mboost-dp1

Nreal

Magic Leap-konkurrent: Kinesiske Nreal lancerer smarte AR-briller

-

Nreal Light er AR-briller, der er mindre og på nogle måder også bedre end Magic Leaps AR-briller.

Den kinesiske, nystartede virksomhed NReal har imponeret ved årets CES-messe med deres nye AR-briller, Light.

The Verge har testet AR-brillerne, og de mener, at de kan levere næsten lige så god AR-funktionalitet som Magic Leaps hypede One-briller, men Nreal Light-brillerne er pænere og mindre klodsede i deres design – og de vejer kun 85 gram.

Brillerne projicerer 1080p-billeder med et ‘field of view’-felt (FOV) på 52 grader, hvilket er mere end både Magic Leap One og Microsofts Hololens-briller.

Ligesom med Magic Leap skal Nreal-brillerne forbindes til en lille, rund lomme-computer, men Nreal siger, at man også vil kunne bruge sin telefon i stedet, da brillerne forbindes med USB-C.

Brillerne har en Snapdragon 845-processor, 360-graders lyd gennem to højtalere, to kameraer på forsiden og indbyggede mikrofoner, der vil kunne bruges til at give stemmekommandoer til AI-assistenter.

Nreal Light er planlagt til tredje kvartal af i år. Prisen har selskabet ikke afsløret endnu, men de satser på, at den vil være under 1.000 dollars.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
10. jan. 2019 13:30
De er vel ikke konkurrent til magic leap?

Magic leap har ikke noget ar/vr/mr der er værd at skrive om.. De har bare lavet PR og er så endt med et FAIL produkt efter alt deres bs hype
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login