mboost-dp1

Motorola Inc.

Motorola offentliggør DROID RAZR

- Via Slashgear - , redigeret af Pernicious

Motorola har offentliggjort firmaets nyeste high-end smartphone DROID RAZR, der i en teaser blev udråbt til at være “hurtigere, smartere, stærkere og tyndere”, hvoraf sidstnævnte må siges at holde stik med telefonens bare 7,1 mm tykkelse.

Motorola DROID RAZR kommer med en 4,3” qHD skærm, der tilbyder et højt kontrastforhold og rigere farvemætning end den netop annoncerede iPhone 4S. Skærmen er dækket af Gorilla Glass og chassiset er lavet med Kevlar, som rygterne sagde.

Telefonen har også en 1,2 GHz dual-core processer, 1 GB RAM, 16 GB intern hukommelse og et 8 megapixel 1080p kamera, men hvad der udover Kevlar og de flotte specifikationer gør telefonen speciel, er Motorolas SmartAction-teknologi.

Denne teknologi er en opfindelse, der skal hjælpe med at sænke batteriforbruget. Teknologien fungerer automatisk, og slukker eksempelvis Bluetooth og WiFi, når det ikke anvendes. Motorola mener selv, at denne funktion kan øge batterilevetiden med mere end 30 %.

Telefonen kommer i første omgang med Android Gingerbread, men mon ikke telefonen hurtigt bliver opgraderet til den nyeste version af Android indenfor forholdsvis kort tid.

Telefonen koster i USA noget svarende til 1.600 kr med abonnement, og vil være at finde i de amerikanske butikker midt i november.





Gå til bund
Gravatar #1 - blacktiger
20. okt. 2011 05:52
Man får næsten lidt ondt af montorola. Nu har de virkelig lavet en fed telefon og så får de den præsenteret under et døgn før Galaxy Nexus og den drukner totalt i Samsung
Gravatar #2 - el_barto
20. okt. 2011 06:12
Hvis den opgraderes til ICS, hvad sker der så med de 4 fysiske touch-knapper?

Det med at være 7,1 mm tynd (tyk) er bare noget de hiver ud af røven så vidt jeg kan se på http://cdn.slashgear.com/wp-content/uploads/2011/1...

Det er sgu dårlig stil.
Gravatar #3 - CBM
20. okt. 2011 06:41
Hvis de så bare ville udgive en som kan slide et komplet tastatur frem nedenunder... eller en kombi model hvor et "slide" tastatur kan klikkes på nedenunder hvis det er tykkelsen det kommer an på... Og så ville de jo være rart at de smed den nyeste version af android på skidtet når nu den er ude.
Gravatar #4 - Nothinunik
20. okt. 2011 06:41
#2 jeg er ikke sikker på hvor på det billede man kan se at nogen lige har hevet noget ud af røven?

Men lækker telefon, det er det da :)
Gravatar #5 - OtteBitUlven
20. okt. 2011 06:47
blacktiger (1) skrev:
Man får næsten lidt ondt af montorola. Nu har de virkelig lavet en fed telefon og så får de den præsenteret under et døgn før Galaxy Nexus og den drukner totalt i Samsung


Synes da ikke at den drukner? http://www.androidcentral.com/samsung-galaxy-nexus...

Hvis jeg skulle ud og have en ny mobil, så blev det en Droid Razr..
Kan godt lide Kevlar, og var faktisk rigtig glad for min Razr V2 i sin tid, og har altid været glad for mine Motorola mobiler før i tiden.
Gravatar #6 - BeLLe
20. okt. 2011 07:03
#3

hvad i alverden vil du dog med et tastetur på sådan en telefon?
Gravatar #7 - 12V
20. okt. 2011 07:29
#2 - ICS giver mulighed for begge ting.
Gravatar #8 - CBM
21. okt. 2011 15:58
#6: Nogle gange er det rart med et fysisk tastatur.. specielt hvis ikke alle apps har soft keyboard eller et begrænset soft keyboard
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login