mboost-dp1

NASA-JPL-ASU

Mars-rover Opportunity skal ud på en to-årig køretur

- Via NASA - , redigeret af Pernicious

NASA har sat et nyt ambitiøst mål for Mars-roveren Opportunity, nu hvor den er færdig med sin mission i Victoria-krateret. Det nye mål er krateret Endeavour, der er 12 km fra Opportunitys nuværende position. Det nye krater er med en diameter på 22 km over 20 gange større end Victoria-krateret.

Turen til det nye krater vil i bedste fald tage omkring to år at gennemføre, da tophastigheden vil være lidt over 100m om dagen, hvis alt går vel. Til at hjælpe sig på den lange tur har NASA, siden roveren landede på Mars, fået et par ekstra hjælpemidler. Det ene er High Resolution Imaging Science Experiment (HiRISE)-kameraet på NASAs Mars Reconnaissance Orbiter, hvilket gør det meget nemmere at finde en egnet rute; det andet hjælpemiddel er en opdateret software, begge Mars-rovere fik i 2006, der gør dem bedre til undgå forhindringer autonomt.

Eftersom både Opportunity og Spirit begge arbejder videre langt over deres planlagte missionstid, så er der ingen garanti for, at Opportunity når frem til Endeavour. NASA vil derfor sørge for, at ruten til det nye krater også tager roveren forbi andre interessante destinationer.





Gå til bund
Gravatar #1 - BetaLyte
23. sep. 2008 14:35
Haha, kan godt huske da en af roverne gik i stå, fordi de ikke kunne komme udenom en sten, da de ikke kunne planlægge mere end 2 meter forud. xD

Hm, egentlig nogen der ved hvad Spirit så laver imens?

Men det er da meget dejligt at se, at nu hvor begge roverne er "afskrevet" fuldstændigt, at man tør ligge lidt farlige missionerne for dem, det kan da komme meget spændende ud af jo.
Gravatar #2 - SpYkE112
23. sep. 2008 14:40
Artiklen skrev:
...der gør dem bedre til undgå forhindringer autonomt.


Så dem smider brosten efter eventuelle forhindringer??
Gravatar #3 - Zombie Steve Jobs
23. sep. 2008 14:44
#2 Din diller smider med brosten?
Gravatar #4 - Léon
23. sep. 2008 14:45
Året er 2008 og menneskeligheden formår at bevæge sig 100mm om dagen på en fremmede planet!

Få så fyret den abekat derop. Tror den vil kunne bevæge sige noget hurtigere.
Gravatar #5 - Callefix
23. sep. 2008 14:49
Der ervel kun en ting at sige:

ROADTRIP!!
Gravatar #6 - Utte
23. sep. 2008 14:55
4# står der ikke 100m og ikke mm?

Godt vi kan udforske andre steder end jorden. Månen må da også kunne bruges til noget?
Gravatar #7 - DStruct
23. sep. 2008 15:44
#6 Den kan smøres på kiks og spises ;D

Syntes alt det her mars udforsking er ufatteligt spændende, bare trist over vi ikke er nået længere endnu, der er langt til en verden som i futurama :(
Gravatar #8 - BuFFer
23. sep. 2008 16:00
Vildt nok at de stadig lever.
De var bygget til at kunne holde 60 dage (i 2006).
Dvs. de er over 2 år gamle og virker stadig!
Gravatar #9 - Hack4Crack
23. sep. 2008 16:02
Wiki:
Mission duration undefined
(1703 days since landing)


synes sgu det er godt klaret...
hvor mange fjernstyret biler holder så længe? :D
Gravatar #10 - Anders Fedеr
23. sep. 2008 16:38
BuFFer (8) skrev:
Vildt nok at de stadig lever.
De var bygget til at kunne holde 60 dage (i 2006).
Dvs. de er over 2 år gamle og virker stadig!

De har snart kørt på planeten i 5 år... De landede i Januar 2004.

Det er fedt at NASA kan sit kram mht. til hardware. Tænker også på Voyager-sonderne der efter 40 år i rummet stadig er aktive, nu med kurs ud af solsystemet...

BetaLyte (1) skrev:
Men det er da meget dejligt at se, at nu hvor begge roverne er "afskrevet" fuldstændigt, at man tør ligge lidt farlige missionerne for dem, det kan da komme meget spændende ud af jo.

Helt sikkert. Phoenix-sonden længere mod nord har også overstået sin primære mission, og er nu blevet instrueret til at forsøge at vende en sten og se hvad der gemmer sig inden under ... hvem ved, måske finder den Mars-bænkebiddere...
Gravatar #11 - Anders Fedеr
23. sep. 2008 16:55
Utte (6) skrev:
Godt vi kan udforske andre steder end jorden. Månen må da også kunne bruges til noget?

NASA vil jo sætte en base op på Månen. De sender en sonde i kredsløb i februar, som skal lede efter gode steder at placere den.

En privat virksomhed planlægger desuden at bygge et observatorie på Månen's 'bagside', hvor det vil ligge i ly for støj fra Jorden, og derfor vil kunne se meget længere ud i rummet.

