mboost-dp1

Mozilla Foundation

Mozilla fremviser koncepttelefon

- Via Mozilla Labs - , redigeret af Net_Srak

Mozilla er først lige ved at bevæge sig ind på markedet for software til mobiltelefoner, det har dog ikke afholdt dem fra at spekulere i, hvordan en telefon i fremtiden kunne komme til at se ud.

Projektet går under navnet Seabird og er en del af Mozilla Labs, og her fantaseres der ikke kun om fremtidig software, men en komplet løsning.

Seabird er skabt som en del af Mozilla Labs nye sektion Concept Series og visualiserer i en video, hvordan fremtidens smartphone kunne komme til at se ud. Ud over at have en stor skærm som vore dages smartphones, så er der tilføjet en række andre teknologier.

En af dem er to picoprojektorer, hvor den ene kan bruges til at vise et skærmbillede, imens den anden kan aftegne et virtuelt tastatur på ens bord, så telefonen kan bruges som en almindelig computer.

En anden indbygget funktion er en bluetooth/IR-dongle, som kan fungere som bluetooth-headset, men også som 3D-pegepind.

Det er Billy May som har skabt Seabird og visualiseringen, som du kan se herunder. Mozilla håber koncepttelefonen vil give inspiration til mobiltelefonproducenterne.





Gå til bund
Gravatar #1 - jakobdam
24. sep. 2010 13:20
Ser rigtigt godt ud, og picoprojektorer er langsomt på vej frem. Vi skal dog markant over de nuværende 8-10 ansilumens før det bliver brugbart at proppe det i en mobil, men det hindrer sikkert ikke producenterne i, at bruge det før det egentligt er modent (ligesom mobilkameraer i stort omfang startede med CIF-opløsning, der jo også var ubrugbar ift. billedbrug, men mere for at vise "hey det er muligt, og så kan du jo sende en mms af dig selv til dine kontakter".

Et mere vovet koncept havde jeg dog gerne set - det virker en smule radikalt, bortset fra de to projektorer.

Eks. kunne man godt tænke sig at cpu-enheden måske kunne udskiftes i fremtidige modeller, ligesom RAM (ikke statisk flash ram, men den interne) kunne være fint at kunne få i klodser. Så er vi lidt tilbage i PC-verdenen, og det var da også et koncept, som gjorde at hjemme PC'en blev voldsomt udbredt.

Omvendt kan apple iPhone succes'en indikere at de fleste måske ikke har behovet for at ændre specs på deres mobiler, eftersom denne ikke engang giver mulighed for at benytte hukommelseskort, hvilket ellers var standard førhen, i alle smartphones. Endda oftest som hot-swap.

Men koncept på modulopbygget mobil har vel også været set før. Det ringer ihvertfald en klokke her.
Gravatar #2 - el_barto
24. sep. 2010 13:24
jakobdam (1) skrev:

Et mere vovet koncept havde jeg dog gerne set - det virker en smule radikalt, bortset fra de to projektorer.


Radikal som i ordets mening; yderligtgående, frisindet, tilbundsgående eller radikal som i Radikale Venstre (røvkedeligt)?

;)
Gravatar #3 - Slettet Bruger [3825037439]
24. sep. 2010 13:28
Fuck mini usb.

MicroUSB -.-
Gravatar #4 - Adagio
24. sep. 2010 13:30
Jeg læste et andet sted at det egentligt var tænkt som baseret på Android, men da den gik "fuld-screen" lignede det rimeligt meget Windows 7 :)


Sådan en telefon ville være mega nice, men tror det går en del år før man ser det og så er spørgsmålet hvem det laver den, da som jeg også læste det andet sted, at Mozilla ikke selv vil ind i telefon branchen
Gravatar #5 - vulpus
24. sep. 2010 13:46
Meget blæret med pan and zoom funktionen i 3D. I like
Gravatar #6 - Space Hopper
24. sep. 2010 13:54
Good thinking med headset og mus i én.
Gravatar #7 - AViGu
24. sep. 2010 14:00
Kan ikke holde tilbage... må spørge... aaarrrghhh.......
Hvor lang tid holder den så batteri med projectoren tændt :P
Gravatar #8 - MOA
24. sep. 2010 14:02
Synd det ikke kan lade sig gøre endnu :( så havde jeg sgu købt en.
Gravatar #9 - Bladtman242
24. sep. 2010 14:04
Glæder mig til vi en dag ser et proof of concept her :)
Der er jo ikke rigtigt nogen nye ideer her, men en interessant kombi af ting man har set før.

