mboost-dp1
Liberal Alliance
Lares (1) skrev:Som om en dansk politiker nogensinde har lyttet til en it-ekspert.
Som om at titlen IT-Ekspert nogensinde har været passende.
Lares (1) skrev:Som om en dansk politiker nogensinde har lyttet til en it-ekspert.
I det aktuelle eksempel kan vi jo bare se på de udtalelser, Margrethe Vestager kommer med omkring e-valg:
http://www.version2.dk/artikel/vestager-vi-skal-pr...
Jeg er ikke den store fan af Liberal Alliance, men det er altså taget lidt ud af kontekst. Journalisten spurgte om hvem der skal afgøre om Liberal Alliance mener at e-valg er sikkert eller ej, "IT-eksperter" eller dem selv. De siger ikke at de ikke vil lytte til eksperter når de former deres mening, kun at de selv vil bestemme deres mening.
Kort sagt; en storm i et glas vand.
Kort sagt; en storm i et glas vand.
Hvis de er smarte så får de nogle hackere til at prøve og omgå systemet for at finde sikkerhedshullerne.
Landets Asociale er da ikke kompetente til at vurderer noget som helst.
Ligesom når de udtaler at det er de sociale ydelser der øger mindste lønningerne osv. mangen til økonomisk uvidenhed skal man lede længe efter, fordi det har nemlig slet ikke noget med at leveomkostningerne stiger pga. Overophedning først af boligmarkedet og derefter alle de andre, i 00erne pga inkompetent regering og liberalisering af markederne og risikabel og ukontrolleret udlån.
Ligesom når de udtaler at det er de sociale ydelser der øger mindste lønningerne osv. mangen til økonomisk uvidenhed skal man lede længe efter, fordi det har nemlig slet ikke noget med at leveomkostningerne stiger pga. Overophedning først af boligmarkedet og derefter alle de andre, i 00erne pga inkompetent regering og liberalisering af markederne og risikabel og ukontrolleret udlån.
Forskellen på en demokratisk styreform og en teknokratisk er netop, at der sidder nogle "almindelige mennesker" som repræsentanter for dig og mig, og beslutter ud fra deres egne normer.
Det bør naturligvis være på et oplyst grundlag, men det betyder lige netop også, at de ind imellem går imod eksperterne. Teknokratiske styreformer - som det kinesiske - er ikke nødvendigvis bedre..
Det bør naturligvis være på et oplyst grundlag, men det betyder lige netop også, at de ind imellem går imod eksperterne. Teknokratiske styreformer - som det kinesiske - er ikke nødvendigvis bedre..
Er ikke fan af e-valg, der er alt for stor mulighed for at snyde og at det indeholder fejl. Bare se hvordan det gik med valget i USA under bush. Jeg har ikke tiltro til at der kan laves en ordentlig IT løsning på valg, bare se hvordan andre offentlige IT projekter løber og fejler og det skal ikke ske til et valg! Valg er jo netop det som demokratiet bygger på og er der den mindste tvivl om sikkerheden er god nok skal det skrottes! Desuden skal der også kontrolleres om en person ikke stemmer dobbelt eller bruger en anden borgers stemme (ved at hacke ind i systemet og finde adgangskoder og cpr. nummer etc.).
Især med den holdning det offentlige har til sikkerhed og at skulle spare mest muligt så tror jeg kun det kan gå galt. Bare se på nemID hvordan det er implementeret og der er stadig folk som bliver snydt og mister penge selvom det skulle være så sikkert. Det samme vil ske til et valg er jeg sikker på.
Især med den holdning det offentlige har til sikkerhed og at skulle spare mest muligt så tror jeg kun det kan gå galt. Bare se på nemID hvordan det er implementeret og der er stadig folk som bliver snydt og mister penge selvom det skulle være så sikkert. Det samme vil ske til et valg er jeg sikker på.
#10
Ja har du hørt om finanskrisen? Den er direkte udledt af liberaliseringen af finansmarkedet, fordi kontrollen stort set ikke har været til stedet og bankerne og finanshusene har kørt deres eget løb. Man kan undrer sig over hvad det er for nogle mongoler der liberaliserer landets økonomiske grundlag samt nu også landets infrastruktur.
Ja har du hørt om finanskrisen? Den er direkte udledt af liberaliseringen af finansmarkedet, fordi kontrollen stort set ikke har været til stedet og bankerne og finanshusene har kørt deres eget løb. Man kan undrer sig over hvad det er for nogle mongoler der liberaliserer landets økonomiske grundlag samt nu også landets infrastruktur.
