mboost-dp1

Mozilla

Mozilla vil skjule versionsnumre i Firefox

- Via ExtremeTech - , redigeret af Emil

Efter at Mozilla er skiftet til en hurtigere udgivelsescyklus for deres browser Firefox, er versionsnummeret selvfølgelig også steget hurtigt. I løbet af i år er Firefox udkommet i både version 4, 5 og 6.

Udgivelsescyklussen ligner den, som Google benytter for Chrome-browseren, og netop Google har udtalt, at de ønsker, at brugerne simpelthen ignorerer versionsnummeret. En lignende holdning har Mozilla åbenbart, for de vil nu skjule versionsnummeret i Firefox, så det ikke er til at finde for den almindelige bruger.

På Bugzilla, Mozillas system til at holde styr på ændringer, fejl og lignende i deres programmer, har Asa Dotzler fra Mozilla startet et indlæg om en ændring, der fjerner versionsnummeret fra vinduet Om Firefox. Dotzler kalder ændringen en del af en proces, der skal fjerne versionsnumre i Firefox, og som allerede er godt i gang.

Det er dog ikke alle, der er lige glade for ændringen, og flere brugere kritiserer beslutningen. Det ser dog ikke ud til at rokke ved Dotzlers beslutning, der mener, at brugere, som skal bruge versionsnummeret, i stedet skal finde det på about:support.





Gå til bund
Gravatar #1 - moulder666
16. aug. 2011 06:19
Hmmm - ved Firefox tror jeg ikke, at det har så pokkers meget at skulle have sagt - men jeg forstår generelt ikke, at folk ikke gør versionsnumre mere synlige. I min verden ville det da sikre, at folk var mere tilbøjelige til at opgradere, hvis de kunne se øverst i browseren, at de brugte IE6 fra 1999! (eller hvornår den nu er fra)
Gravatar #2 - nlsn
16. aug. 2011 06:23
Bugzilla er til problemløsninger, og jeg ser umiddelbart kun en løsning uden et reelt problem?

Jo mere jeg læser af hvad ham Asa Dotzler skriver, jo mere synes jeg at han fremtræder som, ja, lidt af en selvfed UX-nar.

Han kommer aldrig med noget specifikt rationale for, hvorfor han mener at et versionsnummer i Help->About er så slemt, andet end hvad der svarer til et "fordi", og det får man sgu ikke ret meget ud af.

Denne ændring viser igen tydeligt, at Mozilla ikke bekymrer sig ret meget om enterprise-brug af Firefox.

Gravatar #3 - krainert
16. aug. 2011 06:25
#1
Jeg vil gætte på, at motivationen er, at det alligevel er blevet så let at opdatere - fordi de nyere versioner af Firefox formentligt opdaterer sig selv - at brugerens opmærksomhed på processen er underordnet.
Umiddelbart virker det også som om, at det er et billigt blæreprojekt; hvis Mozilla kan hævde at have afskaffet versionerne, fordi deres software er så smart, at den selv sørger for altid at være opdateret, og at det hele er så enkelt, at brugeren slet ikke behøver at blande sig, ser Firefox måske bedre ud for den gængse bruger.

EDIT: Det skal lige siges, at jeg selv stadig holder fast i Firefox 3.6.18, fordi visse af Mozillas designvalg i de nyere udgivelser irriterer mig.
Gravatar #4 - Remmerboy
16. aug. 2011 06:38
hvordan finder man så ud af, om man har den nyeste version?
Gravatar #5 - TriGGy
16. aug. 2011 06:42
Remmerboy (4) skrev:
hvordan finder man så ud af, om man har den nyeste version?

about:support

Eller opdateringsfunktionen, der nok skal fortælle dig det, går jeg ud fra
Gravatar #6 - dk_picard
16. aug. 2011 06:59
Tja, hvis man har Firefox 5.0 kan den ikke med dens autoupdate finde ud af at der er en version 5.0.1
Gravatar #7 - lindysign
16. aug. 2011 07:14
@6 - Min firefox auto-opdaterede fint til 5.0.1.

Hvis man er i tvivl, kan man jo klikke på firefox-knappen, vælge "Hjælp" og så "Om Firefox", så tjekker den versionsnummeret (stadig) men også om der er opdateringer.

Det virker gnidningsfrit for mig... Hvis der er problemer, så kan det være, et lokalitetsproblem (hvis man bruger dansk FF), jeg bruger selv us-udgaven, for at sikre extensions virker optimalt, og fordi engelsk eller dansk er lige meget for mig.
Gravatar #8 - Remmerboy
16. aug. 2011 08:00
lindysign (7) skrev:
Hvis man er i tvivl, kan man jo klikke på firefox-knappen, vælge "Hjælp" og så "Om Firefox", så tjekker den versionsnummeret (stadig) men også om der er opdateringer.

nyheden handler om fremtidig firefox.
man har altid kunne, på alle programmer, finde ud af af at klikke på about for at finde ud af hvilket version man har. men den vil de fjerne på firefox,
Gravatar #9 - blacktiger
16. aug. 2011 08:14
#7 - Ja firefox opdaterer automatisk mellem små versionsnumre, men ikke store. Så du kommer ikke automatisk til version 6, men får måske en popup e.l. med at den er klar
Gravatar #10 - lorric
16. aug. 2011 08:25
Fra kilden, en kommentar, jeg er helt enig i:
First, they want to change the release number so it goes up quicker to reflect the quicker release schedule to lure users in.