Kan godt lide hvordan det hele 'blender' sammen.
headsettet sidder inde i telefonen, og kan også bruges som controller. Det eneste redskab der ikke var indbygget i telefonen var stativet der tipper telefonen så projektorene pegede i de rigtige retninger til både at vise en skærm og et tastatur :)

Lidt ærgeligt at tænke på at alle de lækre features er så langt ude i fremtiden. F.eks. projektorene og trådløs opladning.
Gravatar #10 - jhm
24. sep. 2010 14:05
Fuck hvor nice at den kan flyve!!!!
Gravatar #11 - Orange
24. sep. 2010 14:05
Bladtman242 (9) skrev:
Der er jo ikke rigtigt nogen nye ideer her, men en interessant kombi af ting man har set før.


Det er da gået meget godt for Apple med den metode.
Gravatar #12 - MBORANGER
24. sep. 2010 14:11
But can it run Crysis ?
Gravatar #13 - Bladtman242
24. sep. 2010 14:12
#11: jeg siger skam heller ikke at det er et problem :)
Jeg siger bare at det er en spændende sammenblanding af ting jeg ikke havde forestillet mig i samme enhed :)

Men vil som sagt gerne se et proof of concept en dag:)
Ligesom svenske TAT's drømmescenarie af en mobiltelefon virker det noget hypotetisk idag :)
Gravatar #14 - Nielson
24. sep. 2010 14:20
Hold kæft den ser nizzle ud! :D
Gravatar #15 - Sugardad
24. sep. 2010 14:31
HI BILLY MAYS HERE TO TELL YOU ABOUT THIS FANTASTIC PRODUCT.

men alt for fedt at han hedder billy may
Gravatar #16 - Ithaca
24. sep. 2010 15:10
Det ser umiddelbart rigtigt lækkert ud.

Jeg ville dog være træt af at lade min telefon ca. hver anden time, så jeg håber enten at batteriteknologien følger med, eller at de kan skabe disse nyere teknologier med et yderst minimalt strømforbrug.
Gravatar #17 - Vandborg
24. sep. 2010 15:40
Jeg kan godt lide formen på den, ser virkelig ud til den kan ligge godt :)
Gravatar #18 - Windcape
24. sep. 2010 15:51
Altså endnu en telefon der dublikere et skrivebord med ikoner.

*sigh*
Gravatar #19 - Ithaca
24. sep. 2010 16:00
#18 - I modsætning til din fremragende idé som er... ?
Gravatar #20 - Wikzo
24. sep. 2010 16:09
Har længe tænkt over, hvorfor fx Amazon ikke gør brug af det der "laser-tastatur" til deres Kindle, hvis fysiske tastatur jo fylder en del. Jeg mener, teknologien er jo ikke helt ny, og man kunne få en større skærm/mindre spilplads på den måde.
Gravatar #21 - Remmerboy
24. sep. 2010 18:44
Bladtman242 (9) skrev:
Lidt ærgeligt at tænke på at alle de lækre features er så langt ude i fremtiden. F.eks. projektorene og trådløs opladning.

måske ved du det ikke, men trådløs opladning findes i dag og bruges (f.eks wiimotes kan oplades trådløst). min tandbørste som blev købt for nogle år siden, er også med trådløs opladning.
projektorene findes i dag, men er rimelig svage. men der er en laser pico-projektor på vej, der skulle kunne være anvendeligt.

ot:
me wants that technology!!!
fed ide med musen/headset, men jeg tror ikke at de kan gøre den så tyndt, nogensinde, da der skal være et batteri i den
Gravatar #22 - ÅÅÅH
24. sep. 2010 19:53
synd videoen blev lavet af Billy May og ikke Billy Mays
Gravatar #23 - Anders Fedеr
24. sep. 2010 20:08
#22 R.I.P. .. eller sådan noget.
Gravatar #24 - gnаrfsan
24. sep. 2010 20:14
Windcape (18) skrev:
Altså endnu en telefon der dublikere et skrivebord med ikoner.

Yep, den kører jo Android.

Ideen er god, men dyr.
Gravatar #25 - lnc12
25. sep. 2010 08:15
Ja tak - den er jo mega nice
Gravatar #26 - trylleklovn
25. sep. 2010 08:40
Typisk at borderen for concept telefoner er helt væk, det er bare et praktisk problem, da man ikke rigtigt kan holde på en touch enhed, hvis der ikke er en kant, som ikke reagerer på at man holder på den.

Derudover er ir tastatur ikke specielt effektivt, desværre. Selv et touch tastatur må siges at være mere praktisk. Og den der 3d mus forstår jeg slet ikke hvad man skal bruge til.


