mboost-dp1

Wikimedia

Mark Zuckerberg til høring i EU: Undgik de kritiske spørgsmål

- Via dr.dk -

Mark Zuckerberg var tirsdag til høring foran EU-parlamentet og forsvare Facebooks metoder oven på Cambridge Analytica-skandalen.

Det lykkedes Facebook-chefen at slippe for at svare på de mest kritiske spørgsmål – ikke mindst på grund af det mærkeligt planlagte mødeformat.

Høringen var nemlig struktureret således, at alle spørgsmålene fra de ledende EU-politikere blev stillet direkte efter hinanden.

Derefter kunne Zuckerberg selv udvælge de nemmeste spørgsmål og svare på disse.

Et af de kritiske spørgsmål, som Zuckerberg undgik, omhandlede Facebooks tidligere løfter om at udrulle GDPR-ændringer ud til resten af verden og ikke kun Europa.

De løfter er nemlig blevet givet samtidig med, at 1,5 milliarder brugeres data er blevet flyttet fra Facebooks irske hovedkontor til deres hovedkontor i Californien.

Der blev også spurgt ind til Facebooks såkaldte ‘skygge-profiler’, der omhandler det sociale medies sporing af personer, der ikke bruger Facebook.

For hvordan kan de data blive slettet, hvis ikke man har en Facebook-profil?

Det spørgsmål undgik han også, og da han blev presset på det emne, så sagde Zuckerberg, at Facebook holder på oplysningerne af sikkerhedsmæssige årsager.

Høringen sluttede kaotisk, men EU-politikerne blev enige om at samle spørgsmålene og give dem til Zuckerberg på skrift, så Facebook-teamet kunne svare på dem.

Det kommenterede han heller ikke på, da høringen officielt var slut.





Gå til bund
Gravatar #1 - casperghst42
24. maj 2018 07:50
"undgik", det er da lidt af en sandhed med modifikationer, det var mere "ignorerede".
Gravatar #2 - Kian
24. maj 2018 10:17
det er jo lidt en farce at der kun var afsat en time til spørgsmål og svar. Jeg hørte P1 sagde at politikerne brugte 40 minutter på at stille spørgsmål hvilket efterlod Mr Z 20 minutter til at svare. Og så kan han jo praktisk talt ignorere det han ikke gider svare på.

Jeg håber at Mr Z' taktik fører til bagslag og at de europæiske politikere kun lugter mere blod nu hvor Z valgte ikke at svare på alle spørgsmålene.

Udover det så var det et elendigt setup - 1 time! wtf? USA brugte 2 dage og det er stadig ikke nok vil jeg mene.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login