mboost-dp1

Flickr - saschaaa

MIT udvikler beskedprogram til anonymiseret kommunikation

-

Programmet har fået navnet Vuvuzela efter plastikhornet, der blev brugt yderst flittigt på stadions under fodbold-VM Sydafrika i 2010.

Forskere på MIT Computer Science and Artificial Intelligence Laboratory (CSAIL) står bag programmet, der arbejder med anonymitet på en anden måde end f.eks. Tor browseren, I2P og Hornet.

I stedet for at sende beskederne gennem en række servere (som Tor), bruger Vuvuzela servere, der ud over ‘de rigtige beskeder’ udsender en stor mængde dummy-trafik. På den måde skulle det blive yderst svært for angribere at opsnappe den rigtige kommunikation for slet ikke at nævne at lokalisere afsender og modtager.

MIT har indtil videre testet Vuvuzela på Amazons EC2 servere med én million simulerede brugere. Her kunne Vuvuzela klare over 15.000 beskeder i sekundet – dog med en latency på 44 sekunder.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login