mboost-dp1

Flickr - Mike Mozart

Microsoft følger Amazon: Vil lave kasseløse forretninger

- Via Reuters -

Microsoft er på vej til at følge i Amazons fodspor ved at udvikle teknologi til kasseløse forretninger.

Det fortæller seks forskellige kilder, der kender til projektet.

Samtidig er Microsoft i dialog omkring teknologien med verdens største virksomhed – målt på indtægt og ansatte – nemlig supermarkedskæden Walmart.

Microsofts kommende teknologi vil angiveligt fungere ligesom Amazons kasseløse supermarked, som internet-giganten åbnede i starten af året.

I Amazon Go-butikken scanner man en app, når man går ind, hvorefter kameraer og sensorer i butikken følger en og ved hjælp af AI registrerer, hvilke varer man tager og tilføjer dem til ens bon.

Amazon ejer selv Amazon Go og supermarkedskæder som Whole Foods, men Microsoft er ikke på vej i den retning. De vil angiveligt nøjes med at udvikle teknologi, som de derefter kan sælge til tredjeparter som Walmart.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
18. jun. 2018 11:45
Microsoft vil vide hvad vi køber? nej tak... I ved rigeligt i forvejen...

nedenstående er et imaginært, spekulativt, rent teoretisk muligt hændelsesforløb, løst baseret på historiske observationer og egne holdninger:

Og hvem ved hvornår en af de digitale kasser får en blue screen of windows CE 1.0 death?

Når først Walmart så har investeret uhrlige summer i at gøre alle kasser til MS kasser, så dropper MS alt support af systemet fra den ene dag til den anden?

og tilbyder i stedet i ifm en support situation, at Walmart kan købe det nye kasse system til det dobbelte af hvad de gav sidst ... og kun med dobbelt så mange fejl?

Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login