#9
Den anden fløj? Det var ikke dem der sad i regeringen og havde ansvaret for landets udvikling, og smed om sig med skattelettelser og meget andet i en højkonjunktur, hvor man skal være godt retarderet for ikke at kunne se det ender med en overophedning.
At den såkaldte "røde" fører samme ny liberale politik idag, kan vi jo så sammen ryste på hovedet af, men de foretaget da i det mindste ikke så slemme ulykker som den forrige regering.
Den anden fløj? Det var ikke dem der sad i regeringen og havde ansvaret for landets udvikling, og smed om sig med skattelettelser og meget andet i en højkonjunktur, hvor man skal være godt retarderet for ikke at kunne se det ender med en overophedning.
At den såkaldte "røde" fører samme ny liberale politik idag, kan vi jo så sammen ryste på hovedet af, men de foretaget da i det mindste ikke så slemme ulykker som den forrige regering.
assassin2007 (14) skrev:#9
Den anden fløj? Det var ikke dem der sad i regeringen og havde ansvaret for landets udvikling, og smed om sig med skattelettelser og meget andet i en højkonjunktur, hvor man skal være godt retarderet for ikke at kunne se det ender med en overophedning.
Heh - nej, det er rigtigt. Men de var da til gengæld 100% med i den konkurrence der kørte, om hvem der kunne love mest velfærd til borgerne.
Man kan ikke udelukkende sige, at det var regeringens skyld, når den anden fløj hele tiden forsøgte at overbyde med "mere velfærd", og enhver ansnigen til besparelser og nedskæringer blev mødt med råbet "Nu træder de på det arbejdende folk igen". Enhedslisten er nok dem, der var mest hysteriske, men SF og S lå lige bagefter.
Men ja, selvfølgelig er det i sidste ende regeringens ansvar.
assassin2007 (7) skrev:Landets Asociale er da ikke kompetente til at vurderer noget som helst.
Ligesom når de udtaler at det er de sociale ydelser der øger mindste lønningerne osv. mangen til økonomisk uvidenhed skal man lede længe efter, fordi det har nemlig slet ikke noget med at leveomkostningerne stiger pga. Overophedning først af boligmarkedet og derefter alle de andre, i 00erne pga inkompetent regering og liberalisering af markederne og risikabel og ukontrolleret udlån.
*facepalm*. Kontekst og tid er altid vigtigt for et godt debat oplæg, dette må derfor være trolling.
Hvis de nu laver en database med alle navne, CPR-numre og små koder de sender ud til folk, så kan de lave et lightweight og sikker e-valg.
Hvis alle 6 millioner skal logge ind på NemID samme dag, så er der stor sandsynlighed for at det bliver sløvt og det kan påvirke afstemningen.
Hvis alle 6 millioner skal logge ind på NemID samme dag, så er der stor sandsynlighed for at det bliver sløvt og det kan påvirke afstemningen.
#15
Er så intelligent at jeg godt kan gennemskue overbydning fra en opposition, det er ligesom deres formål. Det der gør en forskel er om man retter ind til realiteterne når man endeligt får magten, eller man fortsætter med at tage landsskadelige beslutninger fordi man er bange for at befolkningen beskylder ens parti for løftebrud.
Er så intelligent at jeg godt kan gennemskue overbydning fra en opposition, det er ligesom deres formål. Det der gør en forskel er om man retter ind til realiteterne når man endeligt får magten, eller man fortsætter med at tage landsskadelige beslutninger fordi man er bange for at befolkningen beskylder ens parti for løftebrud.
Problemet med E-valg er, som jeg ser det, stadig to primære grunde:
1) Man bliver nødt til at samle folk ved lokale valgsteder, for at sikre at ingen bliver fysisk presset til at stemme noget specifikt.
2) Man bliver nødt til at bruge både elektroniske og gammeldags papirstemmesedler pga. eventuelle strømsvigt, samt tillid til systemet og ekstra sikkerhed.
1) Man bliver nødt til at samle folk ved lokale valgsteder, for at sikre at ingen bliver fysisk presset til at stemme noget specifikt.
2) Man bliver nødt til at bruge både elektroniske og gammeldags papirstemmesedler pga. eventuelle strømsvigt, samt tillid til systemet og ekstra sikkerhed.
Ift. liberalisering og ansvarlighed har både konservative, socialdemokrater og liberale siden slutningen af 80erne været rørende enige i, at markedsmekanismer skulle effektivisere alle dele af vores samfundet med (økonomisk) vækst for øje.
Nyrup-regeringen liberaliserede store dele af den offentlige service via udlicitering, frasalg, dannelse af statslige virksomheder og styring af den offentlige service under 'New Public Management'.
Ovenstående udvikling stammer egentlig fra UK og USA, hvor Thatcher og Reagan havde held med at skabe bred politisk opbakning om, at økonomisk vækst ville løse sociale problemer, hvilket førte til massive offentlige nedskæringer i disse lande. De skandinaviske lande håndterede de økonomiske udfordringer i 70erne og 80erne. Bla. gennem 'flexicurity'-modellen. Men det er lidt en anden historie.
Liberaliseringen af den offentlige service i UK og andre 'socialliberale' samfund har været inspireret af tænkningen af de private virksomheders syn på medarbejderne som en økonomisk ressource for virksomhederne, mens kvalitet ligesom i det private blev vurderet ud fra produkt og salg. Dermed gik man fra at se borger til at se dem som brugere/kunder.
Liberalisering under New Public Management skal ikke forstås som mindre regulering eller kontrol. Tværtimod har dokumentationskrav og standardisering været en væsentlig del af den offentlige styring - for at sikre ensartet service.
Man kan undre sig lidt over, hvordan en sådan alliance kan opstå, men det er måske et resultat af de forskellige partiers mærkesager. Liberal markedstænkning, socialdemokratisk sikring af universelle sociale rettigheder osv. Konservatismen er i denne sammenhæng lidt udenfor, selvom udviklingen i høj grad var båret frem af konservative ledere som Reagan, Thatcher og vores egen Schlüter. Min læsning af konservatismens ideologi har faktisk meget lidt tilfælles med de her strømninger.
Det interessante er, at hele det politiske system køber vækst-logikken og tankegangen om, at vi alle er økonomisk tænkende egoistiske individer, der konkurrerer med hinanden. Venstrefløjen og højrefløjen bruger i høj grad det samme sprog, mål og midler i deres politik. Og det spændende er, at de alle tror, at de har opfundet denne tænkning.
Udfordringen for vores samfund består i et globalt finansielt marked og arbejdsmarked, der bliver mindre og mindre underlagt central regulering. Der er i stigende grad mindre, det danske samfund kan gøre ved denne udvikling.
Nå, det var lidt perspektiver fra arbejdssociologen.
Nyrup-regeringen liberaliserede store dele af den offentlige service via udlicitering, frasalg, dannelse af statslige virksomheder og styring af den offentlige service under 'New Public Management'.
Ovenstående udvikling stammer egentlig fra UK og USA, hvor Thatcher og Reagan havde held med at skabe bred politisk opbakning om, at økonomisk vækst ville løse sociale problemer, hvilket førte til massive offentlige nedskæringer i disse lande. De skandinaviske lande håndterede de økonomiske udfordringer i 70erne og 80erne. Bla. gennem 'flexicurity'-modellen. Men det er lidt en anden historie.
Liberaliseringen af den offentlige service i UK og andre 'socialliberale' samfund har været inspireret af tænkningen af de private virksomheders syn på medarbejderne som en økonomisk ressource for virksomhederne, mens kvalitet ligesom i det private blev vurderet ud fra produkt og salg. Dermed gik man fra at se borger til at se dem som brugere/kunder.
Liberalisering under New Public Management skal ikke forstås som mindre regulering eller kontrol. Tværtimod har dokumentationskrav og standardisering været en væsentlig del af den offentlige styring - for at sikre ensartet service.
Man kan undre sig lidt over, hvordan en sådan alliance kan opstå, men det er måske et resultat af de forskellige partiers mærkesager. Liberal markedstænkning, socialdemokratisk sikring af universelle sociale rettigheder osv. Konservatismen er i denne sammenhæng lidt udenfor, selvom udviklingen i høj grad var båret frem af konservative ledere som Reagan, Thatcher og vores egen Schlüter. Min læsning af konservatismens ideologi har faktisk meget lidt tilfælles med de her strømninger.
Det interessante er, at hele det politiske system køber vækst-logikken og tankegangen om, at vi alle er økonomisk tænkende egoistiske individer, der konkurrerer med hinanden. Venstrefløjen og højrefløjen bruger i høj grad det samme sprog, mål og midler i deres politik. Og det spændende er, at de alle tror, at de har opfundet denne tænkning.
Udfordringen for vores samfund består i et globalt finansielt marked og arbejdsmarked, der bliver mindre og mindre underlagt central regulering. Der er i stigende grad mindre, det danske samfund kan gøre ved denne udvikling.
Nå, det var lidt perspektiver fra arbejdssociologen.
>Assassin2007
Finanskriser fandtes også inden liberaliseringen. Du har ret i, at man har ladet en del banker køre på frihjul og lovgivningen skulle have været strammer - den systemiske risiko ved bankerne taget i betragtning - men liberaliseringen har også skabt en masse muligheder, som fx passive indeksfonde, der ellers muligvis ikke var kommet. At finde den rette balance imellem marked og lovgivning er en langsommelig trial-and-error proces.
Men hvis du vil se på resultatet af manglende liberalisering, så kik på det mexicanske telemarked.. Vi kan takke liberaliseringen for, at vores internet og mobiltelefoni er så billigt i dag.
Ang. politik, så må du med din intelligens også kunne gennemskue, at den eneste grund til at den nuværende regering kan handle som de gør, er den nuværende krisestemning i befolkningen. Havde en regering (farve ligegyldig) prøvet at indføre hårde reformer i 00'erne, var de blevet slagtet!
Finanskriser fandtes også inden liberaliseringen. Du har ret i, at man har ladet en del banker køre på frihjul og lovgivningen skulle have været strammer - den systemiske risiko ved bankerne taget i betragtning - men liberaliseringen har også skabt en masse muligheder, som fx passive indeksfonde, der ellers muligvis ikke var kommet. At finde den rette balance imellem marked og lovgivning er en langsommelig trial-and-error proces.
Men hvis du vil se på resultatet af manglende liberalisering, så kik på det mexicanske telemarked.. Vi kan takke liberaliseringen for, at vores internet og mobiltelefoni er så billigt i dag.
Ang. politik, så må du med din intelligens også kunne gennemskue, at den eneste grund til at den nuværende regering kan handle som de gør, er den nuværende krisestemning i befolkningen. Havde en regering (farve ligegyldig) prøvet at indføre hårde reformer i 00'erne, var de blevet slagtet!
Så længe de ikke vælger den amerikanske, russiske eller afrikanske model. De modeller har det til fælles, at de har gjort en person til præsident om ikke havde det fornødne antal stemmer til at påberåbe sig posten.
Men med de personer vi har i liberal alliance, så bliver det sikkert den amerikanske model.
Men med de personer vi har i liberal alliance, så bliver det sikkert den amerikanske model.
#16
http://politiken.dk/politik/ECE1871663/liberal-all...
" Vi har de højeste overførsler i hele verden, og det er med til at presse mindstelønnen op. "
http://politiken.dk/politik/ECE1871663/liberal-all...
" Vi har de højeste overførsler i hele verden, og det er med til at presse mindstelønnen op. "
#14 Nej det gjorde de ikke. Men de kæftede sku jævnligt op om at regeringen ikke gav nok.
Og det forsøgte konstant at overgå regeringen i at lege gavebod mht. vokseværk i det offentlige.
Så de har sku ikke noget at lade andre høre.
Og det forsøgte konstant at overgå regeringen i at lege gavebod mht. vokseværk i det offentlige.
Så de har sku ikke noget at lade andre høre.
assassin2007 (24) skrev:#16
http://politiken.dk/politik/ECE1871663/liberal-all...
" Vi har de højeste overførsler i hele verden, og det er med til at presse mindstelønnen op. "
Så du mener at mindsteløn og produktionsomkostninger ikke hænger sammen?
Finanskrisen kan vi give skylden for meget, men måske er det vigtigt også at se på flere faktorer end blot en. Jeg vil tildels give LA ret i postulatet, men der er en masse elementer som også påvirker.
Husk nu på at blot fordi man ønsker at ændre den danske model til en mere liberalistisk, så betyder det ikke at man får (de værste) amerikanske tilstande.
Grofle (17) skrev:Hvis de nu laver en database med alle navne, CPR-numre og små koder de sender ud til folk, så kan de lave et lightweight og sikker e-valg.
Hvordan vil du sikre denne database mod hackere (eller manipulation af de IT-folk der skal skabe systemet, dvs. insidere)?
Hvordan sikrer det system at man kan stemme anonymt?
Hvordan sikrer det system at man kan verificere at ens stemme er gået til den korrekte kandidat?
Hvordan sikrer du at man ikke kan stemme to gange, givet at der også skal være fysiske valgsteder til de borgere som ikke er IT-kompetente eller måske ikke har en computer? Hvis jeg dukker op til et valgsted kan de jo ikke vide om jeg allerede har stemt hjemmefra.
Hvordan vil du sikre dig at folk ikke er blevet presset til at stemme noget bestemt, givet at de hjemmefra ikke har den private atmosfære en valgboks sikrer dig?
