mboost-dp1

Wikimedia

Amazon åbner AI-styret supermarked uden kasser

- Via dr.dk -

Amazon har nu officielt åbnet for deres kasseløse supermarked Amazon Go i hjembyen Seattle.

Her tager man de varer, man vil have, og forlader butikken. Pengene trækkes fra din Amazon-konto.

Det fungerer ved, at man scanner sin Amazon Go-app, når man træder ind i butikken og derfra følger butikkens kameraer og sensorer dig rundt med kunstig intelligens. Dine varer tælles automatisk sammen, når du forlader butikken.

Man kan desuden scanne flere personer med sin app, så hvis du eller dine gæster tager en vare, registreres det på din Amazon-konto til sidst.

Af samme grund skal man altså ikke tage varer til andre, da du i så fald vil betale for det.

Et supermarked af denne type vil kunne skære ned på kassemedarbejdere, men der er stadig personale i butikken, der så hovedsageligt arbejder med opfyldning og kundehjælp.

Teknologien skulle også hjælpe imod butikstyveri, da man formentlig bliver bonnet for de varer, man forsøger at smugle ud.

Amazon har brugt fem år på at udvikle den kasseløse teknologi, men det er på nuværende tidspunkt uklart, hvad næste skridt er med teknologien.





Gå til bund
Gravatar #1 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
23. jan. 2018 11:17
"Undskyld, kan du ikke lige hjælpe mig med at tage XX ned af hylden. Jeg kan ikke nå den/jeg kan ikke bære den/jeg har hænderne fulde/jeg kan ikke strække min arm på grund af YY"

Gravatar #2 - ToFFo
23. jan. 2018 12:07
#1 - Tænkte det samme. Eller hvad nu hvis den ikke kan genkende dig, fordi du har taget en hue på, eller briller eller sådan noget, og du så ikke får lov at forlade butikken xD

Med det sagt så kunne jeg godt tænke mig at prøve det!
Gravatar #3 - Ni
23. jan. 2018 12:10
Nogle gange kan man tænke, hvor lang afskrivningstid der er.

Lidt som med it systemer til 100 mio. kr. eller mere, det skal dæleme genere noget værdi, hvis det skal opveje 200 ansatte.

Det er som om at så længe fraserne 'automatisering' og 'effektivisering (aka færre ansatte)' så er man villige til at investere horrible summer

Jeg vil stadig gerne se omkostningerne pr. kørt kilometer hos dsb, ht og aarhus sporveje 1980 kontra 2015, eller hvor mange gange sin løn en chauffør skal tjene.

Det er som om vi er inde i en fase, hvor vi overadministrerer alt
Gravatar #4 - thimon
23. jan. 2018 17:32
En fra Ars har prøvet butikken.

Den genkender via app, og derefter formen af krop for denne session.

https://arstechnica.com/information-technology/201...
Gravatar #5 - Sn3akr
24. jan. 2018 11:35
Ni (3) skrev:
Nogle gange kan man tænke, hvor lang afskrivningstid der er.

Lidt som med it systemer til 100 mio. kr. eller mere, det skal dæleme genere noget værdi, hvis det skal opveje 200 ansatte.

Det er som om at så længe fraserne 'automatisering' og 'effektivisering (aka færre ansatte)' så er man villige til at investere horrible summer

Jeg vil stadig gerne se omkostningerne pr. kørt kilometer hos dsb, ht og aarhus sporveje 1980 kontra 2015, eller hvor mange gange sin løn en chauffør skal tjene.

Det er som om vi er inde i en fase, hvor vi overadministrerer alt


Al ny teknologi er dyrt at adoptere i starten.. Men hvis du ser på priserne på en industrirobot i 90'erne kontra i dag, så er de nye billiger, hurtigere og kan meget mere. Jeg er en af dem der IKKE tror på at der er arbejde til alle i fremtiden, for den største udgift ved næsten al fremstilling er medarbejdere, deres ferie, pension og sygdom, og kan man sortere den udgift fra, så er der flere penge til virksomheden og medarbejderne kan ryge med i statistikken over den hastigt voksende gruppe af hjemløse i den vestlige verden. Specielt i USA.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login