mboost-dp1

Microsoft Corporation

Microsoft fremviser Windows Phone 7

- Via Microsoft -

Kl. 15:11 stod Steve Ballmer frem på dette års Mobile World Congress for at præsentere et nyt produkt under mottoet “Ready.Set.”. Som forventet var det for at lancere den næste udgave af Microsofts operativsystem til mobiltelefoner; Windows Phone 7.

Flere har spekuleret i, at WP7 vil benytte en brugergrænseflade i stil med det, som benyttes i Zune HD, og de fik ret.

Ballmer overlod selve præsentationen til Joe Belfiore, der blandt andet har arbejdet på Xbox 360 og Zune.

Udgangspunktet er, at de fleste brugergrænseflader for mobiltelefoner var blevet for pc-agtige, en fornemmelse Microsoft gerne vil væk fra med WP7. Alle WP7-telefoner vil have tre knapper, en start-, søg- og tilbage-knap, ligesom de skal have en kapacitiv berøringsfølsom skærm.

Brugergrænsefladen er inddelt i, hvad Microsoft kalder “Hubs”, hvor der er en til personer, billeder, film og musik, spil og programmer. For film og musik er det Zune, som overtager, idet alle WP7-telefoner også vil være en Zune-enhed.

På spilsiden har Microsoft integreret Xbox Live med WP7, hvilket vil sige, at man blandt andet kan benytte sin XBL-konto på telefonen.

Microsoft udtaler selv om det nye OS, at der ikke er tale om et nyt kapitel, men en hel ny begyndelse. Yderligere informationer kan findes her.

Opdatering: Steve Ballmer sluttede af med at oplyse, at Windows Phone 7 vil være ude i forbindelse med julesalget i år.

Opdatering 2: En video af den nye brugergrænseflade kan ses herunder.





Gå til bund
Gravatar #1 - Useful
15. feb. 2010 14:59
Når man prøver at se billederene


Du har ikke adgang til den valgte funktion
Fejlen kan skyldes:
En henvisning fra en side med en forældet adresse.
En forældet foretrukende/bookmark.
En henvisning fra en søgemaskine med en forældet registering.
En taste- eller stavefejl i adressen.
Gravatar #2 - Mandalae
15. feb. 2010 15:09
#1,

Det virker nu :)
Gravatar #3 - Windcape
15. feb. 2010 15:10
Så de har valgt et interface meget ala. Zune, og valgt at integrerer det med deres Windows Live Platform

Det ser ihvertfald interessant ud, spørgsmålet er hvor nemt det er at udvikle applikationer til.

Det er jo nok .NET Compact Framework, men er UIen WPF, eller noget helt specielt.

Sharepoint og Office integrationen ser også utrolig win ud. Det kan nemt blive et interessant valg til ens business, hvis man ikke er til Google Apps.
Gravatar #4 - Daniel-Dane
15. feb. 2010 15:10
#1
Den er LIGE blevet oprettet. De plejer at lave linket før den er oprettet (nogle gange efter).
Gravatar #5 - BeLLe
15. feb. 2010 15:13
hmm ja så blev min frygt bekræftet - de bygger det op om zune. :/

jeg skal ikke have en telefon der hedder Zune!!
Men så bliver Android valget jo bare så meget nemmere
Gravatar #6 - Onde Pik
15. feb. 2010 15:27
#5

Du har fuldstændig ret.... navnet er den aller vigtigste egenskab ved en telefon!
Gravatar #7 - Windcape
15. feb. 2010 15:30
HTC er også med på moden: http://ow.ly/1oGCRD

Og en video:
Gravatar #8 - sissy
15. feb. 2010 15:31
Så bliver det spænende at se hvornår de første leaked versioner begynder at dukke op, og om vi kommer til at så det køre på andre telefoner end HD2'en..
Gravatar #9 - Proz
15. feb. 2010 15:32
Yesh! Endelig kan jeg slippe af med min iPhone!
Jeg er lidt spændt på hvordan det er de har tænkt sig at vi skal udvikle programmer til den, men det får vi jo nok at se til Mix (Silverlight please). Under alle omstændigheder glæder jeg mig bare til en telefon der ikke straffer mig for at bruge den og holde den opdateret...
Gravatar #10 - Windcape
15. feb. 2010 15:33
Det ser ud til at der ikke er support for Flash (intet omkring HTML5).

