mboost-dp1

Wikimedia

Microsofts Chromium-baserede Edge-browser får Internet Explorer-mode

- Via engadget -

Den nye Edge-browser får en Internet Explorer-mode til ældre hjemmesider sammen med bedre privacy-kontrol og mere til.

Sidste måned udgav Microsoft test-versioner af deres kommende Edge-browser, der er baseret på open-source-basen i Googles Chrome-browser, Chromium – læs mere her.

Nu har Microsoft afsløret en række nye funktioner til browseren som en Internet Explorer-mode, bedre privacy-kontrol og såkaldte Collections til bedre at styre ens browser-tabs. 

Internet Explorer-moden gør, at den nye browser har fuld IE11-understøttelse. Dette kan bruges til browsing på ældre hjemmesider, og det vil specielt gavne selskaber, som bruger interne sider, der ikke understøtter nyere browsere.

Edge har også et nyt privacy-værktøj indbygget. Det inkluderer muligheden for at vælge mellem tre presets – ‘Unrestricted’, ‘Balanced’ og ‘Strict’ – der blandt andet kan begrænse, hvor meget man trackes på tværs af sider.

Derudover har den nye browser også en ny funktion med navnet Collections, der illustreres i videoen nedenfor.

Denne funktioner giver forskellige muligheder, når man browser. Man kan blandt andet samle tabs og dele dem med andre, og man kan nemt eksportere sider til programmer som Word og Excel.

Microsoft har endnu ikke afsløret, hvornår den endelige version af den Chromium-baserede Edge-browser kommer.





Gå til bund
Gravatar #1 - Ni
7. maj 2019 08:59
Øhhh... Yay... Eller noget
Gravatar #2 - Claus Jørgensen
7. maj 2019 09:17
Hvis i er forvirret over hvorfor, så spørg IT afdelingen på jeres arbejde hvor meget intranet software de har kørende der kun virker i IE (og ikke i Chrome)

Der er ikke funktionalitet som private brugere forventes at bruge.
Gravatar #3 - CBM
7. maj 2019 09:35
Claus Jørgensen (2) skrev:
Hvis i er forvirret over hvorfor, så spørg IT afdelingen på jeres arbejde hvor meget intranet software de har kørende der kun virker i IE (og ikke i Chrome)

Der er ikke funktionalitet som private brugere forventes at bruge.

der er sikkert også en del private brugere som ikke forventer at bruge edge, uanset hvilken motor ms stopper i :D
Gravatar #4 - Claus Jørgensen
7. maj 2019 09:42
#3

Private brugere er generelt irrelevant. Det hele handler om virksomheder.

Jeg tror der er rigtige mange nørder er er glade for at Edge kommer med Chromium da de kun må bruge Edge på arbejde.
Gravatar #5 - Ni
7. maj 2019 09:55
#4 Enig
Gravatar #6 - syska
7. maj 2019 10:59
Guide brugere til at skifte over til IE mode i Edge ... nej, det kan da slet ikke gå galt ...
Gravatar #7 - CBM
7. maj 2019 11:14
syska (6) skrev:
Guide brugere til at skifte over til IE mode i Edge ... nej, det kan da slet ikke gå galt ...

Det skal nok blive en fest.. Nogle kontor og butiks medarbejdere, er på et meget lavt bruger niveau når det gælder IT generelt set.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login