mboost-dp1

Microsoft Corporation

Microsoft klar med Windows Phone 7.8 om få dage

- Via PC World - , redigeret af Pernicious

Microsoft er vej med Windows Phone 7.8, der er en opgradering til de forbrugere med en smartphone med Windows Phone 7 og 7.5. Udrulningen vil ske løbende i første kvartal efter at de forskellige teleselskaber har sikret sig, at Windows Phone 7.8 fungerer.

Windows Phone 7.8 er en overgangsversion mellem Windows Phone 7 og Windows Phone 8, der vil byde på justerbare Live Tiles, Bluetooth-filoverførsel, nye temaer og en ny låseskærm. Selvom Windows Phone 7.8 kommer med nogle af funktionerne fra Windows Phone 8, er der stadig mange ting, som ikke kommer med. Ifølge et lækket dokument drejer det sig om understøttelse for MicroSD, rigtig multitaskning og sikker startup.

Windows Phone 7.8 skulle efter planen havde været lanceret kort tid efter Windows Phone 8 i oktober sidste år, men er siden blevet udskudt. Det er dog ikke klart, hvorfor Microsoft har udskudt lanceringen af Windows Phone 7.8.





Gå til bund
Gravatar #1 - Jim Night
25. jan. 2013 11:17
Er der en speciel grund til at de udvikler en ekstra version til de ældre mobiler i stedet for at smide version 8 ud til alle, hvor man så bare ikke kan benytte de funktioner, der ikke er understøttet på de ældre modeller?

Er det fordi de ikke er hurtige/gode nok til at trække version 8 som helhed?
Gravatar #2 - -N-
25. jan. 2013 11:29
#1 Kernen i wp8 kan ikke køre på de gamle
Gravatar #3 - Mort
25. jan. 2013 11:49
#2 Og hvorfor er det så at der er skrevet en kerne som ikke kan køre på de gamle?

Er der tilføjet nye krav til den processor en WP8 har, som den gamle ikke havde?

Jeg tror at det er bevidst valg fra Microsofts side at de bygger noget som ikke er bagudkompatibelt og derfor kan tjene penge på alle dem der er nødt til at købe en ny telefon, i stedet for blot at opgradere den gamle.

Det er da altid lettere at bygge noget som ikke er bagudkompatibelt, men risikoen er at du taber de kunder på gulvet som ikke er villige til at betale fuld pris igen.
Gravatar #4 - ranrar
25. jan. 2013 11:49
Ja den er først kommet til automatisk opdateringer nu, men har da kunne downloade den siden midt december :)
Gravatar #5 - Hængerøven
25. jan. 2013 11:55
Mort (3) skrev:

Jeg tror at det er bevidst valg fra Microsofts side at de bygger noget som ikke er bagudkompatibelt og derfor kan tjene penge på alle dem der er nødt til at købe en ny telefon, i stedet for blot at opgradere den gamle.


Ja undskyld mig, men man er sku aldrig nødt til at købe en ny telefon, fordi der kommer en ny på markedet.

Folk har købt og betalt for deres telefoner, og får nu lidt extra, helt gratis oven i hatten.

Men det er ikke nok? man skal have alt gratis?
Hvis du vil have deres nye produkter, må du købe deres nye produkter.

At lægge op til at de burde give alle software produkter gratis til folk med en ældre version, er totalt hul i hovedet, og er ærligt talt på tide, vi ser på det som hvad det er, nemlig en extra service, de kan vælge at give


Gravatar #6 - Radissan
25. jan. 2013 11:56
#3

WP7 kører CE og WP8 kører RT.

Selvom det ikke er umuligt at få gamle CE devices til at være supportet på den nye RT platform, har microsoft besluttet det ville være for dyrt og tage for lang tid.

Jeg foreslår du kigger på hvordan de to platforme er opbygget og deres forskelle før du brokker dig over Microsofts valg.
Gravatar #7 - Mort
25. jan. 2013 12:03
#5
Hvorhenne ser du mig snakke om gratis?

#6
WP7 kører på en processor og WP8 kører på en processor.

Du skal ikke fortælle mig at den processor som sidder i en WP7 kun virker til WP7 ?
Gravatar #8 - Hængerøven
25. jan. 2013 12:14
#7

Windows 8 bliver kun solgt med en telefon, noget nogle producenter har betalt godt for, så de kan sælge deres telefon som en windows 8 telefon.

