mboost-dp1

No Thumbnail

Microsoft sender Encarta i graven

- Via nytimes - , redigeret af Emil , indsendt af Azuria

Microsoft har på MSN Encarta annonceret, at de fra juni 2009 vil stoppe salget af Student- og Premium-udgaverne af deres digitale multimedieencyklopædi. Derudover vil hjemmesiden for encyklopædien fra oktober 2009 blive taget ned. Begrundelsen for denne beslutning skriver Microsoft i en speciel oprettet FAQ på MSN Encarta-hjemmsiden.

Microsoft skrev:
Encarta has been a popular product around the world for many years. However, the category of traditional encyclopedias and reference material has changed. People today seek and consume information in considerably different ways than in years past. As part of Microsoft’s goal to deliver the most effective and engaging resources for today’s consumer, it has made the decision to exit the Encarta business.
Selvom Wikipedia på intet tidspunkt bliver nævnt i begrundelsen, fristes man til at tænke, at Wikipedias store succes som en gratis encyklopædi muligvis er grunden til Microsofts beslutning.

Oprindeligt havde Microsoft tilbudt at købe Encyclopædia Britannica, men den daværende ejer, Benton Foundation, afslog, da han frygtede, det ville skade salget af den trykte udgave. Derfor købte Microsoft i stedet Funk & Wagnalls’ encyklopædi og siden hen Collier’s og New Merit Scholar’s encyklopædi, hvor de førte dem ind under det fælles brand Encarta, som dengang var revolutionerende i form af, det var digitalt. Sidenhen blev Benton Foundation dog tvunget til at sælge Encyclopædia Britannica for en slik, da han ikke længere kunne hamle op med Microsofts distributionsmetoder.

Nu er det dog Microsofts tur til at se sig slået af tiden. Microsoft skriver dog, at de vil bruge deres erfaringer fra Encarta til at udvikle fremtidige teknologiske løsninger; hvad disse løsninger skulle være, uddybes ikke. Lukningen af MSN Encarta kommer i en periode, hvor Microsoft har lukket flere projekter, herunder deres antivirusprogram OnCare og Microsoft Flight Simulator.





Gå til bund
Gravatar #1 - buchi
31. mar. 2009 20:55
Hvad fanden er Encarta? har sgu aldrig hørt om det :O

måske de mangler lidt markedsføring ;)
Gravatar #2 - eviscerator
31. mar. 2009 21:06
#1 - Du er 1 person :P Personligt har jeg hørt om det. Dvs. at ud fra hvad du siger har deres markedsføring været 50% effektiv :P
Gravatar #3 - Proz
31. mar. 2009 21:20
Åh det bringer minder tilbage. Det er nok en ti år siden jeg brugte Encarta, hvis det ikke er længere siden. Det var utroligt så meget sjov man kunne have uden internet...

OneCare bliver i øvrigt erstattet af et gratis alternativ senere på året.
Jeg har dog ikke hørt noget om at Flight Simulator er blevet stoppet, kun at studiet der stod bag FS er blevet lukket?
Gravatar #4 - bjerh
31. mar. 2009 21:58
Tror stadig jeg kan støve en gammel version af det op på i min morfars samling af cd'er..

Jeg kan huske at det var med til en eller anden version af win98... sikkert bare som demo.. Men wauv.. Det var sager! Det kan være #1 er alt for ung måske? Nu kan jeg jo heller ikke se hans fødselsdag. :)

Edit: Hov og så lige til nyheden.. Det er godt de endeligt slår det ihjel. Det kan ikke nytte noget at arbejde videre på det idag, nu hvor internettet spiller så stor en rolle i encyklopædiens version. Selv Den store danske er jo gået online.

