mboost-dp1

NASA

NASA investerer 1,4 mia. i private rumprojekter

- Via BBC - , redigeret af Pernicious

NASAs strategi er for alvor blevet lagt om under Barack Obama, der, i stedet for at sende en masse penge udelukkende til NASA, vil have private virksomheder på banen med deres bud på, hvordan vi udforsker rummet yderligere.

Til det formål har NASA netop offentliggjort fire firmaer, der samlet får 1,4 mia. kroner i støtte til deres projekter om at bygge nye typer rumfærger. De fire firmaer, Blue Origin, Boeing, Sierra Nevada Corp og SpaceX, håber således på at kunne være klar engang i dette årti – de første allerede om 4 år – med kommercielle rumfærger, som skal bruges til både at sende private rigmænd ud i rummet, men først og fremmest NASAs egne folk, bl.a. i forbindelse med almindelig vedligeholdelse og udskiftning på Den Internationale Rumstation.

Selvom det blot var fire firmaer ud af rigtig mange potentielle kandidater, så kan de forbigåede glæde sig over, at NASA planlægger at investere yderligere 4,4 mia. kroner næste år, hvor der endnu en gang vil være mulighed for at lægge et godt ord ind for sit projekt.

Følg linket i overskriften for at læse mere om de fire firmaers projekter.





Gå til bund
Gravatar #1 - Alrekr
20. apr. 2011 05:58
Heh.. Ham, som de kaldte for socialist, viser sig at være den, der gør mest for at privatisere rumindustrien i USA. Ham, som kom før ham og var langt fra socialist, satsede på at øge den statslige rumindustri i form af Constellation. Makes you wonder..
Gravatar #2 - Abech
20. apr. 2011 06:56
USA burde ifølge min mening bruge deres skattekroner anderledes disse dage.
Var de ikke lige ved at gå bankerot for et par uger siden?
Hvis NASA har lidt penge til overs, burde de gå tilbage til statskassen istedet for at smide dem efter rum-projekter.
Gravatar #3 - Jaqen
20. apr. 2011 07:45
#1: man kan argumentere for socialistiske mærkesager med kapitalistiske argumenter, og vice verca.

Har da ført hørt joken at i Danmark fører en borgerlig regering socialistisk politik og omvendt.

Sådan er mennesker så sjove
Gravatar #4 - vandfarve
20. apr. 2011 08:21
Abech (2) skrev:
USA burde ifølge min mening bruge deres skattekroner anderledes disse dage.
Var de ikke lige ved at gå bankerot for et par uger siden?


Nej, en uenighed i Kongressen mellem republikanerne og demokraterne var ved at tvinge staten i betalingsstandsning, som ikke er "bankerot".

Der er en forskel.

Abech (2) skrev:
Hvis NASA har lidt penge til overs, burde de gå tilbage til statskassen istedet for at smide dem efter rum-projekter.


For det første, så er der ikke tale om, at NASA har penge i overskud, eller at de "smider" dem efter andre rumprojekter.

For det andet forsøger NASA at løse deres opgaver via eksterne partnere, som så mange andre offentlige virksomheder også gør (hvis ikke alle andre offentlige virksomheder, efter hvilken definition man benytter), og hermed ønsker at opnå bedre resultater og/eller lavere omkostninger.

Det spørgsmål, som jeg prøver at antyde, er: Hvis et privat konsortium kan løse en opgave bedre og/eller billigere end NASA, hvorfor skal NASA så løse den selv?

Derved skal du spørge dig selv: Kunne det være, at verden er mere nuanceret, end du umiddelbart tror, og kunne det være, at du er kommet med det forkerte ben ud af sengen i morges?
Gravatar #5 - vandfarve
20. apr. 2011 08:22
Jaqen (3) skrev:
#1: man kan argumentere for socialistiske mærkesager med kapitalistiske argumenter, og vice verca.


Men sandheden er, at der på ingen måde at tale om socialisme, og at rygterne om samme i amerikansk politik og amerikanske medier blot stammer fra hovedløse, skruppelløse og nærmere sindssyge amerikanske smædekampagner sat i værk af højreekstremistiske republikanere.

Sådan cirka.
Gravatar #6 - SAN
20. apr. 2011 08:24
SpaceX har allerede bevist at de kan lave opsendelser og udvikling væsentligt billigere end NASA, det er nok for tidligt at sige noget om pålidelighed, men skulle undre mig meget om det ikke også bliver bedre end NASA!
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login