Hvis microsoft tilbød dig at opgradere, trods en betaling til dem, får du nu "windows 8 telefon" gratis, og snyder derfor HTC/nokia/samsung for deres penge, og opnår deres produkt helt uden at betale dem.

Ja gratis var nok en uheldigt ord valg, men du ønsker stadig at få noget du ikke vil betale for.
Gravatar #9 - PinHigh
25. jan. 2013 12:32
Mort (3) skrev:
Jeg tror at det er bevidst valg fra Microsofts side at de bygger noget som ikke er bagudkompatibelt og derfor kan tjene penge på alle dem der er nødt til at købe en ny telefon, i stedet for blot at opgradere den gamle.


Der tror jeg du tager meget fejl.....
Ingen ville vist frivilligt tage de drøje hug, MS har fået for den beslutning, hvis der ikke var en overordentligt god grund til det.
Og da slet ikke med et nyt produkt man kører ind på markedet.
Gravatar #10 - Radissan
25. jan. 2013 12:46
#7

Det er rigtig. Det havde jeg helt glemt. Så længe der er en processor, så kan den kører hvilken som helst kernel.

Skid hul i om den specifikke kernel undstøtter CPUen
Gravatar #11 - knx
25. jan. 2013 13:11
Til folk der ikke gider at vente: Man kan downloade Nokia Care Suite og køre WP 7.8 på sin telefon der igennem - i hvert fald med Lumia 900.

Installér Suiten > koble telefonen til pc'en > start "Product Support Tool for Store 5.0" > Download updaten, som fylder omkring 400mb > vælg "Applications" og kør en refurbish - bemærk at alt på telefonen slettes, når opdateringen køres på.

God fornøjelse og god weekend :-)
Gravatar #12 - steadi07
25. jan. 2013 14:11
Ifølge Microsofts columbianske afdeling, som har været oplysende på Facebook, så frigives 7.8 i Columbia den 31. januar.
Gravatar #13 - el_barto
25. jan. 2013 20:11
Windows Phone 7.8 er et los i ansigtet på de firstmovers der var modige og købte et helt nyt OS.

Der er ikke noget teknisk der forhindrer 8 at køre på en 7-telefon. Det er kun et valg ift at MS mener at de er for langsomme/mangler bestemte features. Det er så bare underligt at der sælges nye Nokia-telefoner der har ringere hardware end den første Lumia-serie.
Gravatar #14 - Staeren Revived
25. jan. 2013 20:16
#Mort:
Hvad med lige at få sølvpapirshatten af en gang? Det handler ikke om at presse penge ud af forbrugerene; det handler om hardware.

Bringer det også dit pis i kog, at man ikke kan installere Windows 8 på en gammel 486'er? Det er sikkert et snedigt kneb fra M$, så de kan købe flere guld cruiseskibe.

Hvad så med Android? Kan du installere Jelly Bean på første generation håndsæt? Nej? Det er da bare fordi, at Google skal have flere rumfærger lavet af det pureste platin.

Nej! Microsoft har lavet et styresystem, som for at køre efter hensigten skal afvikles på en processer med en clock på minimum X MHz og med Y MB ram... og blandt andet, også en dedikeret knap til kameraet.

At kernen i WP8 er lavet ganske om er også en faktor, men du kan da ikke forvente, at alle styresystemer kan køre på vilkårlige systemer. Prøv at sætte en Windows 98 skive i en ældre Macintosh computer og se hvad der sker.

#13:
WP7 var 2 år gammelt, da WP8 blev lanceret. Hvordan er det er los i ansigtet? Der er visse features i WP8, som 2 år gamle low-end telefoner sikkert ikke ville have en jordisk chance for at afvikle, så kan de jo heller ikke blive certificeret til WP8.

Hvis du vil snakke svinsk move fra en producents side, så ret hellere dit skyts imod Apple, som kun tildelte features som Siri og turn-by-turn til iPhone 4S/iPhone 5, for at tvinge folk ud i en upgrade. Det havde intet med hardware at gøre, derimod KUN penge.

Men det er jo også Apple vi har med at gøre her, så intet nyt under solen. At klone Steve Jobs kan ikke være billigt...
Gravatar #15 - Staeren Revived
25. jan. 2013 20:30
Bah, nåede ikke at tilføje endnu en rettelse...