WP7 et forsøg på at promovere Silverlight?
Gravatar #11 - Proz
15. feb. 2010 15:38
#10 Ballmer sagde specifikt under QnA at den ikke vil have flash til at starte med, men at Microsoft ikke var imod at få flash på WP7

Mht. HTML5 sagde de at browseren var baseret på desktop-browseren, der må vi vel så formode at det er IE9, som der vil blive snakket mere om på Mix i næste måned - sammen med WP7
Gravatar #12 - Pernicious
15. feb. 2010 15:38
Engadget har haft en Windows 7 Phone i hænderne inden annonceringen og lavet en lille artikel om det. Deres generelle holdning er meget positiv, og påpeger at man kan smide alt hvad man husker og ved om tidligere versioner af Windows Phone i skraldespanden, for WP7 er helt nyt.

http://www.engadget.com/2010/02/15/windows-phone-7...
Gravatar #13 - Henrik S
15. feb. 2010 15:39
Jeg er da sikker på at Microsoft nok skal få Flash smidt på den hen af vejen.
Gravatar #14 - Windcape
15. feb. 2010 15:39
#11

Sandsyneligvis. Jeg håber dog vi får tekniske detajler før MIX.

Henrik S (13) skrev:
Jeg er da sikker på at Microsoft nok skal få Flash smidt på den hen af vejen.
Hvorfor? iPhone har ikke Flash, iPad har ikke Flash, og Google skifter Flash support under Android ud med HTML5, ligeså snart de kan.

Flash egner sig ikke til bærbare enheder. Det egner sig dårligt nok til en laptop!
Gravatar #15 - Daniel-Dane
15. feb. 2010 15:46
#14
Du siger altså, at Apple som de eneste ikke understøtter Flash, og derfor er Flash på telefoner en dårlig idé?
Gravatar #16 - Windcape
15. feb. 2010 15:48
#15

Nærmere at størstedelen af alle smartphones på markedet i dag ikke understøtter Flash.

Og at Flash er noget lort, hvis man kigger på de tekniske grunde bag. Det er en teknologi der skal skiftes ud, simple as.
Gravatar #17 - Cookiemann
15. feb. 2010 15:49
Yeah, ser meget bedre ud end, 6.5!! :D
Kan være, at man skulle have det? Vil bare gerne have en afspiller der kan afspille musik fra TDC play uden bøvl!
Gravatar #18 - lalle
15. feb. 2010 15:51
Nogen der har fundet noget info om multitasking er muligt eller ej.
Hvis det ikke er er det ihvertfald ikke det der ender på min telefon næste gang jeg skifter.
Gravatar #19 - mech0z
15. feb. 2010 15:52
lalle (18) skrev:
Nogen der har fundet noget info om multitasking er muligt eller ej.
Hvis det ikke er er det ihvertfald ikke det der ender på min telefon næste gang jeg skifter.


Ja der gik jo rygter om det med multitasking, og ja hvis det ikke er muligt så er det heller ikke min kommende tlf.
Gravatar #20 - Windcape
15. feb. 2010 15:52
Cookiemann (17) skrev:
Vil bare gerne have en afspiller der kan afspille musik fra TDC play uden bøvl!
Det bliver jo nok den eneste mobil platform med Windows DRM support.

Men du kunne jo tage og skifte til iTunes Store i stedet. Musikken er DRM fri, og koster mindre.
Gravatar #21 - Windcape
15. feb. 2010 15:55
lalle (18) skrev:
Nogen der har fundet noget info om multitasking er muligt eller ej.
Ikke endnu.

http://twitter.com/#search?q=%23MWC
http://twitter.com/#search?q=%23WP7
Gravatar #22 - Lynderup
15. feb. 2010 16:05
Cookiemann (17) skrev:
Yeah, ser meget bedre ud end, 6.5!! :D
Kan være, at man skulle have det? Vil bare gerne have en afspiller der kan afspille musik fra TDC play uden bøvl!


Min HTC Hero kan fint afspille noget der hentet med tdc play. det er jo godt nok på android men jeg tænker da også at det kommer til at virke på WP7.
Gravatar #23 - Magten
15. feb. 2010 16:11
Windcape (20) skrev:
Men du kunne jo tage og skifte til iTunes Store i stedet. Musikken er DRM fri, og koster mindre.
Medmindre man har TDC Play som en del af sit abonnement ;)
Gravatar #24 - Marci
15. feb. 2010 16:28
Ser i hvert fald ud som at microsoft giver den alt hvad de har i et sidste forsøg for at komme med på bølgen, og ser da også langt bedre ud end WM i dag, dog falder designet, farverne ikke umiddelbart lige i min spag? - den blå der .. hmm..

