mboost-dp1

unknown

Lysdiode belysning inden for 5 år

- Via EETimes - , redigeret af Pernicious

Ny forskning inden for lysdioder foretaget af Fred Schubert fra Rensselaer Polutechnic Intitute vil inden for 5 år kunne erstatte almindelige pærer med lysdioder.

Fred Schubert har udviklet en reflektor, der er integreret i lysdioden, som har en effektivitet på over 99%. Det er på denne måde lykkedes ham at producere dobbelt så meget lys som med nuværende lysdioder.

Udviklingen, der blev støttet af DARPA med 250.000 dollars, har fået et nyt tilskud på 210.000 dollars fra The National Science Foundation. Pengene skal gå til at udvikle en kommerciel brugbar lysdiode inden for 3 år.

Denne nye lysdiode, der producerer mere lys end varme, regnes med at give store energibesparelser. I USA bliver ca. 25% af al elektricitet brugt til belysning.





Gå til bund
Gravatar #1 - heidt
26. jul. 2004 09:49
genialt nok... :D
Gravatar #2 - mikbund
26. jul. 2004 10:06
Hvordan er lysspektret så i sådan en lysdiode. Udsender det samme lysspekter som en glødepære eller er den ligeså dårlig som en elsparepære, men blot endnu mere energivenlig?
Gravatar #3 - BeLLe
26. jul. 2004 10:18
#2
tænkte nøjagtig det samme..
kunne godt tænke mig at vide hvor tæt disse dioder kommer på almindeligt sollys. indtil nu har intet overgået glødepæren der ligger på ca 95%
Gravatar #4 - Klok
26. jul. 2004 10:44
Her i Århus er alle de nyere lysreguleringer da med dioder.
Gravatar #5 - Denzil
26. jul. 2004 12:05
I lysreguleringer er man heller ikke specielt interesserede i at få et spektrum der repræsenterer det fra en glødepære ;)
Gravatar #6 - decoder
26. jul. 2004 12:54
Læste en artikel for et par måneder siden i Illustreret Videnskab om de lysdioder. Ideen er at have hele loftet lavet i lysdioder, de giver et meget godt lys, og kan skrues op og ned for i farver, så de endda kan simulere en solnedgang hvis man skulle få lyst til det. Lyset kan altså indstilles til de farver man har lyst til, fra helt hvidt til ja.. sort da der indgår grundfarverne på en smart måde. Det fede ved det er at man kan forestille sig at der vil blive lavet et kontrol panel der kan skifte imellem forskellige profiler, så man kan få det rigtige lys til årstiden, humøret, eller indretningen. En pære giver elendigt lys, da det udsendes i en kegle(r). En komplet ovenbelysning er ret neat imo.
Gravatar #7 - FoZ
26. jul. 2004 12:56
Jeg er nu også interesseret i om dioderne kommer i samme "format" som de pærer vi bruger i dag. Det vil være lidt sygt hvis vi skal til at skifte alle vores lamper ud.
Gravatar #8 - Twister22
26. jul. 2004 14:19
#7 du skiftede vel ikke alle dine lamper da halogen lampen kom på market?? eller hvad?
Gravatar #9 - michael007dk
26. jul. 2004 14:23
#2

En elsparepære giver da normalt lys nok, så mon ikke også de her dioder vil øre det.
Gravatar #10 - mrmorris
26. jul. 2004 16:21
Standard glødepærer (incandescent) har en kort levetid og kun 10% af det energi den bruger, går til synligt lys - resten er varme.

Halogen er en smule mere effektiv (lumens/W) i forhold til glødepæren ligesom den også holder en smule længere. Den bliver dog varmere og kræver separat trafo.

De fleste elsparepærer er CFL (Compact Fluorescent Lights) og de holder 10 gange længere mens de kun bruger 1/4 af den energi en glødepære kræver.

De mest effektive er high og low-preassure-sodium som er dobbelt så effektive end CFP (lumens/W) men holder en smule kortere end disse.

Man kan ellerede nu købe endnu mere effektive løsninger i form af (Germanium) LED's der passer til standard fatninger og 120VAC.

Bemærk at LED's lysstyrke måles normalt i mcd og ikke candela - forskellen er bla. spektrum og vinkel på lyskildenher
Gravatar #11 - grus
26. jul. 2004 16:38
Det lyder da godt, men mit kendskab til dioder siger at de lyser meget skarpt, hvilket er meget irriterende hvis man bruger dem som oplysning af lokaler osv. men jeg skal ikke kunne sige om der er lavet dioder hvor det problem er løst :)
Gravatar #12 - mikbund
27. jul. 2004 22:13
#9:
Elsparepærer er noget af det ringeste lys du overhovedet kan anskaffe dig. Med det lys kan du ikke se fx nuancer på maleri.

Sparepæren giver ikke ligeså mange lysnuancer som glødepærer, og bl.a. derfor er den også mere økonomisk.

Glødepæren er stadigvæk den bedste pære som giver det bedste lys og som ligger tættest på sollyset.

Det burde kunne illustreres ved at du tog en farvecirkel med alle farver og belyste den med elsparepære og glødepære. Med glødepæren kan du skelne flest farver :-)
Gravatar #13 - Cyrack
27. jul. 2004 22:55
Eller bare hælder lyset igennem en prisme og kigger på hvor der mangler dele af spektret.
Hvis man ser på en normal pærer vil praktisktalt hele spektret være fyldt ud.
Et neon-rør har en del flere "huller" og svage punkter, lige som energisparerpæreren.
Afhængigt af hvilke grundstoffer der bruges i LED'en vil der også her være huller i spektrert, kun ved at bruge flere grundstoffer (evt. bygget ind i samme diode) kan man opnå et fyldestgørende spektrum.

Set med det blotte øje vil rød, grøn og blå udspringende fra et meget lille sted være hvidt, men forsøger man at oplyse en farvecirkel vil man opleve at ikke alle farver bliver vist ens. For at illustere det kan man tage en farvecirkel udenfor i dagslys og se på den, og derefter kigge på den under et neonrør, der vil forskellen være markant.
Gravatar #14 - michael007dk
28. jul. 2004 00:18
#12 og #13
Hvornår er det lige at jeg har brug for at se alle farver? JEg jeg skrev i #9 så mener jeg nu at den normalt er god nok og giver lys nok. I et gennemsnits hjem er det de færeste steder en sparepære ikke kan bruges.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login