mboost-dp1

Intel

Mini-ITX bundkort til Atom-processor klar til salg

- Via engadget - , redigeret af Emil

Intels kommende strømbesparende processorteknologi, Atom, forventes først at komme i næste måned, men de første produkter, der anvender den, er så småt ved at dukke op. Hidtil har det hovedsageligt været i forbindelse med mini bærbare computere, men nu er det første bundkort til processoren dukket op.

Der er tale om et bundkort fra Intel i mini-ITX-format, der har navnet D945GCLF. Som navnet antyder, så er bundkortet udstyret med et Intel 945GC chipsæt, der inkluderer Intel high definition audio, 10/100 LAN, PCI, SATA2 (3GB/s) og understøttelse af DDR2 533/667-RAM.

Bundkortet leveres med en 1,6GHz Atom-processor, der sammenlignet med et VIA C7 1.5GHz / CN700-system skulle være mellem 3-4 gange hurtigere. Bundkortet kan bestilles nu til en introduktionspris på £52,90, eller lige under 500 kroner, men leveringen forventes først at ske samtidigt med frigivelsen af processoren i juni.





Gå til bund
Gravatar #1 - SiniSael
19. maj 2008 14:43
uh - var der nogen der sagde htpc :D

Overvejede ellers at banke en amd htpc da de bruger minimalt strøm men det ser ud til at intels kunne være intressant til samme ^^ og man kan da ik brokke sig over prisen heller ^^

Men mon den kan decode HD :S
Gravatar #2 - nielsbuus
19. maj 2008 14:55
#1, 720p AVC/MPEG2 - sikkert.
1080i MPEG2 - sikkert.
1080i AVC - måske
1080p AVC - måske...

Ved ikke lige hvor hurtigt en "Via C7" er... nogen der har nogle benchmarks i forhold til Core Duo?
Gravatar #3 - Hollowpoint
19. maj 2008 14:58
Via har ofte en dedikeret HD decoder så det ikke går ud over CPU'en.. Tror jeg :D

Men det er godt nok billigt det board! Bare møj irriterende de ikke har Gbit netkort =/ Havde ellers lige overvejet at få skiftet mit Via EN1500 mini-itx board ud med noget hurtigere.. Tis.. Nå det bliver vel ikke det eneste de laver.. :)
Gravatar #4 - tachylatus
19. maj 2008 15:00
Selvom den er 3-4 gange hurtigere end VIA processoren, så er det stadig væk en in-order processor.

Med de benchmarks (1) (2) jeg har set indtil nu, så ser Atom ikke ud til at kunne hamle op med hverken Celeron eller den nye VIA Isaiah.
Kan selvfølgelig sagtens være at det har ændret sig nu hvor det ikke bare er test udstyr men et egentligt færdigt produkt.

Før jeg ser endelige tal der indikere andet, så tvivler jeg STÆRKT på at Atom ville kunne klare 1080p h.264.
Gravatar #5 - Xill
19. maj 2008 15:00
.. bare husk at de gamle Intel chipsæt bruger alt for meget strøm.

hvis man ikke ønsker at bruge så meget strøm bør man købe en sis baseret bundkort

http://www.fudzilla.com/index.php?option=com_conte...
Gravatar #6 - mhartvig
19. maj 2008 15:02
#3 - Kan se at kortet har et Pci kort, så et billigt netkort til 130 kr klarer opgaven:D
Gravatar #7 - tr0lle
19. maj 2008 15:26
Som #3 skriver, giver det altså INGEN mening for mig, at de ikke liiige har smidt en gigabit lan port i, i stedet for en forældet 100 mbps
Gravatar #8 - Decipher
19. maj 2008 15:37
uden gbit bliver det ikke engang til en plads i skabet som routerboks.. og performance er næppe til htpc uden et grafikkort.
Gravatar #9 - Laziter
19. maj 2008 15:57
Sådan et kort må jeg have..
Til den pris så kan jeg få gang i mit lille emulator projekt (MAME, Amiga og C64).
Det manglende Gbit netværk kan jeg godt leve uden, i det mindste så er der da netværkskort så jeg kan komme til at overføre filer til min planlagte emu-boks hehe.

