mboost-dp1

Mozilla

Mozilla måtte genudgive Firefox 16

- Via eWeek - , indsendt af arne_v

I sidste uge udkom den nyeste udgave af Firefox, der dermed havde nået version 16. Den rettede ifølge udgivelsesnoterne en lang række sikkerhedsfejl, hvoraf mange af dem var kategoriseret som kritiske. Ganske kort tid efter frigivelse blev browseren dog kaldt tilbage igen.

Årsagen var en meget kritisk fejl, som ifølge Mozilla kunne gøre det muligt for et ondsindet site at finde ud af hvilke sites brugeres havde besøgt og opnå adgang til den URL, som var benyttet.

Det var dog ikke lang tid version 15 fik lov til igen at være den nyeste udgave, idet Mozilla var klar med en rettet udgave af version 16, under et døgn efter fejlen blev opdaget.

Ud over den kortfattede beskrivelse af årsagen, er Mozilla ikke kommet med yderligere detaljer om sikkerhedshullet.





Gå til bund
Gravatar #1 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
15. okt. 2012 06:31
Jeg troede nyhedkonkurrencen var overstået o_O

- når det så er sagt, så havde jeg ikke engang opdaget at der var en v16 af Firefox - jeg fatter virkeligt ikke de "store" opdateringer hver anden måned, som bl.a. Chrome og Firefox har - det er jo komplet umulig at holde styr på hvilket versionsnummer man har efterhånden >_<
Gravatar #2 - Valkar
15. okt. 2012 07:17
Den største forskel er jo i navngivningen.
ie9, ie9 sp1, ie9sp2, ie9sp3, ie10.... vs.
firefox13, firefox14, firefox15, firefox16...

Så må du selvom hvilken måde du synes er bedst til at navngive en browser.
Gravatar #3 - johan
15. okt. 2012 07:20
#1
Hvorfor ønsker du at holde styr på versioner? Chrome er oppe på en 22-23 stykker. But WHO cares. Det var et issue dengang basic css ikke blev renderet rigtigt, men dette er ikke et issue længere.
Gravatar #4 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
15. okt. 2012 07:22
#2
Jeg bruger IE 8 (8.0.7601.17514) - pointen er bare, HVORFOR? Det er jo også småting der bliver ændret, du ser jo heller ikke Android skifte fra 4 til 5 bare fordi der kommer en ny knap >_<

#3
Jeg siger ikke at jeg vil holde styr på versionsnumre, men fatter bare ikke hvorfor at man går væk fra v1 -> v2 = stor ændring v2 -> v2.2 = mindre ting, bugfixes etc.

Desuden var det også et lille hint til at nyheden ikke har den helt store nyhedværdi "Der var en bug, opdateringen blev trukket tilbage, og derefter rettet inden for 24 timer."
Gravatar #5 - MFRaver
15. okt. 2012 07:30
Jeg har ikke hørt om "ie9 sp1, ie9sp2, ie9sp3". Så vidt jeg ved er der stadig kun IE9 og IE10
Gravatar #6 - Lares
15. okt. 2012 08:00
#4 - Klart at du er ligeglad med bugs. Du bruger IE8.
Gravatar #7 - Erroneus
15. okt. 2012 08:52
#4 Det nok mere gennemsigtigt for udviklerne at bruge hele versionsnumre i deres roadmap end v8.72 eller 8.8 f.eks. Og i dag hvor browsere som Chrome og Firefox kan opdatere sig selv i baggrunden er det ikke rigtigt et stort problem for brugerne.
Gravatar #8 - Da9L
15. okt. 2012 09:39
For at snakke om noget helt andet.. Jeg har altid brugt firefox, siden version 1.5 men er nu gået over til chrome simpelthen pga jeg oplevede flere og flere crashes med firefox.. jeg nåede da op på version 15.. men er jeg den eneste der har den oplevelse?
Gravatar #9 - 1000tusind
15. okt. 2012 10:34
Da9L (8) skrev:
For at snakke om noget helt andet.. Jeg har altid brugt firefox, siden version 1.5 men er nu gået over til chrome simpelthen pga jeg oplevede flere og flere crashes med firefox.. jeg nåede da op på version 15.. men er jeg den eneste der har den oplevelse?


Jeg kan godt genkende oplevelsen. Sidst jeg installerede windows var jeg faktisk lidt i tvivl ved browservalget, hvor jeg altid valgte FF tidligere. Nu har jeg det sådan, at det kan være ligegyldigt, for jeg skal alligevel have 2-3 forskellige browsere installeret. Jeg bruger faktisk FF mindre og mindre. Jeg ved ikke om Chrome er ret meget bedre mht til antallet af crashes, men den virker til at være hurtigere til at genstarte efter et crash.
Gravatar #10 - Clauzii
15. okt. 2012 10:36
Da9L (8) skrev:
For at snakke om noget helt andet.. Jeg har altid brugt firefox, siden version 1.5 men er nu gået over til chrome simpelthen pga jeg oplevede flere og flere crashes med firefox.. jeg nåede da op på version 15.. men er jeg den eneste der har den oplevelse?


Jeg har brugt Firefox siden version 2.5-et-eller-andet. De eneste crashes jeg har oplevet, er med Adobe Flash. Nogle meget få gange har jeg oplevet "Ups, det var pinligt...".

Er ovenud tilfreds, intet mindre.

--

OnT:
Det var en hurtig rettelse :P
Gravatar #11 - konga
15. okt. 2012 11:10
Da9L (8) skrev:
For at snakke om noget helt andet.. Jeg har altid brugt firefox, siden version 1.5 men er nu gået over til chrome simpelthen pga jeg oplevede flere og flere crashes med firefox.. jeg nåede da op på version 15.. men er jeg den eneste der har den oplevelse?


Jeg oplever stort set aldrig problemer i Firefox og har brugt den siden version 0.5 Phoenix. Den er langt fra fejlfri, men for mig er valget nemt. Man kan vælge en browser fra en af verdens 3 største IT-virksomheder - Google, Microsoft eller Apple - eller man kan vælge det eneste frie alternativ udviklet af brugerne selv.
Gravatar #12 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
15. okt. 2012 11:35
#11
Hvad med Opera? ;)
Gravatar #13 - lost-viking
15. okt. 2012 11:58
Jeg hænger også fast i Firefox.. kan simpelthen ikke se nogen grund til at vælge andet.. den fungere til det jeg skal bruge :) Og jeg syntes det er rart de opdatere så ofte.. så får man oftere noget nyt og spændende.. så opdatere de hele tiden med nye ting.. og ikke bare bugfixes som man gjorde i gamle dage.. da man gik fra 1.5 til 2 fik man massere af nye ting og fra 2 til 3.. men man var nød til at vente på de nye ting.. det er man ikke her.. her kommer de med jævne mellemrum :) og det kan jeg godt lide :)
Gravatar #14 - kasperd
15. okt. 2012 14:21
Thoroughbreed (4) skrev:
Desuden var det også et lille hint til at nyheden ikke har den helt store nyhedværdi "Der var en bug, opdateringen blev trukket tilbage, og derefter rettet inden for 24 timer."
Ifølge nyheden rettede opdateringen mange kritiske sikkerhedshuller i Firefox. Alligevel vælger man at trække den tilbage pga. et enkelt nyt hul. Det synes jeg er interessant. Det giver et hint om at det ene nye hul er noget ud over det sædvanlige.
Gravatar #15 - saks
15. okt. 2012 14:36
Jeg er ikke tilhænger af deres hurtige opgraderinger på hovedversionen.
Hold dog tallet nede og lav en 3.4 -> 3.5 > 3.6 osv i stedet. Det andet er blot inflation og en "se min er større end din" tendens.

Desuden er FF stadig absolut den bedste mht. udvalget af addons, hvilket er meget vigtig for mig. En browser uden addons er det samme som at spise hvid brød hele tiden.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login