mboost-dp1

LLVM

LLVM udgivet i version 2.8

- Via LWN - , redigeret af Net_Srak , indsendt af Hubert

Den nyeste udgave af LLVM Low Level Virtual Machine udkom i sidste uge og er nu nået op på version 2.8. I den nye udgave, der følger op på version 2.7, der udkom for et halvt år siden, er der sket en lang række forbedringer og fejlrettelser.

Blandt forbedringerne finder man nogle af de større i understøttelsen af Clang C++, der nu beskrives som værende komplet funktionsduelig. Understøttelsen af Clang C++ blev allerede fremhævet i version 2.7, men er nu blevet endnu bedre.

Med version 2.8 er der også blevet tilføjet yderligere to projekter til LLVM-fællesskabet. Det drejer sig om Libc++ og LLDB, der dog ikke udgives sammen med LLVM 2.8.

Ud over de store ændringer er der også kommet et utal af mindre forbedringer, fejlrettelser og optimeringer, som du kan læse mere om i udgivelsesnoterne.

Vil du have fingrene i den nye udgave, så kan det ske her, hvor der kan hentes udgaver til bl.a. FreeBSD, Linux og OS X.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login