Men ellers er Månen jo lidt uinteressant fordi betingelserne for liv aldrig har været der.
Gravatar #12 - procrastinator
23. sep. 2008 17:27
[...]der er 12 km fra Opportunitys nuværende position.

[...]tophastigheden vil være lidt over 100m om dagen, hvis alt går vel.

12 km / 100 m = 120 dage. Jeg kan godt se at det er en tophastighed, men hvordan bliver de 120 dage til 2 år? Er gennemsnitshastigheden virkelig en sjettedel af tophastigheden?
Gravatar #13 - Anders Fedеr
23. sep. 2008 17:51
procrastinator (12) skrev:
[...]tophastigheden vil være lidt over 100m om dagen, hvis alt går vel.

12 km / 100 m = 120 dage. Jeg kan godt se at det er en tophastighed, men hvordan bliver de 120 dage til 2 år? Er gennemsnitshastigheden virkelig en sjettedel af tophastigheden?

Det er et gæt, men hvis der er sten/huller og lign. på vejen skal den jo bruge en masse krudt på at køre udenom - måske endda vente timevis på instrukser fra Jorden.
Gravatar #14 - MiniatureZeus
23. sep. 2008 18:08
#12 Den tager vel også en masse prøver af forskellige ting den ser på vejen, hvilket vel (aner det ikke) tager et par dage pr. prøve?

#topic
Virkelig utroligt, at NASA og deres leverendører (deriblandt en masse danske faktisk) har kunne få de fleste af deres projekter, til at gå ud over al forventning. Jeg glæder mig til, når både det Kinesiske rumfartsagentur og ETA får rigtig gang i deres missioner. Tror virkelig Kineserne kan forbløffe om en 10 år...
Gravatar #15 - Anders Fedеr
23. sep. 2008 20:01
MiniatureZeus (14) skrev:
Virkelig utroligt, at NASA og deres leverendører (deriblandt en masse danske faktisk) har kunne få de fleste af deres projekter, til at gå ud over al forventning. Jeg glæder mig til, når både det Kinesiske rumfartsagentur og ETA får rigtig gang i deres missioner. Tror virkelig Kineserne kan forbløffe om en 10 år...

Håber da ikke ETA har planer om at foretage attentater fra rummet, hø hø - men ja, ser også frem til særligt ExoMars, der bliver den første sonde siden Viking-landerne i 1970'erne til specifikt at søge efter tegn på fortidigt (eller nuværende) liv på Mars - dvs. organiske molekuler og den slags fremfor kedelige salte og mineraler - udover at have flere instrumenter til at lede efter vand i undergrunden med, og et bor der kan udtage prøver fra op til 2 meter ned i jorden. Flydende vand i undergrunden ville jo være en meget stor opdagelse (flydende vand =~ liv), og helt sikkert trække flere penge til efterfølgende missioner.

Det bliver helt sikkert også spændende at se hvad de asiatiske lande kan opnå når de bruger deres unikke arbejdskultur til andet end at bekrige hinanden og sig selv.
Gravatar #16 - Anders Fedеr
23. sep. 2008 21:16
Anders Feder (10) skrev:
Tænker også på Voyager-sonderne der efter 40 år i rummet stadig er aktive, nu med kurs ud af solsystemet...

*30 år. Men stadig imponerende.
Gravatar #17 - Hůňděštějlě2
23. sep. 2008 22:23
Det er godt at raketten der fløj udstyret til Mars, er en anelse hurtigere. Næste gang kan de sende mig derop, så skal jeg gerne gå den lille tur på 12km med mit kamera.

SpYkE112 (2) skrev:
Så dem smider brosten efter eventuelle forhindringer??


HAHAHA!!! :D

*Hůňděštějlě2 venter stadig på den første hippi, der brokker sig over at pengene til projektet kunne være brugt på fattige børn i afrika*
Gravatar #18 - tazly
24. sep. 2008 00:07
procrastinator (12) skrev:
[...]tophastigheden vil være lidt over 100m om dagen, hvis alt går vel.

12 km / 100 m = 120 dage. Jeg kan godt se at det er en tophastighed, men hvordan bliver de 120 dage til 2 år? Er gennemsnitshastigheden virkelig en sjettedel af tophastigheden?


Roverne sover om natten da de skal bruge sollys for at lave strøm og køre.
Om vinteren går de i hi eller arbejder for nedsat kraft pga. de hårde frostgrader og lave solindstråling. Der er små varmeapparater, som skal køre når kulden bidder, derfor er der ikke altid max strøm til fremdrift.
Gravatar #19 - spectual
24. sep. 2008 06:26
#6
Den kan smøres på kiks og spises ;D


Tja jeg er ret overbevist om at månen ikke er en smøreost men de finder vel ud af om det er en smøre eller en skiveost når de skal tilbage i 2020 :D

Stakkels dem der skal derop hvis den er over sidste holdbarsdato til den tid :D
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login