Til HTPC skulle det onboard gfx kunne klare sig nogenlunde:
Intel GMA950
Gravatar #10 - mattiasg
19. maj 2008 15:59
Mht. HTPC, så virker den godtnok ikke til at kunne hamle op med et system, baseret på et 780G - specielt når vi snakker HD/Blueray afspilning.
Gravatar #11 - Baldie
19. maj 2008 16:17
Hvad er det lige at man skal bruge gbit til? Så vidt jeg lige kan gennemskue, så kan man dårligt læse/skrive til en harddisk med over 100mbps, så hvornår har man brug for gbit?

Enlighten me plz.
Gravatar #12 - kimx
19. maj 2008 16:29
#11

Alle nyere harddiske kan uden problemer skrive med de 100Mbps(12,5MB/s). På mit eget setop kan jeg udenproblemer udnytte 40% af min 1Gbps forbindelse.
Gravatar #13 - tachylatus
19. maj 2008 19:05
Må give #11 "delvist" ret :)

En "langsom" 2.5" 5400rpm harddisk kan sagtens tæve en 100Mbps forbindelse ligesom #12 skriver.
100Mpbs giver i realiteten "kun" omkring 7-9MB/s alt efter netværk og kabelkvalitet, men det er vitterlig sjældent jeg føler at jeg har behov for mere hastighed, selv når jeg overfører store filer mellem min laptop og filserver.
Det afhænger selvfølgelig af hvad skidtet skal bruges til, men langt de fleste forbrugere ville næppe kunne ane en forskel.
Gravatar #14 - el_barto
20. maj 2008 06:20
mini-ITX er ikke velegnet til HTPC-setup alene af den grund at en samtidig optagelse og afspilning af MPEG2-materiale næsten er nok til at bringe processoren i knæ.

Atom-processoren er nok mere velegnet til industrielle applikationer eller små PC'er til integration på meget lidt plads. F.eks. i en bil :)

Måske med noget hardware H.264 som på AMD 780G...
Gravatar #15 - moisen
20. maj 2008 07:28
#14 Mini-ITX er en formfaktor?!?!
som jeg ser det en formfaktor der ville være meget velegnet til en HTPC

------------

den første tænke jeg får når jeg ser denne er nok at nu skal der laves en computer til bilen

Pico -PSU og så dette bundkort plus ram og harddisk , så vil jeg faktisk mene at man kan lave en ganske god computer til bilen for en 2000kr hvor efter der kommer en lille touch skræm til en 2500kr
synes bare ikke jeg helt kan få mig selv til det da jeg vil fordobbel bilens værdi ved det
Gravatar #16 - el_barto
20. maj 2008 08:08
#15 OK skal nok skære det ud i pap når du nu ikke VIL forstå det.

Det jeg mente var, at der endnu ikke findes nogen processorer eller bundkort der er udformet efter mini-ITX formfactor, der kan trække en HTPC tilfredsstillende. Dette ændrer sig ikke med Atom. Det er dog dejligt at se Intel blande sig og forhåbentlig presse prisen og udviklingen.

At kalde mini-ITX for en formfactor er også lidt stærkt da det kun er VIA der bruger den (det ændrer sig dog heldigvis nu).

Der findes (især i England) en del netbutikker der specialiserer sig i mini-ITX og tilhørende AC-PSU'er.

Se f.eks. http://www.mini-box.com/site/index.html (som fremstiller pico-PSU'erne) eller mini-itx.com

Se også http://www.via.com.tw/en/products/mainboards/ for en oversigt over hvilke bundkort VIA tilbyder til segmentet for meget små PC'er.

Især pico-ITX er spændene, så lille et bundkort at du kan have en komplet PC i en kube på 10 x 10 x 10. Det er da nuser :)
Gravatar #17 - flywheel
22. maj 2008 06:53
#16 For det første så er VIA ikke de eneste der fremstiller mini-ITX boards (F.eks Jetway, Albatron og Commell gør også), for det andet så er VIA Epia platformen ikke (F.eks Pentium M, AM2 og Geode, ses også) den eneste platform der kan findes mini-ITX verdenen.

Jo der findes rent faktisk mini-ITX boards der kan trække en HTPC på en vis der kan tilfredsstille de fleste, både med og uden dedikerede Audio/Video decoder/encoder.

Vil godt medgive at lige præcis dette bræt stiller sig imellem to stole og er nok ikke det mest velegnede til dette job, pga den manglende decoder - men er sikkert yderst velegnet til hjemmeserver tjeneste eller skrivebordstjeneste (Det er ikke alle der har samme høje krav).
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login