De såkaldte cloud/sky-baserede systemer bliver mere og mere populære at anvende, men ligesom ved så mange andre teknologier, så findes der forskellige slags af dem.
Hos Red Hat har man netop frigivet projektet DeltaCloud, der, til trods for navnet, i sig selv ikke er et nyt cloud-system, men er et API til at håndtere flere cloud-systemer fra ét sted.
DeltaCloud bygger på REST, og der er lavet drivere til flere foskellige systemer som f.eks. EC2, RHEV-M og Cloudcorp. Ud over API’et er der også Deltacloud Portal, som er en webbasseret brugergrænseflade, der hurtigt kan give en oversigt over status for ens skyer, ligesom det kan bruges til at migrere indhold fra en sky til en anden.
Du kan læse meget mere om DeltaCloud i dokumentationen, der kan findes her.