mboost-dp1

Microsoft Corp. - Zune.net

Microsoft sælger tv-serier fra NBC

- Via New York Times - , redigeret af Emil

Da Apple og NBC skiltes, var der uenighed om grunden til bruddet. Apple sagde, at det var fordi NBC ville hæve priserne, NBC mente ikke, at Apple gjorde nok for at stoppe piratkopiering.

Nu har NBC valgt at udsende deres materiale på Microsofts Video Store, idet at Microsoft har valgt at følge NBC’s betingelser. NBC’s chef for digital distribution, J. B. Perrette, siger, at deres plan er at udarbejde et filter, der vil stoppe afspilningen af ulovligt materiale på MP3-afspillere, og at bl.a. Microsoft skulle være i gang med at udvikle sådan et filter til deres Zune.

Microsoft har dog siden benægtet, at de skulle have planer om at implementere sådan et filter i deres Zune.





Gå til bund
Gravatar #1 - nielsbrinch
9. maj 2008 07:58
Dette er fremtiden. Eller skulle jeg sige nutiden?

Tjenester som på mange måder er identiske med Piratebay i formål, men med betaling. Jeg forudser at Piratebay langsomt mister sin berettigelse i takt med at der bliver udbudt lovlige tjenester som til rimelige penge tilbyder det samme.
Gravatar #2 - Nima
9. maj 2008 08:36
#1

Jeg er fuldstændig enig!
Det med at man piratkopierer fordi man er for nærrig eller grådig, er langt fra hele sandheden.
Digital distribution til folket kom allerede for at blive med Napster, og nu er det også kommet for at blive på det kommercielle marked.
Gravatar #3 - natterjack
9. maj 2008 09:10
Hvis de så bare kunne lancere det i Danmark også.
Gravatar #4 - cyandk
9. maj 2008 09:47
#2 og hvad med dem der bare er ligeglad og lige meget hvad vil have deres software, musik, film og serier gratis? Skal VI (jeg) spærres inde?

Nu er vi så (u)heldige at vi betaler en licens i danmark, og da jeg ikke bruger DR1 så syntes jeg på en måde at jeg godt kan stjæle andres programmer, ved det lyder underligt men sådan er det nu engang jeg tænker.
Gravatar #5 - Nima
9. maj 2008 11:31
#4
Jeg pointerer bare at digital distribution har været en af drifterne bag fildeling, og at den tilkomne kommercielle tendens på området stjæler en hel del af fildelerne.
Gravatar #6 - Borg[One]
9. maj 2008 12:54
#5 og #4 understreger blot én af mine pointer, som jeg bliver ditchet for, hver gang disse pirat-diskussioner kommer op.

Hvis man kan hente et produkt gratis, eller hente det samme produkt men skal betale penge for det - hvor mange er det så lige der optændt af deres iver for at være lovlydige, går ind og betaler for produktet?

Piratkopiering har altid været et problem, og vil fortsat være det, af lige præcis denne her grund.
Mange vil hellere sidde og slås med et spil der virker ustabilt, og ikke kan opdateres - men som har været gratis at hente, end at betale for det selvsamme spil, og få fri adgang til spillet.

Undskyldninger skifter så lidt, og spænder fra alt mellem at produktet er for dyrt, til at det som pengen bliver brugt til ikke er rimeligt og helt over i mere eller mindre filsofiske samfunds-diskussioner - som du bl.a. ser i #4.

Spørg du mig, så er det en ren omgang rygsvømning, der i virkeligheden kan koges ned til, at man kan hente produktet gratis, hvorfor så betale for det.
Gravatar #7 - natterjack
10. maj 2008 14:53
#6 Sådan tror jeg bare ikke det er, se eksempelvis Radioheads nyeste album, hvor man selv kunne vælge hvor meget man ville betale, det blev en økonomisk succes for bandet.

Hvis jeg kunne downloade tv-serier og film i high-definition via min Xbox 360 til en fair pris (fx det samme som det koster at leje film i Blockbuster eller via Lovefilm) ville jeg sgu nok udelukkende gøre det. Hovedsagligt fordi det er lettere, hurtigere og jeg er garanteret en rigtig god billede- og lydkvalitet. Mht. musik downloader jeg det næsten altid ulovligt først, men hvis jeg virkelig kan lide det køber jeg det via Itunes eller lign. butikker (sålænge jeg kan finde det uden DRM).
Gravatar #8 - vandfarve
10. maj 2008 17:51
#7 Vi er vel alle enige om, at Radioheads succes skyldes deres meget unikke salgsmetode. Alt respekt for deres musik generelt og deres plade specifikt, men de vil ikke kunne gentage indtjeningen, hvis samtlige fremtidige plader bliver udsendt på samme vilkår. Det forklarer også, hvorfor de har besluttet, at det var en "once in a lifetime opportunity", og at det ikke skal gentages senere.

Nogle ville nok downloade mere lovligt musik og betale for den, hvis distributionsnetværkene var lige så gode som torrents og andre tjenester, men det er de bare ikke. Desuden har Borg[One] en pointe, for man kan lige så godt vende argumentet om: Hvorfor betale for et produkt, når man kan få det samme med stort set intet besvær gratis?

For en god ordens skyld skal jeg sige, at jeg normalt ikke anerkender piraters argumenter, men for en gangs skyld er der hold i rygterne. Det er stort set altid nemmere at hente tingene gratis igennem torrents, da man slipper for DRM, for at registrere sig, for reklame og for andet adware, ligesom kvaliteten og installationen/brugen tit er på højde med originalproduktet.

Det er bare for nemt at hente det, og folk er bare for nærige til at betale for det, hvis det gratis alternativ foreligger, til at jeg kan forestille mig, at folk vil begynde at blive lovlydige, desværre. Det er pessimistisk, men sådan lader det åbenbart til i øjeblikket.
Gravatar #9 - Taxwars
10. maj 2008 18:29
"Tjenester som på mange måder er identiske med Piratebay i formål, men med betaling. Jeg forudser at Piratebay langsomt mister sin berettigelse i takt med at der bliver udbudt lovlige tjenester som til rimelige penge tilbyder det samme."

De tilbyder jo netop IKKE det samme(og slet ikke til rimelige priser) - hvis de tilbød materiale man bare kunne høre/vise via sin player var det noget andet - men de er jo sovset ind i Digital Restrictions Management, bras.

Og til dem som så vil sige "ja men de gør det fordi..." - jeg er harmende ligeglad med hvorfor de tilbyder et dårligt produkt - kom igen når de har fjernet det.
Gravatar #10 - natterjack
11. maj 2008 09:59
#8 Det er egentlig også det jeg mener, hvis det blev lettere at downloade ordentlig film og musik, dvs. uden DRM fx, ville folk også have mere lyst til at give penge for det.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login