Så alt i alt er det sq nok et meget godt valg. :)
Gravatar #5 - Kian
31. mar. 2009 22:26
jeg så den tilbage i midthalvfemserne på CD. Markedet var givet vis et andet men opslagsværker generelt er meget svært at tage betaling for med internettet.
Viden er forholdsvist let at tilgå og mange universiteter har en delvist åben database hvor man oftest også som bruger udefra kan få adgang hvis bare man opretter en bruger i biblioteksystemet. Det er ikke længere så svært som det var engang og jeg forstår egentlig ikke helt hvorfor det har taget så lang tid at dræbe den - altså Encarta. Men okay! Gyldendal er også først gået gratis online nu på http://www.denstoredanske.dk/ (hvor linket iøvrigt giver mig associationer til noget helt andet noget)...
Gravatar #6 - madsl
1. apr. 2009 03:32
#2. Hehe... ved en lille rundspørge hos familien idag var det 1 ud af 9 som kender til det. Personligt har jeg aldrig hørt om det før.
Gravatar #7 - -N-
1. apr. 2009 05:23
Det er nu en lidt sørgelige udvikling at se mere seriøse leksikon gå til grunde for wikipedia. Encarta var måske ikke guldklumpen af leksika men det er jo bare ikke det første der er gået til grunde pga. wikipedia. Wikipedia er og bliver en halv useriøst tilbud der kun kan give en fornemmelse af tingene, men man kan aldrig stole på det. Specielt når man tjekker hvem der har redigerede i dem, kan man se at folk med politiske interesser i at manipuler og fordreje tingene er yderst aktive og til tider de eneste forfattere på artiklerne.

Wikipedia er et eksempel på at viden ikke kommer gratis og at man kan blive for nærig.
Gravatar #8 - Anders Fedеr
1. apr. 2009 05:44
Proz (3) skrev:
Åh det bringer minder tilbage. Det er nok en ti år siden jeg brugte Encarta, hvis det ikke er længere siden. Det var utroligt så meget sjov man kunne have uden internet...

Jep. Det var dengang 'multimedie' var det helt store :) Hvor mange gange har man ikke siddet og set det der 30 sekunder lange klip fra 'Star Wars'-artiklen med Luke Skywalker der flygter fra en gruppe Stormtroopere mens Obiwan Kenobi bliver nakket af Darth Vader's lyssværd i overkomprimeret, lavtopløselig .avi-format... Det var tider.

Der er sikkert andre der har gjort det bedre end Microsoft, men idéen var nu meget lækker. Det handlede ikke kun om information, men om at det skulle være en oplevelse at søge viden. Det kan man godt savne i Wikipedia's lidt skrabede sammensurium af amatør-redigerede artikler.
Gravatar #9 - Orange
1. apr. 2009 05:50
-N- (7) skrev:
Det er nu en lidt sørgelige udvikling at se mere seriøse leksikon gå til grunde for wikipedia. Encarta var måske ikke guldklumpen af leksika men det er jo bare ikke det første der er gået til grunde pga. wikipedia. Wikipedia er og bliver en halv useriøst tilbud der kun kan give en fornemmelse af tingene, men man kan aldrig stole på det. Specielt når man tjekker hvem der har redigerede i dem, kan man se at folk med politiske interesser i at manipuler og fordreje tingene er yderst aktive og til tider de eneste forfattere på artiklerne.

Wikipedia er et eksempel på at viden ikke kommer gratis og at man kan blive for nærig.


Det er fint du ikke kan lide Wikipedia, men det gør det ikke til et useriøst projekt... det er dine anklager derimod. Wikipedia har gennemsnitligt 4 fejl per artikel (inklusive stavefejl), Encyclopedia Britannica, der anses som det førende opslagsværk, har 3.

http://networks.silicon.com/webwatch/0,39024667,39...

http://www.nature.com/nature/journal/v438/n7070/fu...

Du kan sikkert selv finde flere referencer, og det var måske en ide at gøre det fremover i stedet for at komme med ligegyldige flamebaits, der ingen hold har i virkeligheden.
Gravatar #10 - fl4f
1. apr. 2009 06:34
Det er nu nok også det bedste og få det begravet!
Gravatar #11 - Exar
1. apr. 2009 06:42
Jeg husker det også fra da jeg fik min Pentium75 back in the days. Der var en softwarepakke med som bl.a. indeholdt en udgave af Encarta. Det var faktisk vældigt underholdende.

Jeg husker især at der var et lille spil hvor man skulle gå igennem en slags middelalder-labyrint, og for at komme fra rum til rum skulle man svare på en masse spørgsmål.

Der var forøvrigt også en simulator hvor man kunne placere månen i forhold til jorden, og så give den en retning og en hastighed, og så skulle man se om man kunne lave et stabilt kredsløb.

