mboost-dp1

No Thumbnail

Microsoft patenterer “big brother” system

- Via Times Online - , redigeret af Net_Srak

Microsoft har en del patenter efterhånden, og nu har The Times opdaget en af de mere specielle som de har fået. Det drejer sig om et system der skal være i stand til at overvåge næsten alt ved en person, det være sig åndedræt og puls til ansigtsudtryk.

Systemet er detaljeret beskrevet i et 17 sider lang dokument, som The Times har set hos det amerikanske patentkontor. Angiveligt skal det anvendes til at overvåge ansattes sundhedstilstand, således at man kan yde hjælp inden det går galt.

Ud over at foretage registrering af hvordan en person har det fysisk, så vil det også kunne analysere det arbejde som personen laver, for både at se om det bliver lavet effektivt nok, men også for at gemme disse data, så systemet senere kan finde de optimale folk til at udføre en given opgave.

Systemet kan udvides til også at dække fritiden, her kan det registrere hvad man er interesseret i, baseret ud fra kroppens reaktioner ved en given handling, og finde personer der reagerer på samme måde, og derved styrke sociale relationer.

Hvor langt Microsoft er i udviklingen af et sådan system, fremgår ikke af artiklen.





Gå til bund
Gravatar #1 - madeinrussia
16. jan. 2008 17:01
Som jeg altid har sagt, en chip i røven en i øret i øjet i næse i alle mulige huller eller.. også bare holde øje med alt og alle, især når de wanker piller næse skider eller ordner netbank.. alt skal overvåges og microsoft har virkelig nogen skumle ideer og det der er måske lige en halv meter over grænsen..

folk kan blive fyret fordi de åbenbart ikke arbejder hurtigt nok? og finde andre mere optimale folk?.. så i fremtiden vil kun den øverste elite have job?.. hmm.. upersonligt, og ved i hvad.. jeg holder selv øje med mit helbred og i holder jeres chip ud af min røv.
Gravatar #2 - angelenglen
16. jan. 2008 17:15
#1: Hvis man har en chip i øret, øjet og næsen - er det så nødvendigt med en i røven også?
-Eller var det dét du mente med "en halv meter over grænsen" ? ;-)
Gravatar #3 - trøffel
16. jan. 2008 17:16
Lyder fedt men også super uhyggeligt :)

Der er så meget her der kan tales om, men sådan er det jo med ham der Big Brother.
Så jeg vil ikke kommentere det yderligere end følgende:

Det at have et program til at fortælle mig hvad for nogle sociale relationer (altså fritidsinteresser) jeg skal have baseret på mine handlinger kan jeg ikke se som noget super fedt tiltag :(

Mit problem er jeg kun kan se alt det negative ved dette .. selvom jeg gerne ville omfavne det med begge arme kan jeg ikke. Så et sidste håb er at MS har taget patentet, så en anden "ond" organisation ikke fik fingrene i det ^^

(Nej MS er ikke onde og Unix er ikke gode og flamewars er nederen, det med MS var ment som spøg)
Gravatar #4 - Cloud02
16. jan. 2008 17:28
Microsoft ANSØGER om patent på "big brother" system

Kan vi ikke bare for én gangs skyld for en korrekt overskrift når vi det handler om patenter?
Gravatar #5 - Logifire
16. jan. 2008 17:36
Så kan man da tale om overvågningssamfund.....
Gravatar #6 - Plindstrup
16. jan. 2008 17:39
Den med at overvåge helbredstilstanden, det har NASA og andre rumfartsselskaber da gjort i længe.
Selv i kommercielle fly bruges det (forsøgsbasis ganske vist).

At overvåge helbred er ikke nyt.

Desuden er der også firmaer der overvåger deres medarbejderes færden på firmaets grund (pauser undtaget). Disse oplysninger kædes sammen med udførte arbejdsopgaver, og er (siger de) ganske anonyme.
Det bruges af et ekstern firma til at analysere og optimere arbejdsgange.
Læste om det i en artikel i et engelsk magasin sidste år, mens jeg boede i England.

