mboost-dp1

Mozilla

Mozilla åbner dansk udviklingsafdeling

- Via Computerworld DK - , redigeret af MiniatureZeus

Mozilla vil nu til at åbne en udviklingsafdeling i København, som skal arbejde med videreudvikling af Firefox til mobile enheder. Det er danskeren Christian Sejersen, der kommer til at stå i spidsen for udviklingsafdelingen. Han kommer fra en stilling som direktør i Openwave Systems i San Francisco.

En af Mozillas missioner med den danske udviklingsafdeling går på, at der skal udvikles en Firefox til mobile enheder, der kører på Linux eller Windows Mobile, hvor det skal være muligt for 3.-part at udvikle tilføjelsesmoduler, ligesom på deres udgave til pc’er i dag.

Mike Schroepfer, direktør for Mozilla skrev:
Efterspørgslen på en fuldendt browseroplevelse på mobile enheder er krystalklar. Hvis man var i tvivl tidligere, så burde man ikke være det efter lanceringen af iPhone.

Det forventes at den mobile udgave af Firefox først kommer sammen med Firefox 3.0 i 2008, så vi bliver nødt til at væbne os med tålmodighed skriver Mike Schroebfer i sin blog.





Gå til bund
Gravatar #1 - TuxDK
11. okt. 2007 12:56

...en Firefox til mobile enheder, der kører på Linux eller Windows Mobile...


Hvad med Symbian? :(
Gravatar #2 - Mazon
11. okt. 2007 13:02
Tror ikke symbian kommer til at ske - det vil være et overordenligt porting arbejde.
Gravatar #3 - TuxDK
11. okt. 2007 13:06
#2

Er stadig lidt ærgerligt de fraskriver det mest brugte smartphone OS.
Gravatar #4 - oOAnriOo
11. okt. 2007 13:39
#3 Er smartphone ikke en betegnelse for enheder der kører windows mobile?

Anyway, jeg ser meget frem til at se hvad de kan diske op med. Selv opera mobile er ikke rigtig god at bruge.
Gravatar #5 - bjerh
11. okt. 2007 13:44
#4 Niks.. der har været smartphones længe før der udkom Windows Mobile. :) Du kan læse om det her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Smartphone
Gravatar #6 - TuxDK
11. okt. 2007 13:47
#4
Om end ikke andet, så er det IKKE en smartphone når der er windows mobile på ;)

Se #5.
Gravatar #7 - pote
11. okt. 2007 13:51
Jeg krydser så fingre for, at den kommer til at understøtte proxy. Opera er en lækker browser til Windows Mobile, men understøtter desværre ikke proxy. Det kan man fint i IE, men den kører ikke ret godt.
Gravatar #8 - Wikzo
11. okt. 2007 16:27
Opera webbrowseren fungerer fint på min Sony Ericsson K800i, men det vil da være ekstra cool med Firefox i stedet :P

Forresten fedt at se, at Danmark også får indflydelse på sådanne større softwareting :)
Gravatar #9 - Chucara
11. okt. 2007 18:33
Fint initiativ. Det ærger mig, at der ikke findes en ordentlig gratis-browser til Mobile. Javascript understøttelsen er ikke super i hverken Minimo eller Internet Explorer, og Opera Mobile koster penge.
Gravatar #10 - hansen2k
11. okt. 2007 18:58
Mike Schroepfer er ikke direktør for Mozilla Corporation.

Han afdelingsleder (hedder det vidst på dansk) for software-udvikling.

http://en.wikipedia.org/wiki/Mozilla_Corporation#P...
Gravatar #11 - johnst
12. okt. 2007 18:38
#0: "Det forventes at den mobile udgave af Firefox først kommer sammen med Firefox 3.0 i 2008"

Nej, for som Mike Schroepfer skriver på sin blog: "Does this mean that Firefox 3 will run on my phone? No."

Firefox 4 er i skrivende stund planlagt til 1. kvartal 2009.

Hvorvidt der kommer en Mobile Firefox 4 til den tid er det man kan kalde et godt spørgsmål.
Gravatar #12 - arne_v
12. okt. 2007 18:42
Det er da lidt af et skulderklap til DK at de vælger at placere det hos os.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login