Ja, det er nok småting i forhold til hvad man kan i dag, men for en nysgerrig sjæl som mig var der altså mange timers underholdning i det.

Jeg troede dog at Encarta var død og borte for længe siden...
Gravatar #12 - -N-
1. apr. 2009 06:48
#9 Det er samtlige uddannelsesinstitutioners anklager... Tag et tjek på kildelisterne inden du rater som framebate for her er du seriøst ude på dybt vand.

Der bliver virkelig varataget mange interesser på wiki uanset hvad du så personligt mener.

Det er ikke fagforlk der redigere det leksikon og det vil unægteligt smitte af på fagligheden. Jeg ved ikke om du kan huske diskussionerne der har været i pressen om at lave dedikerede undervisere på universiteterne og vurderingen af de faglige konsekvenser for sådan en omlægning i undervisningsformen.

Der er mange ukorrete og yderst biased informationer på wiki det er en almen kendt ting, at du kan rate min post som framebate er helt hen i vejret og et udtryk for din egen manglende indsigt i wiki.

Wiki er godt til at danne sig et overblik og bruger selv wiki til mange ting, men der er bare mange ting som ikke er gengivet så neutralt og korrekt som de burde. Men som sagt, men skal lige tjekke kilderne hvis man er i tvivl om sagligheden i det man læser.

Du kan jo selv tjekke kilderne på isreal, den amerikanske hærs forskellige afdelinger, cia osv.

Desuden har problematikken om at cia redigere en hel del i wiki og at de forsøger atdække over det været oppe i de store medier.
Gravatar #13 - lorric
1. apr. 2009 07:37
#12 - både du og #9 har ret. Der er et gennemsnitligt antal fejl per artikel (fundet ved stikprøver) og så er der folk der redigerer artikler med et bias.
Men som alt andet på internettet skal wikipedia læses med kildekritiske øjne. Hvis du ikke kan det, så har du problemer uanset hvad du gør ;-)

Det gælder i øvrigt også Encarta... eller ikke længere, hehe. Jeg er også blandt dem, der troede at Encarta var væk for mange år siden.
Gravatar #14 - PeterBak
1. apr. 2009 08:45
Hæhæ.. jeg tror der er mange virksomheder som har licens til Encarta uden nogensinde at have brugt det. Da jeg for et par år siden arbejdede hos en Microsoft partner der bl.a. solgt licenser, blev Encarta licenser kaldt "dummy-licenser". Hvis kunden f.eks. skulle bruge 3 Windows Server licenser, men kunne få en bedre licensaftale med Microsoft hvis de købte 5 licenser, så smed man to Encarta licenser sammen med, så det blev til de 5 i alt. Encarta var nemlig den billigste licens man kunne bruge til det, og jeg ved fra vores gamle Microsoft distributør at det var almindelig praksis at bruge Encarta som dummy-licens :-)
Gravatar #15 - Slettet Bruger [226052503]
1. apr. 2009 09:23
Encarta var god underholdning
Gravatar #16 - nwinther
1. apr. 2009 11:27
#7 - intet du læser er den fulde og jomfruelige sandhed. Alt - ALT - er skrevet med et bias. Det gælder alle opslagsværker - ikke kun wikipedia. Fordelen ved WP er, at du kan gå ind og rette det bias du måtte finde. Det kan du ikke i Encarta mv.

Wikipedia er fremtidens opslagsværk. Det kan man lige så godt vænne sig til. At nogen bruger det som kilde i halvstuderede universitetsopgaver er dyby useriøst. Wikipedia er langt fra udtømmende på sine området, men giver, i hvert fald i sine featurede artikler og til dels også i deres good artikler en god indføring i emnet. Hvis du vil have en mere nuanceret og afbalanceret viden, er wikipedia fuld af kildehenvisninger - igen et problem med alle andre leksika, der sjældent angiver sine kilder.

