mboost-dp1

Sony

Mobiltelefoner med 4K uden ekstra batteriforbrug

-

Fujitsu arbejder sammen med Kogakuin University på at reducere energiforbruget ved afspilning af 4k videoer på mobiltelefoner.

Forskerne ser på opskaleringen af videoer til 3840×2160 pixels – normalt omtalt som 4K. Teknologien kan vise afspille Ultra HD med en frame rate på 30 (frames per second) uden at øge det normale energiforbrug for mobiltelefonen.

Indtil videre er det kun Sonys Xperia z5 Premium, der kommer med en 4K skærm, men teknologien vil blive mere udbredt, når Ultra HD skærme kommer ned i pris.

På grund af batteriforbruget bruger Sony-mobilen kun HD-egenskaberne, når den afspiller video.





Gå til bund
Gravatar #1 - Sn3akr
26. nov. 2015 07:18
Med 30 fps kan det jo egentligt være ligegyldigt! Og helt ærligt, så forstår jeg virkelig ikke hypen for 4k på en 5/5,5" skærm..

"Den nye smartphone med 64k skærm, super detaljeret billede (at du ikke kan se forskel er ligegyldigt) kun 19.995"

Over 300-350 PPI, gør ikke nogen forskel på billedkvaliteten, med mindre du sidder med skærmen mindre end 30 cm fra øjnene og det kender jeg ingen der gør.

Jeg så hellere at de brugte kræfterne på at lave lækkert design og lækkert software i stedet for ligegyldige salgsgimmicks, som alligevel ikke giver mig en bedre oplevelse.

Som f.eks den nye Oneplus X.. Den syntes jeg virkelig er en lækker telefon.. godt design og så har man i stedet for en overkill skærm, valgt at holde sig til 1080p, men i stedet givet den dual sim, med mulighed for at skifte det ene sim ud med MicroSD, det er for mig en langt mere intelligent feature. Og så er prisen ikke presset vildt i vejret for at sælge noget unyttigt.
Gravatar #2 - compax
26. nov. 2015 07:34
Jeg fatter ikke hvorfor virksomheder kæmper om at få den højeste opløsning, hvad kan man bruge den til på sådan en lille skærm, når du alligevel ikke kan se det.
Gravatar #3 - modgaard
26. nov. 2015 08:15
Jeg kan heller ikke se relevansen af 4K på telefoner.

Men måske teknologien, der gør det muligt at vise 4K uden det voldsomme batteritab, kan bruges til noget andet... som jeg ikke lige kan komme på :)
Gravatar #4 - janh84
26. nov. 2015 09:18
4K på meget små skærme er oplagt til Virtual Reality headsets hvor alting sidder meget tæt på øjnene.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login