Hvis jeg sætter mig ned og tænker "hvad har jeg brug for i en telefon" så kommer jeg i hvert fald ikke frem til det, de demonstrerer i det koncept der.
Gravatar #27 - Cervio
25. sep. 2010 10:03
den virker umiddelbart ret upraktisk at have i lommen, enten skal du have en stor klods i lommen, eller skal du have den slanke del af den i lommen og risikere at telefonen til sidst selv slider ud af din lomme.
Gravatar #28 - Bladtman242
25. sep. 2010 13:54
Heh, meget sjovt den kører android, men win 7 i projektøren :D

#27: Synes da nettop formen virker god til at have i lommen?
Den tykke ende nederst hvor den ikke er i vejen, og den tynde ende øverst hvor den tykke ville have generet når man bøjer benet :)
Gravatar #29 - Windcape
25. sep. 2010 13:59
gnarfsan (24) skrev:
Yep, den kører jo Android.

Ideen er god, men dyr.
Gør den?

Hvorfor har et softwarefirma lavet en "koncepttelefon" der kun består af hardware innovation?

Hardware er jo irrelevant!
Gravatar #30 - gnаrfsan
25. sep. 2010 14:03
Windcape (29) skrev:
Gør den?

Ja, den har en Android app drawer, et standard Google søge-widget, og når de redigerer tekstfelter, er der den karakteristiske orange ramme omkring felterne. Notifikationsbaren i toppen er også et give-away.
Windcape (29) skrev:
Hvorfor har et softwarefirma lavet en "koncepttelefon" der kun består af hardware innovation?

Hvofor laver Google telefoner, og ikke kun software? Det er vel bare ønsketænkning. Et bud på hvordan de gerne vil have telefoner til at være. Og der skal da iøvrigt en del software til at få en enhed, som den, til at fungere ordentligt.
Windcape (29) skrev:
Hardware er jo irrelevant!

Nej. Så ville det jo ikke give mening at lave forskellige telefoner med Android/Symbian/WP7...


Edit... sig mig, er det ikke et K-9 mail ikon i notifikationsbaren? Eller bruger K-9 standard mail-ikonet?
Gravatar #31 - Windcape
25. sep. 2010 14:10
gnarfsan (30) skrev:
Hvofor laver Google telefoner, og ikke kun software?
Det gør de heller ikke. Nexus One var bare hardwarespecifikation. Og det var jo for at sende et signal.

Mozilla's sender kun et signal om at "oh shit, slow ass phone". Deres mobil-versioner af Firefox er ihvertfald ikke just "hurtige".

gnarfsan (30) skrev:
Nej. Så ville det jo ikke give mening at lave forskellige telefoner med Android/Symbian/WP7...
Jo, fordi det er forskellige priser og udformninger.

Ikke forskellige hardware *koncepter*

Underlige hardwarekoncepter bliver sjældent til success.
Gravatar #32 - smiley
25. sep. 2010 14:13
Fedt koncept :)

Tror ikke det sker de næste 10 år, men ganske underholdende.
Gravatar #33 - gnаrfsan
25. sep. 2010 14:13
Windcape (31) skrev:
Det gør de heller ikke. Nexus One var bare hardwarespecifikation. Og det var jo for at sende et signal.

Tomato tomato. Google bestilte HTC til at lave en telefon, og brande den som Google Nexus One, og markedsføre den som Googles telefon i USA.
Windcape (31) skrev:
Jo, fordi det er forskellige priser og udformninger.

Og det her er ikke en ny udformnig? Den telefon giver nogle nye anvendelsesmuligheder, om du så kan lide dem eller ej.
Gravatar #34 - trylleklovn
25. sep. 2010 14:18
Interessant, når jeg klikker på denne tråd så bliver jeg ikke taget til nyeste indlæg, derimod hopper jeg bare til videoen.

Måske er det fordi jeg har aktiveret html5 beta hos youtube og det intefererer med newz?
Gravatar #35 - XorpiZ
25. sep. 2010 14:44
trylleklovn (34) skrev:
Interessant, når jeg klikker på denne tråd så bliver jeg ikke taget til nyeste indlæg, derimod hopper jeg bare til videoen.

Måske er det fordi jeg har aktiveret html5 beta hos youtube og det intefererer med newz?


Nej, det er en JS-fejl hos newz. Det sker ofte, at man ikke ryger til nyeste indlæg. Jeg har nævnt det i newz.dk-forummet, men jeg har ikke hørt noget om, at de har "godkendt" det som en fejl.
Gravatar #36 - p1x3l
26. sep. 2010 00:33
#34/35 har også oplevet en del her på det sidste

#31 de har evt lavet denne hardware ide for at ha noget at udvikle innovativt software op i mod.. istedet for at bare tage en nexus one fon etc ..

de har ik tænkt sig lave telefonen de fokusere på features og software og har så valgt at dele for som der står til sidst i nyhed måske det kunne give inspiration til dem der laver telefoner så det bliver en "sjovere" platform at udvikle til
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login