mboost-dp1
SXC - clix
#1: De snakker om DNA-strenge på nanopartikler.
#OT: Interessant. Et lille skridt frem, men ærlig talt så bringer denne nyhed ikke rigtig noget nyt på fronten. De er jo ikke kommet frem til at kunne samle noget endnu.
Nyheden beskriver blot en forsøgmåde, og det er der da ikke meget ved.
Jeg er dog sikker på der vil komme noget spændende ud af projektet når de er kommet videre.
#OT: Interessant. Et lille skridt frem, men ærlig talt så bringer denne nyhed ikke rigtig noget nyt på fronten. De er jo ikke kommet frem til at kunne samle noget endnu.
Nyheden beskriver blot en forsøgmåde, og det er der da ikke meget ved.
Jeg er dog sikker på der vil komme noget spændende ud af projektet når de er kommet videre.
Clauzii (3) skrev:De skal 'bare' gøre sådan her:
Nano Factory
:-D
Min fantasi siger ja, min logik siger nej.
Det er lidt svært at forstå noget der er så småt. Hvis nu man kunne lave en Nanopartikelbygger-maskine - gad vide hvor lang tid den så egentlig skulle bruge på at bygge fx. en laptop som i videoen? Der skal alligevel en hel del partikler og molekyler til, før at der er en hel computer!
:-)
#4:
Måske det er derfor IBM har leget med Velocipede hukommelse. Den med 1000 små hoveder, samlet i en matrix.
Når/hvis man en dag kan føde disse hoveder med nanopartikler eller sågar enkeltatomer, er vi et skridt nærmere, tror jeg. Men ellers giver jeg dig ret. God idé men nok ikke helt realisérbar endnu :)
OT:
Hvis buret af DNA så bagefter kan 'vaskes væk', har man vel den ønskede genstand. Eller bliver DNAet bare siddende??
Måske det er derfor IBM har leget med Velocipede hukommelse. Den med 1000 små hoveder, samlet i en matrix.
Når/hvis man en dag kan føde disse hoveder med nanopartikler eller sågar enkeltatomer, er vi et skridt nærmere, tror jeg. Men ellers giver jeg dig ret. God idé men nok ikke helt realisérbar endnu :)
OT:
Hvis buret af DNA så bagefter kan 'vaskes væk', har man vel den ønskede genstand. Eller bliver DNAet bare siddende??
#1 + #5
En nanomaskine kan sagtens være opbygget af DNA alene - DNA er sådan set bare en helix af 4 forskellige molekyler (som hver især består af ganske få atomer (adenine: C5H5N5 = 15 atomer).
Man kan ikke vaske DNA'et væk og så håbe på at guldpartikler pludselig hænger sammen "af sig selv".
Så #5 - det bliver siddende.
Tænk på det som små svejsninger, men modsat en alm. lim/svejsninger har DNA har en masse fordele:
1. Man kan styre hvad der klæber sammen med hvad (C=G og A=T, så to komplementær strenge vil klæbe sammen.
2. Bindingen er temperatur afhængig, jo koldere jo stærkere binding (37 C er i den her sammenhæng koldt.)
3. Styrken ved en given temperatur kan styres via GC indholdet i strengen, da G=C binder stærkere end A=T ved en given temperatur.
4. Man kan ved at kombinere ovenstående og (i teorien) lave strenge der samler sig i rækkefølge, ved langsom at hæve/sænke temperaturen.
Jeg arbejder selv blandt andet med design af relativt store (komplekse, men stadig meget små) DNA strukturer, net, pyramider, fodbolde osv.
Det er ikke så let som det lyder, da DNA også en stor ulempe - det binder sig nogen gange til det forkerte. Og jo mere kompleks struktur - jo større risiko for en fejl.
Og hvis der er f.eks. 5% risiko for fejl i hvert step og man har 25 step til en færdig "maskine" - så er der kun 0.95^25 for succes = 28 % produkt.
I praksis ligger success-rate (eller koncentrationen) langt lavere (endnu) - og det er den vi prøver at forbedre ved at optimere DNA byggestenene i forhold til hinanden (altså et klassisk minimeringsproblem).
En nanomaskine kan sagtens være opbygget af DNA alene - DNA er sådan set bare en helix af 4 forskellige molekyler (som hver især består af ganske få atomer (adenine: C5H5N5 = 15 atomer).
Man kan ikke vaske DNA'et væk og så håbe på at guldpartikler pludselig hænger sammen "af sig selv".
Så #5 - det bliver siddende.
Tænk på det som små svejsninger, men modsat en alm. lim/svejsninger har DNA har en masse fordele:
1. Man kan styre hvad der klæber sammen med hvad (C=G og A=T, så to komplementær strenge vil klæbe sammen.
2. Bindingen er temperatur afhængig, jo koldere jo stærkere binding (37 C er i den her sammenhæng koldt.)
3. Styrken ved en given temperatur kan styres via GC indholdet i strengen, da G=C binder stærkere end A=T ved en given temperatur.
4. Man kan ved at kombinere ovenstående og (i teorien) lave strenge der samler sig i rækkefølge, ved langsom at hæve/sænke temperaturen.
Jeg arbejder selv blandt andet med design af relativt store (komplekse, men stadig meget små) DNA strukturer, net, pyramider, fodbolde osv.
Det er ikke så let som det lyder, da DNA også en stor ulempe - det binder sig nogen gange til det forkerte. Og jo mere kompleks struktur - jo større risiko for en fejl.
Og hvis der er f.eks. 5% risiko for fejl i hvert step og man har 25 step til en færdig "maskine" - så er der kun 0.95^25 for succes = 28 % produkt.
I praksis ligger success-rate (eller koncentrationen) langt lavere (endnu) - og det er den vi prøver at forbedre ved at optimere DNA byggestenene i forhold til hinanden (altså et klassisk minimeringsproblem).
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund