mboost-dp1

Amazon Web Services

Menneskelig fejl hos Amazon bag S3-nedbrud

- Via CNN Money - , indsendt af arne_v

I tirsdags blev dele af Amazons S3 webservice forstyrret – en service der bruges til hosting af flere hundrede tusinde websites.

Nu forklarer Amazon, at forstyrrelsen skete på grund af en menneskelig fejl.

Det var mere specifikt en tastefejl. En medarbejder var i gang med at arbejde på betalingsdelen af systemet og ville i den sammenhæng tage et lille antal servere offline.

Her var det så, at en langt større mængde servere blev ramt.

Amazon ændrer nu på procedurerne for at undgå, noget lignende sker igen.

Selskabet skriver blandt andet, at ‘værktøjet brugt (i tirsdags) giver mulighed for at fjerne alt for stor kapacitet alt for hurtigt’.

Det tog Amazon lidt under fire timer at rette op på fejlen. Sites og programmer som Trello, GitHub og Slack blev ramt.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
3. mar. 2017 07:27
Æv, må være surt at være den pågældende medarbejder
Gravatar #2 - _tweak
3. mar. 2017 23:03
#1: det er ikke noget et containerskib fyldt med kvajebajere ikke kan fikse :)
Gravatar #3 - arne_v
4. mar. 2017 01:25
#2

E eller tripple-E?

:-)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login