Så umiddelbart kan jeg ikke se hvorfor MS skulle kunne få dette patent. Med mindre de vil tage patent på noget specifikt hardware/software. For selve idéen - ja den er brugt før.
Gravatar #7 - chrown
16. jan. 2008 17:53
#1 Det med at finde mere effektive folk til arbejdet er ikke nødvendigvis ment som at de skal fyre de folk der ikke er effektive nok, det er nok mere f.eks. hvis en fabrik der producerer madvarer f.eks. har en produktion der bl.a. indeholder sortering af råvarer og pakning af det færdige produkt. Hvis vi nu sagde at det hele foregik i hånden ville det jo ikke være optimalt at placere end person i pakkeafdelingen der måske ikke er så dygtig/hurtig til at pakke som måske ville være mere effektiv til arbejdet med at sortere kartofler til kartoffelsalaten, frem for ham der står der nu, der ikke er så god til at spotte de dårlige men til gengæld er superhurtig til at pakke varerne i emballagen. Det vil gøre virksomheden mere effektiv og ofte også gøre arbejdet nemmere/bedre for en ansat.

At overvåge folks helbred er faktisk en ganske god ting. Det kan jo i sidste ende redde liv, eller i hvertfald fortælle folk hvis der kunne være noget galt. Det er jo langt fra et lægebesøg men er en del bedre end bare at gå rundt, især hvis folk arbejder med farlige kemikalier eller andet farligt arbejde.

Det med fritidsinteresser til gengæld kan jeg ikke lige se det smarte i. Jeg har faktisk meget få venner der egentlig deler interesser med mig, mens jeg kender en del der har fuldstændig andre interesser end mig, (musiksmag, hobby, personlighed, etc.) som jeg stadig er rigtig gode venner med. Der synes jeg ikke at nogen skal bestemme eller "foreslå" nogle bestemte personer, det skal man selv finde ud af. Det ville f.eks. gøre at den utrolig venlige og rare, let autistiske mand nede på lageret der måske interesserer sig for modeltog eller samler på tegneserier oftest vil blive "ranket" meget lavere end den irriterende smart-ass sælger der spiller fodbold som alle synes er irriterende. (Jeg langer ikke ud efter hverken autister, lagermænd, sælgere, fodboldspillere, folk der interesserer sig for modeltog eller tegneserier. Det er bare et eksempel)
Gravatar #8 - Modvig
16. jan. 2008 17:55
Så er det slut med en spiller i arbejdstiden for de gamle nørder, det går jo ikke de pruster og stønner i en halv time efter og chefen så stiller sig op; "Er du sikker på der ikke er noget galt?"
Gravatar #9 - Mukke
16. jan. 2008 19:19
#8,
Det med at pruste og stønne sker skam, men så er det for det meste fordi vi har været nede og spille bordfodbold eller bordtennis. Og det er vel ikke et dårligt sundhedstegn... ;-)

On topic:
Nu er det jo langt fra alle patenter der reelt bliver til noget så inden vi finder tin hattene frem så klap lige hesten. Som andre også påpeger er der jo bestemt mange positive muligheder i dette.

Angående "faren" for at kun eliten kan arbejde som resultat af noget sådant her, så er det nok igen at male fanen på væggen. Det er jo logisk og også samfundsmæssigt klogt at man vil forsøge at have de bedst egnede til at udføre forskellige jobs. I modsat fald kunne man jo argumentere for at f.eks. et atomkraftværk bare skulle ansatte de første der skulle stille op, men her kan de fleste vel godt se værdien af et system (uanset om det er et computersystem der ud fra koncentrationen af sved under venstre lillefinger eller en IQ test udført på papir) til udvælgelse af de bedste kandidater.
Gravatar #10 - noramskull
16. jan. 2008 19:49
Den slags teknologi er altså dybt skræmmende, jeg er en af de, angiveligt efterhånden få personer, som prioriterer privatlivet højt og jeg synes at tanken om at folk på et tidspunkt vil få mulighed for at få indblik i hvad jeg føler, tænker og synes er intet andet end uhyggelig.

Jeg ville i hvert fald aldrig arbejde et sted hvor man har implementeret den slags teknologi, særligt ikke hvis det også er meningen at jeg skal overvåges i fritiden så chefen/regeringen/whatever kan holde øje med mine sociale relationer og følge hvis jeg nu skulle få lyst til at tage mig en spiller.

