mboost-dp1

Team SEArch+ / Apis Cor

NASA-konkurrence om 3D-printede Mars-boliger: Se de tre finalister

- Via NBC News -

NASA har udvalgt tre designerhold, som muligvis kan ende med at designe de boliger, som astronauter kan bo i på Mars og andre planeter.

Tre designerhold er finalister i en konkurrence, som NASA afholder for at skabe mulige bolig-løsninger til de astronauter, som de sender til månen, Mars og endnu fjernere planeter.

SEArch+/Apis Cor, Zopherus og Mars Incubator har delt en præmie på 100.000 dollars, og nu går de videre til finalen i næste måned, hvor de skal lave mini-udgaver af de huse, som de har designet. 

Alle husene skal kunne bygges med en 3D-printer, der sendes op på planeten i forvejen. Det betyder også, at boligerne skal kunne bygges med materialer, som man kan finde på Mars så som klippestykker og affald fra astronauterne.

Boligerne skal desuden kunne klare intens stråling, ekstreme temperatursvingninger og en tynd atmosfære.

Førstepladsen af finalisterne gik til Team SEArch+/Apis Cor, der har designet høje cylinder-formede huse med et ydre lag af klippemateriale fra Mars, som beskytter mod stråling.

Andenplads-finalisterne fra Zopherus har lavet små små hytte-moduler, som der også kan tilføjes flere af med en mobil 3D-printer.

Det sidste finalist-hold har designet huse, som består af en række bolde med fem- og sekskantede flader.

Hvert hus vil have tre mindre bolde og en stor bold i midten, som de andre er forbundet til. Dette design skulle give en nem og fleksibel produktion.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
9. apr. 2019 05:55
De må hellere sørge for en mars bar
Gravatar #2 - Ufomekaniker
9. apr. 2019 07:20
Det er godt nok vildt spændende, syntes jeg.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login