Dog spændende udvikling, som det er med WM nu, så bygger alle deres egnet overlay, vil de mon fortsat gøre det, eller vil de benytte windows mobile 7's eget?

Et af spørgmålene efter konferencen gik også her på, netop fordi sony ericsson har udtalt at de vil gøre deres telefoner mere deres egne, hvilket er stik i mod ms' plan..


Btw. håber ikke alle applikationer skal laves i silverlight, tvivler dog også på det bliver tilfældet, men vi får at se :)
Gravatar #25 - Windcape
15. feb. 2010 16:28
#Multi-tasking

Man kan høre musik i baggrunden. Så meget er bekræftet via. twitter. (http://twitter.com/ckindel/status/9146122314)
Gravatar #26 - kim-p.eu
15. feb. 2010 16:34
Det ser da meget fornuftigt ud
Gravatar #27 - rasmusv
15. feb. 2010 17:04
Interessant bestemt ja. Det ser umiddelbart ud til Microsoft endeligt har fattet det. Jeg havde ikke selv troet på, at de ville gå all-in, smide windows mobile ud med sammen skraldet og relancere zune softwaren som windows mobile. Det er mildest talt en yderst risikabel strategi, som hurtigt kan slå windows mobile helt ihjel og som er 180 grader modsat af hvad firmaet nogensinde har præsteret, men med den forhenværende strategi var de alligevel grundstødt for længe siden, så doesn't matter...

Det er dog for tidligt at sige noget mere. Pt. står vi bare med et utrolig lang liste af spørgsmål som vi nok for besvaret inden for kortere tid f.eks.: Hvilke hardwareproducenter vil frivilligt stille op i til det her show hvor Microsoft i bedste dikatorstil bestemmer alt? Er UI gennemført? Har de fixet alle programmer så de faktisk er værd at bruge? Er der et gennemført sdk så eksterne producenter også kan lave god software? Er softwaren hurtigt? Kan Microsoft tåle at smide deres number 1 egenskab (legacy support) overbord? Hvad sker der med deres "overlegne" business support, som stort set var det nuværende og eneste salgsargument? Kan de tåle at vente 9 måneder på at sende det på markedet - til den tid har vi jo et par android modeller mere og iphone v4?

Gravatar #28 - rasmusv
15. feb. 2010 17:09
#25 http://news.cnet.com/8301-13860_3-10452710-56.html...

Følgende er en god uld-i-mund kommentar. På dansk betyder det: Der er omtrent ligeså meget multitask i windows mobile 7 som i iphonen.

"Does the operating system multitask, or are you typically doing one thing at a time?
Lees: We have scenarios where you can do multiple things. In terms of the platform itself, we will be talking about that at Mix, about how doing multiple things at once is executed, we'll talk about that at Mix.
But it's fair to say I can do at least the basics of, say, listening to music and browsing the Web?
Lees: Yes. And you can be on the phone and check your e-mail at the same time, or check your calendar, or be on the phone and then go and search for a restaurant near you, and then tell the person where we're going, or whatever. Yes, those scenarios, of course, work in a multitasking way."
Gravatar #29 - Blackwater
15. feb. 2010 17:13
Synes selv de skulle have nøjes med at fornye deres windows mobile 6.5, give det en ny platform (ikke zune eller, som microsoft ser det, iPhone wannabe platform).

Og selvfølgelig lave mobile 6.5 til nyere mobiler, rette på fejl, nye features osv.
Gravatar #30 - rasmusv
15. feb. 2010 17:19
#11 "Mht. HTML5 sagde de at browseren var baseret på desktop-browseren, der må vi vel så formode at det er IE9"

Lees: We don't support Flash. Performance on Flash is a problem. So we don't do that. We have Internet Explorer. It's halfway between IE7 and IE8 rendering engine.
Gravatar #31 - Shorts
15. feb. 2010 17:21
#20 som #23 også påpeger så er TDC Play jo gratis når man har TDC abonnement så din påstand passer ikke helt. Det er i øvrigt en super fed feature som faktisk er en af det største grunde der afholder mig fra at købe en Iphone.

Ontopic:

Synes umiddelbart at den nye brugergrænseflade i WP7 ser ret forvirrende ud i videoen om end det ser bedre ud en det gamle Windows Mobile. Tror nu mere jeg hælder til en Android telefon eller Iphone hvis jeg skulle skifte telefon.
Gravatar #32 - Holger_dk
15. feb. 2010 17:46
Synes godt nok det er "smart" (eller på tide) at de laver alle Window Mobile telefoner som Zune enheder. Zune slog jo aldrig rigtigt an. men hvis de kan "presse" Zune ind som musik afspiller, lidt som Apple kalder det iPod på iPhones kunne det give lidt synergi effekt.

Plus det er godt at se at MS opper sig lidt på mobil OS markedet. Altid godt med konkurrence. :)
Gravatar #33 - Windcape
15. feb. 2010 17:52
rasmusv (28) skrev:
Der er omtrent ligeså meget multitask i windows mobile 7 som i iphonen.
Den beskrivelse virker umiddelbart som "nok" multitasking til mig.

Shorts (31) skrev:
Tror nu mere jeg hælder til en Android telefon eller Iphone hvis jeg skulle skifte telefon.
Android har ikke et mere intuitiv layout. Og desværre reagere det ofte langsomt, og virker meget "desktop" agtigt.

Holger_dk (32) skrev:
Synes godt nok det er "smart" (eller på tide) at de laver alle Window Mobile telefoner som Zune enheder. Zune slog jo aldrig rigtigt an. men hvis de kan "presse" Zune ind som musik afspiller, lidt som Apple kalder det iPod på iPhones kunne det give lidt synergi effekt.
Zune effekten bruges også meget i forbindelse med Silverlight, så det er nemt at reflexere et Zune'like'layout.

F.eks. har MS lavet en Silverlight Facebook App, som fungere på samme måde.

Det er utrolig lækkert at arbejde med, meget smoooooooooothh
Gravatar #34 - caffery
15. feb. 2010 17:57
Yes! Det ser yderst lovende ud. Og jeg er ret overbevist om at man selvfølgelig selv kan designe sine forsider (også den blå farve). Det ser rigtig intuitivt og lækkert ud - håber dog på at mobiler med Phone 7 er kraftige nok så navigationen er flydende.
Gravatar #35 - J4F
15. feb. 2010 18:12
Jeg har haft en Windows mobil en gang.

Og der skal meget til, før jeg går tilbage.
Holder mig så langt fra Windows Mobile som muligt.
Gravatar #36 - caffery
15. feb. 2010 18:18
#35, se hvad #12 skriver...Microsoft er startet HELT forfra i udviklingen af Windows Phone 7.
Gravatar #37 - lalle
15. feb. 2010 19:17
Ud fra de kommentare der er skrevet i #28, specielt det sidste.
"Work in a multitasking way" er nok til at jeg tolker det som at der bliver ikke true multitasking.
Nå what ever bryder mig sq heller ikke om deres nye front alligevel, men kan da godt være det bare er mig der er for gammel dags, sidder jo også stadig med XP og så win2k temaet slået til. Kan simpelthen ikke have hverken XP/vista eller 7 temaet.
Gravatar #38 - caffery
15. feb. 2010 19:27
Hvis man kan snakke med en kammersjuk på mobilen, samtidig med at man kan tjekke mail eller tjekke nettet...så er det da multitasking. Tror nærmere hans svar skal tolkes således at der ikke bliver avanceret multitasking ligesom i alm. Windows.
Gravatar #39 - thethufir
15. feb. 2010 19:32
Wow.. endnu en iphone-wannabe :P Og så endda fra Microsoft, tænk, jeg troede ellers kun Microsoft lavede ting de selv fandt på... pff..
Gravatar #40 - brostenen
15. feb. 2010 19:47
Friskt at høre at der er nogle, som godt kan lide det.
Og jeg tror nu også at microsoft skal kunne hente penge ind på dette her.
Jeg startede lige demo'en, og mit første indtryk er, at det er for klottet i brugergrænsefladen. Det minder mig om noget jeg tidligere ikke har kunnet lide. Hvis det er zune jeg ikke lige kan huske, er det nok derfor... Kan nu ikke lige se det vilde i zune.
Jeg ved bare ikke hvad det er, men lide 7'eren, kan jeg bestemt ikke. Sååååå...... Hvis der kommer billige brugte iphones ud af denne lancering, ja så skal jeg have en iphone.
Ikke fordi at iphone interesserer mig, men nok det nærmeste man (måske hvis folk skal af med dem) kommer en billig ipod touch. At ringe med, har jeg det nok bedst med sony ericsson eller android telefoner. Elsker bare htc tattoo og min w890i. Som efter 2 firmware opdateringer er blevet brugbar. Elsker den fon så meget. Da den fylder så lidt og kan det den skal.
Gravatar #41 - brostenen
15. feb. 2010 19:54
thethufir (39) skrev:
Wow.. endnu en iphone-wannabe :P Og så endda fra Microsoft, tænk, jeg troede ellers kun Microsoft lavede ting de selv fandt på... pff..