Hvis man ikke har noget at skjule, så har man altså ikke noget liv.
Gravatar #11 - spiral
16. jan. 2008 20:38
Det er jo fuldstændigt sindsygt at de vil overvåge ansatte på den måde. De ansatte vil blive behandlet, ligesom biologiske robotter!
Gravatar #12 - flywheel
16. jan. 2008 21:28
Jeez - bare Lene Espersen ikke læser dette..........
Gravatar #13 - Cloud02
16. jan. 2008 21:59
#11
Ja, fordi de udvikler teknologien, så MÅ de jo simpelthen implementere den på deres arbejdsplads ...
Gravatar #14 - Cloud02
16. jan. 2008 22:01
On topic:

Det her ligner jo meget af de forudsigelser der er omkring hvordan sunhedssektoren vil være i fremtiden. Jeg kan huske at jeg så for snart et år siden, bud på hvordan ting ville være om en 30 år, og der var det nogle af sådanne teknologier der var fremme og blev diskuteret.

Derudover, så kan jeg snildt se en modifikation af teknologien så den evt. kunne bruges i militæret eller på astronauter.
Gravatar #15 - carb
17. jan. 2008 04:55
Der er da ikke noget at frygte, så længe man ikke har noget at skjule og ellers bare passer sit arbejde.

sarkasme.end
Gravatar #16 - LeChuck
17. jan. 2008 05:32
#15 ja, det kan godt være det er sarkastisk ment. Men hvis alle passede deres job og ikke havde noget at skjule, ville der jo slet ikke være et markedet for overvågning ;-)

Som eksempel har min bror et firma med 25 ansatte, og en del af dem synder alt hvad de overhovedet kan. Privat kørsel i firmabil, opfyldning af privat bil via firma kort, vidresalg af materialer, brok over akkorder selvom vi ved de kun har været 2/3 af den tildelte tid, udfører sort arbejde med vores materialer osv osv..
Ovenstående har ført til udbredt overvågning af alle ansatte. For hvis du kun overvåger dem du ved snyder, så brokker de sig over forskels behandling og at man ikke stoler på dem....

Det som er det allermest skræmmende er at selvom min bror nu bruger flere penge på kontrol, sparer han rent faktisk mere end han bruger. Så jeg kan godt se hvorfor der er kunder til overvågnings systemer.
Gravatar #17 - mathiask
17. jan. 2008 06:09
Michel Foucault var en sociolog der blandt andet skrev om panoptismen.

Hvis man sørger for en kontinuerlig overvågning, en kontinuerlig registrering; ja at der kontinuerligt ikke er privatliv når man er på arbejde, så vil alle begynde at yde mere. Det behøves ikke engang at være forbundet med straf på nogen måder. Hvis man bliver overvåget konstant, så begynder man nemlig også konstant at tænke over sin egne fremtoning. Så sidder man ikke tilbagelænet i stolen og klør sig i skridtet.

Der behøves ikke at være straf og kontrollen har ikke noget at gøre med at bruge tid på at udfylde skemaer eller noget. Hvis kontrollen er en klods om benet, så har den ikke den ønskede effekt.

Man behøves ikke engang at kigge på ALLE de data der kommer fra overvågningen. Visheden om at der måske bliver kigget på ens data, er nok til at få den overvågede til at arbejde mere.

Det er den perfekte disciplinering af samfundet.

Skål.
Gravatar #18 - kodekarlen
17. jan. 2008 07:06
Hvor sygt!
Gravatar #19 - Hald
17. jan. 2008 07:06
må jeg endnu engang indskyde sætningen... "det er utroligt hvad USA logger og holder øje med.."
Gravatar #20 - Bundy
17. jan. 2008 07:22
#19 : MS != USA.
Gravatar #21 - springby
17. jan. 2008 07:51
one word: hardcore
Gravatar #22 - Trogdor
17. jan. 2008 09:39
Kom lige i tanke om en DF kommentar.

"Enhver lovlydig borger kan da ikke have noget imod at blive kropsvisiteret"

Hvis i ikke har noget at skjule, har i ikke noget at frygte over for jeres arbejdsplads. :-r
Gravatar #23 - -xero-
17. jan. 2008 11:37
nogle der har læst Snow Crash? :P
Gravatar #24 - Louis
17. jan. 2008 13:13
Sygt, ganske enkelt sygt. Glad for at jeg kun bruger open-source systemer, hvor alt koden er frit tilgængelig, så sådan noget lort ikke kan skjules i koden.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login