Jeg har selv en Lumia 920. Min lokale telepusher var ved at blive sindsyg, når jeg 2 gange om ugen kom ned for at høre, om de havde fået nogen udgivelsesdato. Som så blev udskudt 20 dage efter butikkerne havde fået en dato.

At tage imod fejl her og mangler der er noget man må tage med, hvis man vil være en first-mover.

Jeg købte selv en iPhone silverback med 1.1.3, og er du gal noget forbandet skrammel. Jeg mistede alt data på telefonen to gange om måneden når den brickede sig selv, men jeg tog det med oprejst pande.

Hvis man om 2 år skal købe en ny telefon for at få WP9, så se mig hoppe og danse nede foran Telenor.
Gravatar #16 - Slettet Bruger [3421905222]
25. jan. 2013 21:49
el_barto (13) skrev:
Der er ikke noget teknisk der forhindrer 8 at køre på en 7-telefon.


Så ville det ende med at blive Android om igen. Hvor alle telefoner med undtagelse af top 10 i HW halter efter.

Det ville være et større spark i fjæset hvis de slet ikke gjorde noget.
Gravatar #17 - Laziter
25. jan. 2013 23:09
Jeg synes nu at WP 7.8 er et godt kompromis mellem 7.5 og 8.
Nu er jeg så gået væk fra WP igen og gået over til Android, men synes nu stadig at WP er et ganske fint OS.
WP 7.8 får en masse gode features fra WP 8 lagt ind på sparsom hardware, det kan man da ikke rigtigt klage over.
Selve interfacet kommer jo faktisk til at ligne WP 8 og det er jo ikke så ringe endda.
Jeg overvejer da lidt at beholde min Lumia 800 bare for at kunne lege lidt, men ved ikke helt.. Indtil videre står den stadig til salg.
Gravatar #18 - amaby
26. jan. 2013 09:21
Microsoft skulle bare have kaldt begge WP8 og sagt der ville være manglende features og en anderledes kerne til ældre enheder. Så ville vi nok have undgået brok fra nogle folk der nu føler sig snydt.
Gravatar #19 - Mort
26. jan. 2013 14:36
Dissan (10) skrev:
#7

Det er rigtig. Det havde jeg helt glemt. Så længe der er en processor, så kan den kører hvilken som helst kernel.

Skid hul i om den specifikke kernel undstøtter CPUen


Tror du har misforstået rækkefølgen man udvikler i. Man udvikler et stykke software som passer til det hardware man ønsker at understøtte.

Man laver ikke først et operativsystem og derefter finder ud af hvad for noget hardware det virker på.

Når Microsoft vælger at udvikle en ny version af Windows Phone 8 og det så ikke kan køre på den samme hardware som Windows Phone 7, så er det et bevidst valg de har taget.
Gravatar #20 - Mort
26. jan. 2013 14:40
Hængerøven (8) skrev:
Ja gratis var nok en uheldigt ord valg, men du ønsker stadig at få noget du ikke vil betale for.


Ah ja, på samme måde som jeg ønsker Windows 8 på samme PC som jeg kørte Windows 7 på. Så får jeg jo Windows 8, som jeg ikke vil betale for...
Gravatar #21 - Mort
26. jan. 2013 14:44
Staeren Revived (14) skrev:
#Mort:
Bringer det også dit pis i kog, at man ikke kan installere Windows 8 på en gammel 486'er? Det er sikkert et snedigt kneb fra M$, så de kan købe flere guld cruiseskibe.


Sjovt nok at du bruger en Windows analogi. Jeg kunne installere Windows Vista på samme PC som jeg kørte XP på.

Jeg kunne installere Windows 7 på samme PC som jeg kørte XP på.

Jeg kunne installere Windows 8 på samme PC som jeg kørte XP på.

Hvad får dig til at sammenligne en WP7 telefon med en 486? WP7 var den nyeste Windows telefon på markedet, indtil WP8 kom.

Skal du sammenligne en WP7 telefon's hardware med en PC, så kan du sammenligne den med en Intel Core I5 PC (Som du sagtens kan køre Windows 8 på, hvilket du også kan på en Core 2 Quad, en Core 2 Duo eller en Pentium 4, hvis du ville).
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login