Hvordan skal evt. problemer og fejl håndteres? Hvis der er mistanke om fusk (eller simple IT-fejl), hvem skal så klargøre om det passer eller ej? Selv hvis vi kan konstatere at der har været fusk, hvordan skal vi så finde ud af hvor meget der er fusket med for at korrigere? Vil folk tro på en sådan korrektion hvis en IT-ansvarlig siger "Vi har fundet ud af at Lars Løkke mangler 2500 stemmer her pga. en fejl, så dem tilkender vi ham naturligvis"?
Hvis det ikke kan klargøres, skal man så have omstemning? Hvad nu hvis det kun er mistanke om fusk i f.eks. Nordjylland? Skal hele landet eller kun Nordjylland så stemme om?
Hvis et digitalt valg var så simpelt som du forsøger at få det til at ligne ville det allerede være standard i alle moderne lande. Digitalt valg er IKKE et nemt problem at håndtere. Faktisk er mange, hvis ikke alle, af de ovennævnte problematikker umulige at løse med en digital afstemning :-)
Den udbredte success, NemID, burde drages ind i debatten.
Tilfør en stemme mulighed i NemID, og vi har et effektivt, og super sikkert It stemme system.
Eller også skal vi bare indse, at nogen ting ikke bliver bedre af printplader og strømstik.
Tilfør en stemme mulighed i NemID, og vi har et effektivt, og super sikkert It stemme system.
Eller også skal vi bare indse, at nogen ting ikke bliver bedre af printplader og strømstik.
#26
Jo produktionsomkostninger og mindsteløn hænger sammen. Men det er jo ikke det jeg skriver!!!
Man siger at de sociale ydelser presser mindstelønningerne, hvilket er lodret forkert. Både de sociale ydelser og mindstelønningerne afhænger i den grad af leveomkostningerne i samfundet, som steg fordi en liberal regering lavede skattelettelser imens det gik super godt, det overophedet markederne og dermed steg leveomkostningerne og konkurrenceevnen faldt.
Det er stik imod hvad han og de andre liberale partier lukker ud af lort.
Jo produktionsomkostninger og mindsteløn hænger sammen. Men det er jo ikke det jeg skriver!!!
Man siger at de sociale ydelser presser mindstelønningerne, hvilket er lodret forkert. Både de sociale ydelser og mindstelønningerne afhænger i den grad af leveomkostningerne i samfundet, som steg fordi en liberal regering lavede skattelettelser imens det gik super godt, det overophedet markederne og dermed steg leveomkostningerne og konkurrenceevnen faldt.
Det er stik imod hvad han og de andre liberale partier lukker ud af lort.
#25
Så du er endnu en tåbe der ikke har fundet ud af hvad oppositionens opgave går ud på.
Det sjove er så at det var de borgerlige der fik lov til at løbe fra rekord mange valgløfter, de 3 forrige valg.
Snak lige om at være manipuleret langt op i tøven af medierne!!!
Så du er endnu en tåbe der ikke har fundet ud af hvad oppositionens opgave går ud på.
Det sjove er så at det var de borgerlige der fik lov til at løbe fra rekord mange valgløfter, de 3 forrige valg.
Snak lige om at være manipuleret langt op i tøven af medierne!!!
assassin2007 (33) skrev:#26
Jo produktionsomkostninger og mindsteløn hænger sammen. Men det er jo ikke det jeg skriver!!!
Man siger at de sociale ydelser presser mindstelønningerne, hvilket er lodret forkert. Både de sociale ydelser og mindstelønningerne afhænger i den grad af leveomkostningerne i samfundet, som steg fordi en liberal regering lavede skattelettelser imens det gik super godt, det overophedet markederne og dermed steg leveomkostningerne og konkurrenceevnen faldt.
Det er stik imod hvad han og de andre liberale partier lukker ud af lort.
Lodret forkert, det ved jeg snart ikke om jeg tror på. Leveomkostningerne i samfundet er også afhængige af mindstelønningerne og de sociale ydelser.
Skattelettelser? Det er et ord som antyder at staten giver dig noget som du ikke allerede havde. Du får lov til at beholde flere af dine egne penge - som du selv har tjent og arbejdet for. Leveomkostningerne steg fordi folk så at det godt i samfundet og arbejdsløsheden var lav - det gør at udbudet for arbejdskraft falder mens efterspørgsel for dette stiger.
Skattelettelser kan altså ikke udelukkende bære ansvaret for de finansielle problemer, det er en sammenhæng af spekulation, overvurdering, gunstige lånemuligheder mm. Og at Venstre og Konservative skulle være liberale er vist kun de selv tror på. Liberal Alliance har forsvindende lidt med den tidligere regering at gøre.
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund