mboost-dp1

Wikimedia

Microsoft fordobler Azure-dusører til hackere

- Via SecurityWeek - , indsendt af arne_v

Op til 40.000 dollars vil Microsoft nu betale til hackere, der kan finde sårbarheder i Azure.

Microsoft har stor interesse i at sørge for, at deres cloud-tjeneste Azure er en sikker platform.

Derfor har selskabet annonceret, at de fordobler dusørerne, som de udbetaler til white hat-hackere for at finde sårbarheder i Azure, så de nu kan få op til 40.000 dollars.

Mere specifikt vil hackeren få mellem 500 og 40.000 dollars, hvilket afhænger af, hvor kritisk en sårbarhed er.

Derudover har Microsoft afsløret Azure Security Lab.

Der er her tale om et testmiljø, hvor godhjertede hackere kan efterligne de kriminelles handlinger og faktisk udnytte sårbarhederne, de finder, uden det går udover selve Azure-tjenesten.

I Azure Security Lab vil hackere også kunne prøve kræfter med ekstra udfordrende scenarier, hvor de kan vinde en dusør på op til 300.000 dollars.

I det seneste år har Microsoft udbetalt 4,4 millioner dollars i dusører.

Se listen over, hvad de forskellige typer sårbarheder giver i dusør på Microsofts side her.

Læs også Microsoft har på et år udsendt 10.000 advarsler om hacking fra nationalstater.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
9. aug. 2019 11:56
r u sure and c cure? yes, actually, I am A Zure
Gravatar #2 - arne_v
9. aug. 2019 12:59
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login