mboost-dp1

huawei

MWC: Android Wear 2.0 i smartwatch fra Huawei

-

Det nye Huawei Watch 2 kommer den nyeste udgave af styresystem fra Google – Android Wear 2.0. Huawei har fremvist uret til dette års Mobile World Congress (MWC) messe i Barcelona. Uret kommer i en sporty samt en mere klassisk version.

Huawei mener, uret gør det nemmere at få mest muligt ud af dagens workout.

‘Vi har villet skabe et produkt, der er skræddersyet til de mennesker, som elsker at udfordre egne grænser men samtidig har brug for at være forbundet med omverdenen. Urets forbindelse til nettet og de smarte apps, der bliver tilgængelige på håndleddet, betyder, at man kan tage ud at løbe eller cykle og efterlade telefonen hjemme uden at gå glip af noget,’ siger Marie Feldborg, Senior Marketing Manager for Consumer BG hos Huawei Danmark.

Gennem en selvstændig mobilforbindelse og indbygget GPS kan brugeren besvare opkald og SMS’er og i øvrigt bruge andre apps som f.eks. Facebook Messenger. Og selvom uret har selvstændig mobilforbindelse, kan dit telefonnummer kobles på Huawei Watch 2.

Batteritiden er forbedret i forhold til tidligere versioner, så man nu kan forvente to dages almindelig brug, 10 timers ‘training mode’ og op til tre uger i ‘watch mode’, før der skal lades op igen.

Uret lander på det danske marked i maj, og prisen kommer til at ligge mellem 329-399 euro afhængig af det valgte design og funktioner.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login