Microsoft har ved et uheld afsløret den nye Start-menu i Windows 10.
Windows 10 er på vej til at få en ny, mere minimalistisk version af Start-menuen, som kommer frem, når man trykker på Windows-knappen eller på Windows-logoet i hjørnet.
Nu ved vi også, hvordan den ser ud, takket være Microsoft selv.
Microsoft har nemlig ved et uheld udsendt Windows 10 build 18947, der er tiltænkt intern Xbox-udvikling, til Windows Insider-brugere med 32-bit-enheder.
Twitter-brugeren nedenfor har delt nogle billeder af den nye Start-menu. Det er stadig uklart, om Microsoft helt vil droppe de såkaldte Live Tiles.
Microsoft skriver, de er ved at undersøge fejlen, der har ført til lækket af den interne Windows 10-version.