Sidder du som lægmand og skal vide noget om Cabernet Sauvignon-druen, er Wikipedia det perfekte sted at starte, eller hvis du vil vide lidt om kvantemekanik eller Operation Weserübung. Har du bare en lille smule kritisk sans, vil du også kunne sortere det værste vrøvl fra.
Gravatar #17 - Windcape
1. apr. 2009 11:58
-N- (7) skrev:
Wikipedia er og bliver en halv useriøst tilbud der kun kan give en fornemmelse af tingene, men man kan aldrig stole på det. Specielt når man tjekker hvem der har redigerede i dem, kan man se at folk med politiske interesser i at manipuler og fordreje tingene er yderst aktive og til tider de eneste forfattere på artiklerne.
Forklar mig lige hvordan et leksia lavet af Microsoft ikke også kan indeholde farvede informationer?
Gravatar #18 - Anders Fedеr
1. apr. 2009 12:18
nwinther (16) skrev:
#7 - intet du læser er den fulde og jomfruelige sandhed. Alt - ALT - er skrevet med et bias. Det gælder alle opslagsværker - ikke kun wikipedia. Fordelen ved WP er, at du kan gå ind og rette det bias du måtte finde. Det kan du ikke i Encarta mv.

Det er noget web 2.0-hippiefis at lukke ud. Selvfølgelig findes der værker der er mere saglige end andre. At skrive "nwinter er en nar" er udtryk for bias. At skrive "X mener at nwinter er en nar, men det gør Y ikke" er derimod sagligt, og det er det sidste både traditionelle leksika som Encarta og Wikipedia stræber efter. At tro at Wikipedia skulle være mindre biased fordi "du kan gå ind og rette det bias du måtte finde" er dybt naivt for det kan alle andre jo også - herunder CIA, Sarah Palin osv.

Reelt er Wikipedia ikke et billede af virkeligheden, men af hvilke interesserer der lobby'er det stærkest. Hvis du er en travl forsker indenfor stamceller, så er det ikke sikkert at du har så meget tid til at sidde og redigere artikler på Wikipedia, men det har du måske hvis du er en kreationistisk hockey-mom. Derfor vil det være sidstnævtes 'virkelighed' der vil trænge i gennem den redaktionelle process på Wikipedia, selvom det er førstnævnte der måske har den mest velfunderede indsigt.

Jeg syntes klart at Wikipedia-modellen er et skridt i den rigtige retning i forhold til kommercielle leksika som er redigeret af Microsoft, McDonalds, Haliburton eller hvad ved jeg, men man skal ikke lulle sig selv til at tro at det er målet. Det ville være en stor og potentielt katastrofal fejltagelse.
Gravatar #19 - Orange
1. apr. 2009 15:12
-N- (12) skrev:
#9 Det er samtlige uddannelsesinstitutioners anklager... Tag et tjek på kildelisterne inden du rater som framebate for her er du seriøst ude på dybt vand.

Der bliver virkelig varataget mange interesser på wiki uanset hvad du så personligt mener.

Det er ikke fagforlk der redigere det leksikon og det vil unægteligt smitte af på fagligheden. Jeg ved ikke om du kan huske diskussionerne der har været i pressen om at lave dedikerede undervisere på universiteterne og vurderingen af de faglige konsekvenser for sådan en omlægning i undervisningsformen.

Der er mange ukorrete og yderst biased informationer på wiki det er en almen kendt ting, at du kan rate min post som framebate er helt hen i vejret og et udtryk for din egen manglende indsigt i wiki.

Wiki er godt til at danne sig et overblik og bruger selv wiki til mange ting, men der er bare mange ting som ikke er gengivet så neutralt og korrekt som de burde. Men som sagt, men skal lige tjekke kilderne hvis man er i tvivl om sagligheden i det man læser.

Du kan jo selv tjekke kilderne på isreal, den amerikanske hærs forskellige afdelinger, cia osv.

Desuden har problematikken om at cia redigere en hel del i wiki og at de forsøger atdække over det været oppe i de store medier.


Nævn ET leksikon der ikke er farvet af forfatternes interesser. Nej, du behøver ikke anstrenge dig, der findes ikke et eneste. Selv Encyclopedia Britannica får hård kritik af forskere verden over for netop det samme du anklager Wikipedia for.

Din manglende indsigt er skræmmende, din naivitet er måske endnu mere skræmmende.
Gravatar #20 - Wikzo
4. apr. 2009 13:21
Jeg kan huske at have chattet med en MSN Messenger-bot fra Encarta, som kunne give intelligente svar tilbage. Det var nu meget sjovt.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login