mboost-dp1

LG Electronics

LG annoncerer planer om Android-tablet

- Via CNET News - , redigeret af kasperfmn

I går, mandag, kunne den sydkoreanske elektronikgigant LG annoncere, at de har planer om at producere en tablet-computer, der skal komme med Android som styresystem.

Samtidig kunne LG også annoncere, at den kommende tablet-computer med Android vil blive LG’s første tablet overhovedet, hvilket skaber lidt undren, da LG allerede i starten af juni kunne fremvise en funktionsdygtig prototype på en tablet, LG UX10, som dog kørte med Windows 7.

Spørgsmålet melder sig derfor hurtigt – dropper LG helt Windows 7 til deres tablets og skifter over til Android, eller vil de producere tablets baseret på begge systemer?

Udgivelsesdatoen på den nye tablet bliver engang sidst på året, sammen med en række andre produkter i samme serie, der i alt udgør ti forskellige enheder, lige fra tablets til smartphones.

Hvad angår pris og specifikationer så må vi vente lidt endnu, før noget kan siges med sikkerhed.





Gå til bund
Gravatar #1 - Niversen
6. jul. 2010 16:56
well android er da lækkert og alt det, men hvorfor ikke fortsætte med at lave tablets med et rigtigt os som man gjorde før?
nu tror jeg at der er flere som vil have en tablet som er lige så brugbar, (givet, med en sucky cpu for længere batteri levetid)
nu syntes jeg at motion laver nogle fede modeller, de mangler bare lidt pænt design for at gøre dem til hvermands ønske
Gravatar #2 - Mort
7. jul. 2010 06:36
Hvor mange tablets skal markedet have, inden der kommer en god tablet med Windows7 ?

Hvis den bare skal bruges som en gadget som er lidt sjov, så er Symbian, Chrome OS, Android, Linux, Mac OS og andre mindre brugte operativ systemer da glimrende, men markedet mangler stadig en tablet som kan køre de programmer og forstå de formater vi bruger hver eneste dag, på vores almindelige computere.
Gravatar #3 - Magten
7. jul. 2010 07:12
#2
Archos 9 ? :)
Gravatar #4 - HenrikH
7. jul. 2010 07:27
Eller Motion Computing J3500?
Gravatar #5 - Mort
7. jul. 2010 08:13
Magten (3) skrev:
#2
Archos 9 ? :)


Det var et godt bud, men følgende diskvalificerer den:
This isn't the most responsive touchscreen we've ever used. A finger needs to be violently stabbed at the display to really elicit a response from the PCtablet, whereas a more sensitive capacitive display could have been used, which might have brought a multi-touch ability to the Archos 9.
Kilde: theinquirer.net


...

HenrikH (4) skrev:
Eller Motion Computing J3500?

Har du set prisen ?
[quote]Typical price: £2225
Kilde: zdnet.co.uk[quote]
Gravatar #6 - Magten
7. jul. 2010 08:16
#5
Av ja, den var ikke god.. Havde bare lige siddet og kigget på den da du skrev #2 :P

/me sætter sig ned og venter på en ordentlig..
Gravatar #7 - HenrikH
7. jul. 2010 09:46
#5: Jeps, en ca. 3300 USD for de kraftige og robuste udgave -_- Men du kan da godt få den "ned" på en 2300 USD for en mere skrabet indendørs udgave -_-

Nu er den heller ikke en typisk privat-brugs-ting. Den er til daglig, professionel brug....

#6: havde faktisk selv overvejet en Archos på et tidspunkt, men adskillige folk henviste til den forholdsvis dårlige skærm i en anden tråd :-(
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login