mboost-dp1

Christopher Go

Måneformørkelse på Ganymedes fanget på film

- Via Sky and Telescope - , indsendt af ktg

En måneformørkelse på en af Jupiters måner lyder måske ikke af noget specielt, især når man tænker på, hvor stor en skygge Jupiter må kaste, men en nylig måneformørkelse af månen Ganymedes er alligevel ret speciel.

Ved måneformørkelsen er det nemlig ikke Jupiter, der skygger for Solen, men derimod en af kæmpeplanetens andre måner. Det er Io, der glider ind forbi Ganymedes og kaster sin skygge på sidstnævnte, hvor det hele er blevet fanget på film.

Det lykkedes amatørastronomen Christopher Go at tage billeder af okkultationen, som det hedder, når en måne dækker en anden. Go, der bor på Filippinerne, måtte kæmpe med skyer i begyndelsen af formørkelsen og fik ikke starten med, men det blev alligevel til en succesfuld observation.

Animationen af Ios passage forbi Ganymedes kan ses ved at følge linket til kilden.





Gå til bund
Gravatar #1 - AlienDarkmind
21. aug. 2009 05:58
Hold da op, det er sku da lidt af en observation, han har da været pænt heldig..
Gravatar #2 - eliasr
21. aug. 2009 06:59
skal man være logget ind på kilden for at kunne se den ?
Gravatar #3 - casualdk
21. aug. 2009 07:50
#2 Nej, billederne bliver vist i en lille sekvens under billedet af Christopher Go.
Gravatar #4 - Enggaard
21. aug. 2009 08:39
Er det en måneformørkelse eller en solformørkelse?

Det er selvfølgelig en måne der bliver formørket af skyggen fra en anden måne, men hvis fænomenet var observeret fra Ganymedes, ville det jo være en solforkørkelse.

Hvad ville man kalde en solformørkelse på jorden, hvis den var opserveret fra f.eks. Mars? En jordformørkelse (eller planetformørkelse), eller ville vi stadig kalde det en solformørkelse?


Jeg ved ikke selv helt hvad jeg vil kalde det, men hælder nok mest til at kalde det en solformørkelse, da det jo reelt er en extern observation af en solformørkelse.


Under alle omstændigheder er det en fantastisk observation.
Gravatar #5 - luuuuu
21. aug. 2009 08:51
#4

Det er den ene måne der glider ind foran den anden måne og dækker for sollyset, så den bagerste måne bliver formørket.

Hm.. Jeg skulle vist lige selv forstå nyheden.
Gravatar #6 - Anders Fedеr
21. aug. 2009 09:34
Enggaard (4) skrev:
Hvad ville man kalde en solformørkelse på jorden, hvis den var opserveret fra f.eks. Mars? En jordformørkelse (eller planetformørkelse), eller ville vi stadig kalde det en solformørkelse?

Jeg vil mene at en solformørkelse er en formørkelse af det punkt hvor observationen foretages fra. "Jordformørkelse" lyder som et udmærket bud på dit første spørgsmål.

Det er nok forkert at sige at det er en måneformørkelse Ganymedes, for som du siger vil det jo Ganymedes opleves som en solformørkelse. Hvis det er noget må det være en måneformørkelse af Ganymedes.
Gravatar #7 - myplacedk
21. aug. 2009 09:50
Jeg har redigeret lidt i GIF'en, for at gøre den mere flydende:

http://imgur.com/0eXIE

Jeg har rettet placeringen lidt og justeret timingen. Jeg har desuden gjort hele animationen hurtigere.

Jeg var fristet til at fjerne støj, men droppede det igen.
Gravatar #8 - knasknaz
22. aug. 2009 10:51
#4: Indbyggerne på den ene måne kalder det nok for en solformørkelse, fordi de ser solen forsvinde, mens indbyggerne på den anden måde kalder det for en måneformørkelse, fordi de ser en måne blive mørkere af deres egen skygge.

Men egentlig taler de jo om den samme ting. Det er også derfor videnskabsmændene bare taler om en "occultation", for så behøver de ikke tage stilling.

Edit: Jeg ved godt der nok ikke bor nogen deroppe. ;)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login