mboost-dp1

Jubii.dk

Martin Thorborg: Smid en atombombe efter Jubii

- Via EPN.dk - , redigeret af Emil

Martin Thorborg, der er Jubiis stifter, er knap så stolt over de tyske ejere fra Lycos, der overtog selskabet tilbage i år 2000. Thorborg mener ikke, de har nogen som helst forstand på at drive webvirksomhed, og han kalder tiden, hvor Lycos har ejet Jubii, for en afvikling, i stedet for den udvikling det skulle have været.

Martin Thorborg, Jubii-stifter skrev:
Hos Lycos har de en meget lille IQ og drev et print-medie, der trykte bibler. De er søde, men har overhovedet ingen forstand på web

Han fortæller desuden, at han har ondt af den danske ledelse, der ikke har haft mulighed for at gøre noget for firmaet for at drive det i den rigtige retning.

De tyske ejere har dog også solgt selskabet, og Martin Thorborg siger, at han synes, de nye ejere skal “smide” en atombombe over hjemmesiden, og starte forfra med en satsning på et helt nyt område og så fokusere udelukkende på det.

Thorborg tror dog ikke på, at de nye ejere vil gøre noget så drastisk som dette, og derfor mener han også, at der er 98 % risiko for at det kommer til at gå Jubii skidt.





Gå til bund
Gravatar #1 - Paranut
30. nov. 2008 19:29
Mon ikke en bombe uden radioaktiv stråling ville være bedre? Ellers bliver det pænt dyrt i diverse sikkerhedsforanstaltninger for deres udviklere :/
Gravatar #2 - 2xmy
30. nov. 2008 19:38
Når jeg tænker over de kommentarer, som der har været omkring Jubii her på Newz, er det vel en korrekt vurdering? Siden har ingen værdi som søgemaskine så lad dem endelig overveje grundigt, hvad deres kernekompetance er - hvad er deres eksistenberettigelse - og så repositionerer sig helt fra ny.
Gravatar #3 - knasknaz
30. nov. 2008 19:52
Point for ikke at pakke tingene unødvendigt ind. Og jeg tror skam han har ganske ret. :)
Gravatar #4 - Borg[One]
30. nov. 2008 20:02
#3 Nu er Martin Thorborg ikke ligefrem kendt for at være manden der pakker alting ind. Han er som oftest temmelig direkte i sin kommunikation, og hans pointer er knivskarpe.

Du kan hente hans e-pusher light gratis - så kan du se hvad jeg mener. :)

Fra samme interview:
"Thorborg" skrev:
"Da vi solgte var vi vel 140, og i dag er der omkring 15 ansatte. Det er samtidig rigtigt godt klaret at halvere besøgstallene i et marked, der stormer frem,"


Lycos får ikke mange guldmedaljer af Martin.
Gravatar #5 - Eniac
30. nov. 2008 20:03
#1 Jeg tror en EMP bombe over serveren ville være effektivt.

Udover at jeg lige skulle checke sitet på baggrund af artiklen, så har jeg ikke besøgt sitet i mange år. Jeg synes det døde fordi det ikke udviklede sig.
Gravatar #6 - Logifire
30. nov. 2008 20:08
Hvad med bare at gøre domænenavnet ledigt igen :P
Gravatar #7 - sparrez
30. nov. 2008 20:23
Det er da også meget symptomatisk at A-recorden til "jubii.dk" returnerer: "0.0.0.0"

Se: http://www.dnswatch.info/dns/dnslookup?la=en&h...

www.jubii.dk giver det rigtige site, men jeg sætter altså ikke www. foran automatisk og fik derfor i første forsøg slet ikke jubii's hjemmeside frem :/

De har godt nok forstand på skidtet hos Lycos :) Hvem fanden laver en A-record der peger på 0.0.0.0 til et site man gerne vil tjene penge på?...shit mand!
Gravatar #8 - NeoNmaN
30. nov. 2008 20:25
#7) hvis du går i din browsere og skriver http://jubii.dk er der ingen problemere, så det der holder altså ikke..

mange sites også TV m.m. gør at enten bruger man www. eller uden og det modstatte pegere dirakte ned pådet man brugere så søgemaskineren ikke bliver forviert det er ganske normalt at gøre.
Gravatar #9 - sparrez
30. nov. 2008 20:36
#8 det er næsten ikke til at forstå det du skriver!!

Men her på min PC får jeg altså nada frem, om det så er fordi min DNS server ikke er helt up to date skal jeg ikke kunne udtale mig om.

Men ikke desto mindre kan du jo kigge lidt for forespørglsen til root serverne.

Searching for jubii.dk. A record at D.ROOT-SERVERS.NET. [128.8.10.90] ...took 107 ms
Searching for jubii.dk. A record at P.NIC.dk. [204.61.216.36] ...took 1 ms
Searching for jubii.dk. A record at ns.jubii.dk. [212.112.128.3] ...took 2 ms

A record found: 0.0.0.0
A record found: 212.112.144.157

Det er indiskutabelt at den returnerer 0.0.0.0 som den første IP. Det kan da ikke være meningen? Ret mig hvis jeg tager fejl :)

Som udgangspunkt skal et site være placeret på f.eks. tv2.dk eller newz.dk, derefter er det iorden at lave forskellige redirects, c-names etc. for at man også kan tilgå med www. foran, men det er min mening.