Nu ved jeg ikke om de fandt på smartphone konceptet, men de har fandme produceret win mobile i mange år.
Dog langt langt langt fra så advanceret som smartphone er i dag. Hvis de selv skal producere hardware til den nye 7'er, ja så kommer de jo for første gang til at sælge det, som ballmer sagde de hvert år solgte millioner af. Da jobs fremviste iPhone.
Gravatar #42 - Fleet
15. feb. 2010 20:00
#39,

Ja, og min laptop er en IBM 5100-wannabe.
Gravatar #43 - brostenen
15. feb. 2010 20:05
Fleet (42) skrev:
#39,

Ja, og min laptop er en IBM 5100-wannabe.


Mener du ikke osbourne1 ???? LOL
http://www.gadgetizer.com/2005/10/31/the-worlds-fi...
Gravatar #44 - thethufir
15. feb. 2010 20:11
Det er sjovt, jeg får flamebait rating bare fordi jeg kommer med en ironisk joke :) Microsoft fans'ne har åbenbart ondt i røven når man mobber deres store idol :D Men undskyld mange gange! Vidste ikke det gjorde så ondt på jer..
Gravatar #45 - brostenen
15. feb. 2010 20:15
thethufir (44) skrev:
Det er sjovt, jeg får flamebait rating bare fordi jeg kommer med en ironisk joke :) Microsoft fans'ne har åbenbart ondt i røven når man mobber deres store idol :D Men undskyld mange gange! Vidste ikke det gjorde så ondt på jer..


Gider ikke rate negativt.
Så det kommer ikke fra en Win7, Osx og Linuxfan her...
Gravatar #46 - thethufir
15. feb. 2010 20:16
#45 Nej det kan jeg godt se, bevares der er da mange moderate folk herinde som rent faktisk godt kan tage lidt øregas, men der er skisme også mange der tager det som en kamp!

Undskyld for offtopic:)
Gravatar #47 - brostenen
15. feb. 2010 20:18
Fanboys er sgu lidt som 80'er computer-krigere....
Hvad med om folk startede lidt amiga vs. atari igen!!!! Hehe.
Gravatar #48 - thethufir
15. feb. 2010 20:36
#47 Haha :D
Gravatar #49 - bnm
15. feb. 2010 20:48
Jeg synes det nye hub-baserede interface ser godt ud. Jeg er spændt på hvorledes det er extensible. Vil det f.eks. være muligt at lave tilsvarende integration med PSN som de selv producerer mod Xbox Live.
Og når nu de i den reklamefilm de viste hen mod slutningen af præsentationen siger at man netop ikke behøver at gå ind og ud af sine programmer hele tiden, så er jeg spændt på hvordan de implementerer det.
Rygterne vil at det ikke blive full blown multitasking, men hvis de laver en API hvor de enkelte programmer kan få statusbeskeder på forsiden i realtime og deres netværksforbindelser ikke bliver cuttet hver gang man forlader programmet, så kunne det godt gå hen at være anvendeligt alligevel.

Det bliver spændende op mod jul.
Gravatar #50 - Cloud02
15. feb. 2010 20:52
bnm (49) skrev:
Vil det f.eks. være muligt at lave tilsvarende integration med PSN som de selv producerer mod Xbox Live.
nu vrøvler du vist.

Julesalget ligger så langt væk at Google, Nokia og Apple nok skal have gennemarbejdet et modsvar kort tid efter WP7 endeligt bliver lanceret.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login