mboost-dp1

Microsoft Corporation

Microsoft er nummer to for internetvideoer mens YouTube fører stort

- Via PC World - , redigeret af kasperfmn

De nyeste tal fra comScore over USA’s online videoforbrug i februar viser, at Microsoft nu har indtaget andenpladsen på listen med deres tilbud på området, i særdeleshed Bing Videos. Google, der med YouTube er langt større, fører dog stadig stort.

Facebook er nummer fire på listen, med Yahoo! på tredjepladsen. Efter YouTube er konkurrencen stor; Nummer to til seks er godt 300.000 unikke besøgende fra hinanden, og pladserne har da også skiftet meget siden januar. I sidste måned var Microsoft nemlig helt nede på syvendepladsen, mens Facebook var nummer seks.

De nye tal er dog ikke nødvendigvis positive for Facebook, da springet til nummer fire er på grund af, at det sociale netværk nu krediteres for unikke besøgende på en videotjeneste, som tidligere var udeladt fra tallene. Samtidig kunne Facebook tilbage i august 2010 melde, at de var på andenpladsen, hvorfor de altså ser ud til at tabe terræn til Microsoft.

Microsofts stigning skal angiveligt tilskrives et stigende antal besøg på Bing Videos, som kan bruges til at søge i og afspille videoklip.





Gå til bund
#1 - 22. mar. 2011 07:02
Kan godt lide at Bing har lidt ala den samme preview feature som RedTube har :-P

Har ikke lige kunne finde den samme feature på Youtube, men kan self være min browsers skyld....
Gravatar #2 - HenrikAppel
22. mar. 2011 07:24
Tjaa det minder om Betamax der tabte til Vhs.
Her er det da heldigvis brugerne der bestemmer hvor de vil se deres video. Personligt syntes jeg youtube er dårlig da kvaliteten er ringe!! Der burde være regler for hvad HD kvalitet er?? Hvis youtube viser 720P Står det sku stadig sløret For lidt bit. Hvorfor laver de ikke under settings muligheden for at vi selv kan bestemme hvor høj bitkvaliteten skal være i 720/1080P. Bare så det bliver tåligt bare at se på det. Ordet HD bliver sku voldtaget på youtube.
Gravatar #3 - SuperJohn
22. mar. 2011 07:35
#2 Jeg synes Youtube HD-film har en glimrende kvalitet. Der er vel altid plads til forbedring, men det har også lov at komme gradvist...
Gravatar #4 - nielhardt
22. mar. 2011 07:47
#2
Det er jo lige så meget brugerne som uploader på YouTube der er problemet. Jeg kan godt få en video op på 1080p med ringe kvalitet. Det er bare et spørgsmål om at tage min lorte mobil optagelse, smide det ind i et video redigerings program og scalere det op så det kører i 1080p.
Idet jeg så uploader det til YouTube vil den registrere det som HD. Eller sådan har det i hvert fald været, kan da være de har ændre på deres fremgangs måde siden da. (Omkring ½-1 år siden jeg prøvede)
Gravatar #5 - terracide
22. mar. 2011 08:08
SuperJohn (3) skrev:
#2 Jeg synes Youtube HD-film har en glimrende kvalitet. Der er vel altid plads til forbedring, men det har også lov at komme gradvist...


Få en tid ved en øjenlæge...
Gravatar #6 - IcyStrawman
22. mar. 2011 09:30
Youtube kan også være ret kræsen med formater. Det er nemt nok at lave en hd video der ser fantastisk ud på pc'en, som så ligner noget katten har slæbt ind når den er uploadet og renderet i såkaldt hd på Youtube.
Gravatar #7 - CosmicCorruption
22. mar. 2011 11:58
#6
Billedet er én ting, men hvad med lyden som tit også bliver komprimeret til døde, så både ændret bass og filter ødelægger det hele.
Gravatar #8 - Eniac
23. mar. 2011 08:29
Det er synd YouTube er begyndt at lægge korte reklamevideoer ind som man skal se før man kan se den video man egentlig vil se. Sker det på for mange videoer tror jeg mange vil skærer ned på deres YouTube-forbrug.
Gravatar #9 - el_barto
24. mar. 2011 07:55
He...vidste overhovedet ikke at Bing havde en video-sektion :D

Omkring YouTube-videoers kvalitet...tjoe...det er en gratis tjeneste, hvad havde I regnet med? At de bare, free of charge, serverer BD-streams på 45 Mbit i 7.1 DTS-HD MA?

Der skal være en sammenhæng mellem pris og kvalitet.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login