mboost-dp1

Microsoft

Microsoft vil ændre på WebRTC

- Via Slashgear - , redigeret af Pernicious

WebRTC er en standard under W3C, der skal blandt andet skal bruges til gøre det muligt at få VoIP, videochat og P2P-deling uden plugins i browsere. Standarden er stadig under udvikling, og støttes af Google, Mozilla, Opera og Microsoft. WebRTC er baseret på HTML5 og Javascript.

Microsoft mener dog ikke at den nuværende udgave af WebRTC helt kan opfylde de opstillede mål, og er derfor kommet med deres egen version af WebRTC. Softwarekæmpen ønsker blandt andet ’stateless interactions’, hvor det ikke kræves, at systemer husker hinandens tilstand, dynamisk omstilling i forhold til ændringer på internettet, kompabilitet med eksisterende standarder og understøttelse for flere kodningsalgoritmer.

Microsoft påpeger blandt andet, at WebRTC ikke kan kommunikere med eksisterende VoIP-telefoner og mobiltelefoner, og at WebRTC kun virker under ideelle betingelser. Desuden påpeger Microsoft, at WebRTC bygger ovenpå SIP, der ikke er et stateless system.

Microsofts eget forslag indeholder blandt andet et real-time P2P-transport-lag, og bygger ovenpå getUserMedia-API, som Microsoft har brugt til at implementere stemmekommandoer og videoredigering i HTML5-apps. getUserMedia-API er også det Chrome benytter til at se og høre med.

Læs også: Chrome vil se og høre





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login