I sidste uge [url=microsoft-indfoerer-browservalg-i-windows]besluttede Microsoft[/url] at følge EU-kommissionens forslag om at give europæerne mulighed for frit at vælge hvilken browser, de vil anvende i Windows.
På den baggrund har Redmond-fimaet nu valgt at skrotte Windows 7 E, den europæiske udgave af Windows 7 uden Internet Explorer. Med muligheden for frit at vælge browser er der ikke længere grund til at lave den.
Dave Heiner, Microsoft skrev:
In the wake of last week’s developments, as well as continuing feedback on Windows 7 E that we have received from computer manufacturers and other business partners, I’m pleased to report that we will ship the same version of Windows 7 in Europe in October that we will ship in the rest of the world.
EU-kommissionen har endnu ikke officielt accepteret Microsofts løsning, men har udtalt sig positivt om tiltaget. Med Windows 7 E ude af billedet bliver det nu også muligt for europæere at foretage en opgradering af Windows Vista til Windows 7 uden at skulle starte forfra.