Jeg mener at www. bør afskaffes, det er forældet og en dårlig vane. De skide tre bogstaver giver INGEN mening, what so ever! :)
Gravatar #10 - Makey
30. nov. 2008 20:46
Jeg kan lide den mand, ikke nogle snørklede forklaringer, bare lige p. Det er en værdi man godt kan savne mange steder.

Jeg ved ikke hvordan det har været at arbejde hos Jubii før skiftet i 2000. Men de må have gjort et eller andet siden folk flygter fra virksomheden:
Vi ansætter:
* Key Account Manager
* 35 Mediekonsulenter
* 5 Account Managers


Det er da en voldsom personalemangel, mere end en tre gange så mange ansatte som de har nu. Jeg håber Lycos har fået et økonomisk smæk på grund af hele denne misære, man kan da sige at de har fortjent det.
Jeg tror også at de mangler et klart idégrundlag. Jeg kiggede lidt på Jubii og det er ikke til at finde. Google gav heller ikke resultater der var noget værd. Det ser altså umiddelbart ud som om at der ikke er nogle klare linjer for hvor forretningen skulle henad, man kunne forestille sig dette havde været med til at gøre det til det det er i dag, en rodebutik. Halvfærdige/dårlige services aaf alle mulige slags. Kort sagt, atombomben vil nok være kærkommen. Back to basics.

#9:
Du har en smule ret, hvis der står .com, .dk, .biz eller andet efter noget som helst så ved vi udmærket godt at det er en hjemmeside alligevel.
Gravatar #11 - kasperd
30. nov. 2008 21:05
SparreZ (9) skrev:
#8 det er næsten ikke til at forstå det du skriver!!
Næsten? Jeg læste det tre gange, og jeg forstår det stadig ikke.

A record found: 0.0.0.0
A record found: 212.112.144.157

Det er indiskutabelt at den returnerer 0.0.0.0 som den første IP. Det kan da ikke være meningen? Ret mig hvis jeg tager fejl :)
Jeg tror ikke man kan snakke om første og anden, når jeg slår dem op kommer de to adresser i en tilfældig rækkefølge. Kan alle browsere finde ud af at prøve IP adresserne en ad gangen? For hvis de ikke kan det, så må jubii jo miste halvdelen af deres besøgende på det grundlag. Er det sådan de har båret sig ad med at halvere antallet af besøgende ;-P

Det er selvfølgelig helt hen i vejret at returnere 0 i sin A record hvis man gerne vil have besøgende.

Som udgangspunkt skal et site være placeret på f.eks. tv2.dk eller newz.dk, derefter er det iorden at lave forskellige redirects, c-names etc. for at man også kan tilgå med www. foran, men det er min mening.

Jeg mener at www. bør afskaffes, det er forældet og en dårlig vane. De skide tre bogstaver giver INGEN mening, what so ever! :)
For et par år siden var jeg 100% enig med de synspunkter (hvilket også fremgår, hvis man forsøger at tilgå min hjemmeside med www). Men sidenhen har jeg lært om nogle af de fordele man kan opnå ved at bruge et underdomæne til sit website. I stedet for at sætte en almindelig A record op for www, så kan man i stedet sætte CNAME eller NS records op, som dirigerer requestet til en anden DNS server. Det kan være en fordel hvis man har en alternativ DNS server til at foretage load balancing eller failover.

Hvis man af en eller anden grund ikke bare kan flytte hele sit domæne over på en anden server, og den server det er hostet på ikke kan lave samme form for load balancing og failover, så er man nødt til at bruge et underdomæne for at få de bedste resultater. Man kunne selvfølgelig godt have valgt et andet navn end www, men det er mere eller mindre defakto standard.

Der er selvfølgelig også mange sites, der kalder deres webserver www uden at de har nogen teknisk grund til at gøre det. I de tilfælde synes jeg www burde udelades.
Gravatar #12 - Æselrytteren
30. nov. 2008 21:09
Jeg har ondt af Jubii. Tilbage i 1997 og de følgende år var det den danske portal. Jeg ved snart ikke hvor mange Jubii-nyhedsbreve og -konkurrencer, jeg har været tilmeldt - men jeg lærte i hvert fald rigtig mange ting om nettet dengang ad den vej. Men et eller andet sted gik det galt - det blev for meget pop og pis.
Gravatar #13 - Rufo
30. nov. 2008 21:31
og det passer sikkert med at det var de tyskere der overtog.. :) fordi jeg tror mange kan nikke genkende til at lige plusselig var den hjemmeside ikke andet end reklame ...
Gravatar #14 - myplacedk
30. nov. 2008 21:52
Borg[One skrev:
(4)]Fra samme interview:
"Thorborg" skrev:
"Da vi solgte var vi vel 140, og i dag er der omkring 15 ansatte. Det er samtidig rigtigt godt klaret at halvere besøgstallene i et marked, der stormer frem,"

Hvis man fifler lidt med tallene synes jeg det give fint økonomisk mening.

Fx før:
Faste omkostninger: 100 X
Personale: 300 X
Indtægter: 500 X
Overskud: 100 X
Hver X bliver til 1,25 X.

Efter:
Faste omkostninger: 100 X
Personale: 30 X
Indtægter: 250 X
Overskud: 120 X
Hver X bliver til 1,92 X.

Dvs. de får mere for pengene end før, og overskuddet er enda også højere.

Håbløst er det ikke nødvendigvis, ud fra de 3 tal han kommer med. Men jo, det ville da være bedre hvis de samme 140 mennesker kunne fordoble besøgstallet. Men det har de jo nok ikke troet mere på end jeg gør.
Gravatar #15 - arne_v
30. nov. 2008 21:59
#14

Jeg kan ikke følge dig.

Jubii har kørt med underskud.
Gravatar #16 - Zombie Steve Jobs
30. nov. 2008 22:06
Jeg ved ikke hvem der er mest skud i hovedet. Manden, der udtaler det her, eller "journalisten", der uden forbehold videreformidler det.
Gravatar #17 - terracide
30. nov. 2008 22:29
#4:
Thorborg kan dog også lukke mundlort ud i tykke stimer, han har engang ringet mig op en dag og whinede over noget han tydeligvis ikke havde sat sig ind i...efter 2 min gad jeg ikke høre mere og smed røret på...
Gravatar #18 - pbol01
1. dec. 2008 01:09
MT er et tågehorn uden forstand på ret meget. Han er sikkert dygtig til noget, bare ikke det han udtaler sig om.
Gravatar #19 - myplacedk
1. dec. 2008 06:01
arne_v (15) skrev:
Jeg kan ikke følge dig.
Jubii har kørt med underskud.

Det ændrer ikke på det interessante i at spare op mod 90% af udgifterne, mod kun at miste halvdelen af indtægterne.

Kan man ikke øge indtægterne, må man mindske udgifterne.
Gravatar #20 - kriss3d
1. dec. 2008 06:56
Jubii fik JubiiNation der var et slags rabatkort til en hulens mange forretninger samt ekstra features til deres chat. Det var perfekt for jeg fik tit pizza fra dominos og min exkæreste (dengang kæreste) var styrmand på "skibet".

Desværre gik der 2-3 måneder og så meldte cirka 90% af deres firmaer fra de rabataftaler.
Skod, skod, skod.

Jeg har siden google betragtet jubii som en portal. Hvis du er helt ny på nettet og ikke aner en hat om hvor du vil hen eller hvad du vil er jubii slet ikke noget dårligt sted at starte.

Desuden er jeg en af de ret mange på deres debat så jeg håber da kun at jubii bliver holdt i live. Men en relancering ville klæde et nyt ejerskab.
Gravatar #21 - Gnubberen
1. dec. 2008 07:16
Jeg må sige at jeg egentlig ikke bryder mig om jubii mere.. men da jeg stadig har min mail adresse hos dem, så håber jeg virkelig at siden lever vidre... Så jeg krydser fingre for en genfødsel..
Gravatar #22 - ibyte_dk
1. dec. 2008 07:18
I 2002 var Jubii danmarks næst stærkeste brand, næst efter B&O.

I dag tror jeg ikke engang de er på en top 100 liste.
Gravatar #23 - BurningShadow
1. dec. 2008 07:27
Jeg forstår sgu godt hans udtalelser, jeg kan ikke forestille mig at der er noget værre end at se det man har skabt, blive ødelagt af en flok lidderlige kristne tyskere.



(Hvis du vil vide hvad det maksimale antal Flamebait-ratings er, man kan få, så klik på "Yderligere information" ud for dette indlæg)
Gravatar #24 - kasperow
1. dec. 2008 08:26
Logifire (6) skrev:
Hvad med bare at gøre domænenavnet ledigt igen :P


Eller give ham det tilbage?
Gravatar #25 - Septamus
1. dec. 2008 17:57
Lycos er forældet, navnet er et ekko fra en tid hvor det ikke en gang var godt, men bedre end intet.
Gravatar #26 - Borg[One]
1. dec. 2008 23:19
#17
"Terra" skrev:
efter 2 min gad jeg ikke høre mere og smed røret på...

A'hva, den slags reaktion kan jeg overhovedet ikke forestille mig at du kunne finde på - jeg er dybt chokeret... :-P
Gravatar #27 - terracide
2. dec. 2008 08:28
#26:
Hvis du ringer mig op og fyre en masse mundgejl af uden at have sat dig ind i hvad du snakker om, så gider jeg ikke spilde mit liv på dig...uanset hvor mange penge du så har eller hvem du er :p *GG*
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login