mboost-dp1

Mozilla

Mozilla forlænger aftale med Google med 3 år

- Via Computerworld DK - , redigeret af Pernicious

Igennem en årrække har Mozilla og Google haft en aftale om, at dele af Googles reklameindtægter fra søgninger via Firefox skulle gå til Mozilla. Mozilla og Google er nu blevet enige om at forlænge denne aftale i yderligere tre år. Mozilla forpligter sig dermed til stadig at have Googles søgemaskine som standard i Firefox.

I 2006 modtog Mozilla 57 millioner dollars, svarende til 85 procent af Mozillas omsætning, fra Google. Aftalen rejser spørgsmålet om, hvorvidt Mozilla i vid udstrækning er afhængige af Google, og der har været kritiske røster fra open source-lejren.

Asa Dotzler fra Mozilla har flere gange i sin blog afvist påstanden om Mozillas afhængighed af Google. Dotzler fremhæver bl.a., at Mozilla havde Google som standardsøgemaskine før sponsoraftalen, og at Mozilla har et princip om at gøre det bedste for Firefox – også hvis det betyder en afbrydelse af samarbejdet med Google. Se mere i disse to indlæg.





Gå til bund
Gravatar #1 - T_A
2. sep. 2008 14:47
Ehh ja det kan da godt være der var noget der hed firefox før deres aftale men det er da kun de sidste år de har haft gennemslagskraft til at virkelig at få lidt markedsandele.

Men fair nok google er et godt valg og der er da helt fint at de kan få lidt af google's reklame penge.
Gravatar #2 - jonasbh
2. sep. 2008 14:56
Jeg håber lidt, at Chrome bliver en fiasko. Jeg kan bedre lide, når Google hjælper de små imod de store. Der er lidt Robin Hood overdet. Google tager hele annoncemarkedet og putter lidt penge i gode projekter. De skulle derfor heller lave spændende open source projekter, som f.eks. V8 og Gears, og give teknologien til Firefox. Så giver Firefox til gengæld nem adgang til Googles services.

Google har også lige givet penge til Opera: http://www.digi.no/php/art.php?id=784533
Gravatar #3 - Wikzo
2. sep. 2008 15:14
Det er da klart, at Google skal være standardsøgetingen i Firefox. Alle bruger Google til at søge på nettet nu om dage. Hvis Mozilla kan høste penge ud af dét, er det bare fedt :)
Gravatar #4 - Denn
2. sep. 2008 15:56
<offtopic>
Jeg har faktisk set et ret ubehøvlet trick i Internet Explorer 7. I dens søgefelt står der med kursiv "Google" - og når man søger ender man på MSN Live Search.
Gravatar #5 - Eibx
2. sep. 2008 16:28
Jeg er fuldkommen enig med #2.
Håber det flopper på samme niveau som gOS - hvilket mest bare var en joke.

I hvert fald godt at se Google ikke vil bryde aftalen med Mozilla selvom Google er på trapperne med en browser.
Gravatar #6 - jopsen
2. sep. 2008 16:42
#5
gOS var IKKE et google produkt... Google prøvede ikke at få folk til at bruge det...
Google er et stort brand og hvis siger til folk at de skal bruge en browser så sker der muligvist noget...

Men den kan selvfølgelig også gå som mange af googles andre services, f.eks. google video etc...

Jeg synes også det er uheldigt at Google kommer ind på dette marked... Mozilla klarede det fint... og Google har længe anbefalet og støttet Mozilla + Google toolbar reklamer osv...
Gravatar #7 - Bllets
2. sep. 2008 16:44
#4
Jeg har endnu ikke oplevet, har du nu sat det rigtigt op?

OT:
Fint nok for Mozilla, penge skader jo aldrig :)
Gravatar #8 - albatros
2. sep. 2008 18:17
#2,#5

Nu er det meget tvivlsomt at det bliver et problem. Mozilla hilser dem velkomne, og Google Chrome er et open source projekt.

Så hvis det bliver godt kan mozilla jo bare kopiere de ting de ønsker.

Så længe google ikke laver en "vises bedst med Google Chrome" (hvilket jeg tvivler kraftigt på) har mozilla jo ikke noget at tabe.

Er du i tvivl tænkt over følgende:
a) google forcer Chrome i deres webservices
b) bruger af firefox/IE kan bliver nødt til at skifte væk fra google.com eller skifte til Chrome
c) Det er nok mindre end 100% der skifter til Chrome
d) google.com får færre besøgende
e) hvilket er færre viste reklamer
f) som igen er færre penge i kassen for google.com
Så de har ikke rigtigt noget økonomisk grund til at smide mozilla ud af banen :)

Google er ligeglad med om det er mozilla eller Chrome blot at de bruger google til at søge med ;)

Se evt. Mozilla's CEO udtale sig om Chrome her: http://john.jubjubs.net/2008/09/01/thoughts-on-chr...
Gravatar #9 - Daniel-Dane
2. sep. 2008 18:41
57 millioner kroner?! O_O

Hvem siger, at man ikke kan tjene penge på at være gratis?
Gravatar #10 - jonasbh
2. sep. 2008 19:14
albatros (8) skrev:
Nu er det meget tvivlsomt at det bliver et problem. Mozilla hilser dem velkomne, og Google Chrome er et open source projekt.

Så hvis det bliver godt kan mozilla jo bare kopiere de ting de ønsker.

Så længe google ikke laver en "vises bedst med Google Chrome" (hvilket jeg tvivler kraftigt på) har mozilla jo ikke noget at tabe.

Er du i tvivl tænkt over følgende:
a) google forcer Chrome i deres webservices
b) bruger af firefox/IE kan bliver nødt til at skifte væk fra google.com eller skifte til Chrome
c) Det er nok mindre end 100% der skifter til Chrome
d) google.com får færre besøgende
e) hvilket er færre viste reklamer
f) som igen er færre penge i kassen for google.com
Så de har ikke rigtigt noget økonomisk grund til at smide mozilla ud af banen :)

Google er ligeglad med om det er mozilla eller Chrome blot at de bruger google til at søge med ;)


Idag bruger Google sine penge på f.eks. Gears og V8. Nu skal de bruge penge på at markedsføre Chrome, bugfix'e Chrome og udvikle Chrome. Tid og penge, som bedre kunne bruges på open source koder, der understøtter Firefox.

Samtidig er det et spørgsmål, hvem Google vil tage markedandele fra. I nyheden om Chrome skriver flere, at IE primært fastholder sin markedsandel, fordi den er integreret i Windows. Opera, Firefox og Chrome skal sloges om dem der kan lokkes til at skiftes. Chrome vil derfor tage kunder fra Firefox. Se også denne artikel: http://www.digi.no/php/art.php?id=784791
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login