mboost-dp1

MIT

MIT udvikler præcist system til sporing af enheder via Wi-Fi

-

Forskere fra MITs ‘Science and Artificial Intelligence Laboratory (CSAIL) har udviklet et system ved navn Chronos, der meget nøjagtigt fastslår en enheds placering i et rum – ned til ti centimeters nøjagtighed. Dette sker kun ved brug af Wi-Fi signaler.

Chronos gør brug af en teknologi eller udregning kaldet ‘time of flight’, der måler på den tid, det tager data at rejse fra et Wi-Fi access point til en brugers enhed.

Ifølge MIT er systemet 20 gange mere præcist end nuværende systemer, der gør brug af triangulering, hvor man har brug for fire access points, der arbejder sammen tre ad gangen, for at fastslå en enheds placering.

Chronos skulle med 94 procent sikkerhed kunne udpege det lokale, en person er i og med 97 procent sikkerhed, om en person f.eks. er indenfor eller udenfor en butik. Forskerne mener teknologien kan bruges af f.eks. caféer, hvor det trådløse Wi-Fi kun skal være for stedets gæster.

Du kan læse mere i forskernes samlede fremlæggelse (pdf) eller i deres præsentation (pdf) fra USENIX Symposium on Networked Systems Design and Implementation (NSDI ’16).





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login