Then, they get worried that they’re going to hit double digits and it will turn users off.

I think I speak for most intelligent users when I say that I don’t care if the new Firefox is called release 6 or release 5.1 (or release 201108 – which would make far too much sense) but I want to be able to find out the same way I can find out what release of any other software I have – by looking in the “About” window.
Gravatar #11 - lindysign
16. aug. 2011 08:31
@8 - Nu var mit svar, mest baseret på indlæg #6, og andre med lignende situationer. ;)

Derfor også min (stadig) kommentar, ang. versionsnummeret. ;)
Gravatar #12 - Jaqen
16. aug. 2011 08:36
TriGGy (5) skrev:
about:support

Eller opdateringsfunktionen, der nok skal fortælle dig det, går jeg ud fra

ja, about:support er nemt nok for os nørder, men faktisk lidt af et helvede for telesupporteren, der har moster Oda på 83, der frygter alt skrevet på engelsk, og ikke kan skrive mens hun taler i telefon. For moster Oda er "klik på hjælp og klik på den nederste i menuen der kommer frem" faktisk meget nemmere. Og autoupdates går af og til i vasken, eller bruger siger nej ved en fejl eller hvad ved jeg. Der er ingen grænser for hvilke fejl slutbrugere kan rode sig ud i.

Kunne de ikke prøve at tænke deres tanker mere igennem før de ændrede slige sager
Gravatar #13 - Karmus
16. aug. 2011 10:38
Det kan godt være at jeg er konservativ, men fuck det er en nederen ændring! I alle dage har det været sådan at man kan se versionnummeret i About/Om. Hvorfor fanden skal de nu til at ændre det? Det eneste det gør er at skabe mere besvær for brugerne. I forhold til ekstern support er det jo netop essentielt at brugeren er i stand til at oplyse sit versionnummer så let som ingenting! Hvad pokker skader det om det er der, når det jo ikke er umiddelbart synligt i GUI'en om det står det ene (Om > Om Firefox) eller det andet (about:support) sted.
Gravatar #14 - Alrekr
16. aug. 2011 11:38
lindysign (7) skrev:
Hvis man er i tvivl, kan man jo klikke på firefox-knappen, vælge "Hjælp" og så "Om Firefox", så tjekker den versionsnummeret (stadig) men også om der er opdateringer.


Jeg forsøgte at gøre det, men jeg fik at vide, at jeg havde den nyeste version (v. 5). Jeg gik ind og hentede 5.0.1 selv lige bagefter. Det er ikke holdbart.
Gravatar #15 - XxStarIightxX
16. aug. 2011 13:26
Hvordan kan man opdatere? Min browser fortæller mig jeg har version 5.0 og jeg er da glad for at kunne se hvilken version jeg har.

Synes ikke man skulle skjule det, selvom der er automatisk opdatering ... som ser ud til ikke at virke hos mig endnu.
Gravatar #16 - Alrekr
16. aug. 2011 13:49
XxStarIightxX (15) skrev:
Hvordan kan man opdatere?


www.getfirefox.com
Gravatar #17 - lindysign
16. aug. 2011 19:42
@9 - Min Firefox har lidt bedt mig opdatere helt automatisk... Såe, jeg er ikke sikker på at din påstand holder. Og stort set alle mine extensions virker, og mon ikke de sidste 4 kommer til at virker i løbet af en eller to dage. ;)

Edit: mens jeg skrev det her, opdaterede FF lige 2 af disse extensions. Og resten virker, så det er altså ikke helt ringe support må man sige.
Gravatar #18 - Clauzii
17. aug. 2011 18:51
Den eneste grund til at skjule versionsnummeret i Om Firefox, må være et spørgsmål om en hurtigere renderingstid, da der ikke skal hentes og skrives versionsnummer på skærmen.

Det er den absolut ENESTE gyldige grund til at skjule det. Alt andet er marketingsgøjl, aktionærpleasing eller hvad perkuliær grund, der måtte befinde sig inde i hovedet på Hr. Dotzler..
Gravatar #19 - Clauzii
17. aug. 2011 18:54
Spørgsmål: Før v5, var opdateringerne der altid prompte. Nu skal jeg selv gøre det. Hvorfor?

Edit: Tjekkede lige indstillingerne for Updates. Den stod forkert, selvom jeg aldrig har pillet ved den. Nå, nevermind...
Gravatar #20 - arne_v
17. aug. 2011 19:54
#0

Jeg tror at det er fordi at de planlaegger at skifte versions nummereing fra:
n
til:
n!^n!
og at de så hurtigt løber tør for plads til at angive nummeret.

:-) :-) :-)
Gravatar #21 - TheAvatar
19. aug. 2011 23:00
lindysign (17) skrev:
@9 - Min Firefox har lidt bedt mig opdatere helt automatisk... Såe, jeg er ikke sikker på at din påstand holder. Og stort set alle mine extensions virker, og mon ikke de sidste 4 kommer til at virker i løbet af en eller to dage. ;)

Edit: mens jeg skrev det her, opdaterede FF lige 2 af disse extensions. Og resten virker, så det er altså ikke helt ringe support må man sige.


Jeg bruger stadigvæk FF3 pga et plugin som ikke virker til FF4+.
Så de findes altså. (inline-GPG)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login