for at kunne foretage grundlæggende forskning kan man naturligvis ikke vide ret meget om området. Derfor kan man heller ikke vide hvad det vil føre til, og om det overhovedet vil føre til noget.
Potentielt kan grundlæggende forskning i Mars' atmosfære sagtens forføres til Jorden. Begge planter er klippe planeter i kredsløb om den samme stjerne (Solen) og, så vidt jeg ved, begge beliggende i den bebolige zone. Men der er ingen forhåndsgaranti for at det kan bruge til noget i forhold til at forstå Jorden. Næste skridt er så at det muligvis er brugbart i forhold til at forstå andre planeter i kredsløb om andre stjerner, som så kan bidrage med brugbar viden i forhold til at forstå Jorden fordi vi forstår mere om dem.
Det er en faktor i forhold til hvornår undersøgelsen bør finde sted som I lader til at have glemt. Da vi ikke ved hvad der skyld i at Mars' atmosfære er som den er, ved vi heller ikke hvor længe den vil eksistere endnu eller om den ændrer sig med tiden.
Potentielt kan grundlæggende forskning i Mars' atmosfære sagtens forføres til Jorden. Begge planter er klippe planeter i kredsløb om den samme stjerne (Solen) og, så vidt jeg ved, begge beliggende i den bebolige zone. Men der er ingen forhåndsgaranti for at det kan bruge til noget i forhold til at forstå Jorden. Næste skridt er så at det muligvis er brugbart i forhold til at forstå andre planeter i kredsløb om andre stjerner, som så kan bidrage med brugbar viden i forhold til at forstå Jorden fordi vi forstår mere om dem.
Det er en faktor i forhold til hvornår undersøgelsen bør finde sted som I lader til at have glemt. Da vi ikke ved hvad der skyld i at Mars' atmosfære er som den er, ved vi heller ikke hvor længe den vil eksistere endnu eller om den ændrer sig med tiden.
Athinira (17) skrev:Sammenlign hvor langt en bil går på en liter benzin nu end for 20 år siden.
Min golf 2 fra 88 kunne køre +28km på en liter Diesel.
Hvad kan din køre idag?
Penge til rumforskning er givet godt ud allways
Athinira (34) skrev:Men igen, vi er begge amatører der sidder og gætter her. Jeg ville bestemt have sat pris på hvis en fremtrædende person i projektet ville udtale sig nærmere om deres forventninger, samt hvad eventuelle resultater kan bruges til. Det er jo relativt sandsynligt at jeg/vi har overset visse detaljer.
Jeg gætter ikke. Jeg er ikke ekspert, men udfra det jeg har læst om dette projekt og om udforskningen af Mars i almindelighed ved jeg at det er den måde det foregår på. Det antydes også lidt i kilden:
Kilden skrev:"MAVEN will examine all known ways the sun is currently swiping the Martian atmosphere, and may discover new ones as well. It will also watch how the loss changes as solar activity changes over a year. Linking different loss rates to changes in solar activity will let us go back in time to estimate how quickly solar activity eroded the Martian atmosphere as the sun evolved," Grebowsky said.
Her forklarer "en fremtrædende person i projektet" det samme:
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund