mboost-dp1

@erictucker, Twitter

Nærstuderet eksempel på spredningen af falske nyheder på sociale medier

- Via nytimes - , indsendt af Hekatombe

En 35-årig amerikansk mand ved navn Eric Tucker havde omkring 40 følgere på Twitter – før han postede en række billeder af busser, der havde fragtet betalte demonstranter til Austin for at protestere mod præsidentvalgets udfald – Donald Trumps sejr.

Billederne blev delt flere end 16.000 gange på Twitter og flere end 350.000 gange på Facebook – også med deltagelse af netop Donald Trump.

Men Eric Tucker tog fejl.

New York Times har set på mønsteret i, hvordan falske nyheder deles på sociale medier med afsæt i ovennævnte eksempel.

En række af de falske nyheder er skabt af personer, der ganske simpelt ønsker at tjene på reklamevisningen, der kan følge med sidevisninger.

En anden gruppe nyheder kommer fra bloggere eller organisationer af en bestemt politisk observans.

I Eric Tuckers tilfælde var der tale om busser lejet af et selskab ved navn Tableau Software, der afholdt en konference med flere end 13.000 deltagere. Efter Tucker forgæves havde googlet efter netop konferencer i området, valgte han at lægge demonstranter i nærområdet sammen med busserne.

Dagen efter var “nyheden” delt på Reddit og derfra til blandt andet et aktivt konservativt diskussionsforum – Free Republic. Link herfra blev delt mere end 300.000 gange på Facebook.

Senere samme dag afviste busselskabet Coach USA, at deres busser var brugt i forbindelse med demonstrationerne. Selskabets direktør for corporate affairs fortæller til New York Times, at ganske få journalister kontaktede selskabet for at få verificeret historien omkring demonstranterne.

Dagen efter dette fortsatte historien med at sprede sig – også i indirekte forstand til et tweet fra Donald Trump.

Læs hele historien hos New York Times.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login