mboost-dp1
unknown
Så kan de endelig få plads til en rigtig laser i Jemes Bonds ur :D
Ellers er det da et skridt i den rigtige retning. Nu mangler vi bare en kvantecomputer.
Ellers er det da et skridt i den rigtige retning. Nu mangler vi bare en kvantecomputer.
Spændende!
Jeg kan ikke lade være med at forestille mig, hvad det kan komme til at betyde for teknologien om 5-10 år...
Jeg kan ikke lade være med at forestille mig, hvad det kan komme til at betyde for teknologien om 5-10 år...
Hvis man stabler to af denne slags atomer ovenpå hinanden, vil den nederste så brænde den øverste i stykker med dens laser lys ?
Hvis man ikke kan stable atomerne ovenpå hinanden, uden at brænde de øverste af, bliver man så nødt til at lave en overflade som er 1 atom (molekyle ?) stor ?
Vil en overflade som er 1 atom (Eller molekyle) tyk kunne holde til at blive berørt uden at gå i stykker ?
Hvis man ikke kan stable atomerne ovenpå hinanden, uden at brænde de øverste af, bliver man så nødt til at lave en overflade som er 1 atom (molekyle ?) stor ?
Vil en overflade som er 1 atom (Eller molekyle) tyk kunne holde til at blive berørt uden at gå i stykker ?
EN enkelt foton har ikke meget energi.
Det kræver et par hundrede fontoner, før fx. øjets nethinde kan registrere lys.
Det kræver et par hundrede fontoner, før fx. øjets nethinde kan registrere lys.
Lidt skræmmende at de (fx cia...) rent teoretisk nu er i stand til at fremstille kvante computere. Nogen vil måske mene at det er en god ting at de kan lave en kvante computer, men jeg er nu bekymrede over hvad de vil bruge kvante computeren til. Da stortset det eneste man kan bruge en kvante computer til er at bryde koder (dekryptere).
Reply #10
Det er da en underligt teori.
CIA og NSA er ikke så seje som man skulle tro, de kan ikke bare på egen hånd udvikle kvantecomputere, hvilket sikkert også ville være frygteligt dyrt, og der er masser af ting som kvantecomputere kan bruges til, idet regnekraften vil være helt kollosal i forhold til nu.
Korrekt moddelering af vejret, avancerede analyser af forskellige ting etc. supercomputere kan bruges til mangt og meget ;)
Det er da en underligt teori.
CIA og NSA er ikke så seje som man skulle tro, de kan ikke bare på egen hånd udvikle kvantecomputere, hvilket sikkert også ville være frygteligt dyrt, og der er masser af ting som kvantecomputere kan bruges til, idet regnekraften vil være helt kollosal i forhold til nu.
Korrekt moddelering af vejret, avancerede analyser af forskellige ting etc. supercomputere kan bruges til mangt og meget ;)
#13
Kom igen... Kvantecomputere, når vi engang finder ud af hvordan hulen de skal konstrueres, kommer til at være et par milliarder gange hurtigere end din 1 Ghz Duron (endda uden at overdrive særlig vildt). Pointen er at de fungere "med lysets hastighed", så at sige, det vil sige at latenstid mellem komponenter er praktisk talt ikke-eksisterende. Lidt ligesom i lyslederkabler.
En kvantecomputer vil være i stand til at kunne udføre flere beregninger på samme tid (HyperThreading go home), jeg er ikke sikker på at antallet er uendeligt, men det er i hvert fald dette faktum der gør dem specielt egnede til dekryptering - de prøver jo bare alle koder på samme tid, og voila. Det vil heller ikke længere være et problem med for lidt regnekraft til forudsigelse af vejret osv.
Men der går nok nogle år endnu... Der er en del fysiske problemer vi skal have omgået før kvantecomputeren bliver aktuel. Dette er et skridt i den rigtige retning, efter min mening.
- Simon
Kom igen... Kvantecomputere, når vi engang finder ud af hvordan hulen de skal konstrueres, kommer til at være et par milliarder gange hurtigere end din 1 Ghz Duron (endda uden at overdrive særlig vildt). Pointen er at de fungere "med lysets hastighed", så at sige, det vil sige at latenstid mellem komponenter er praktisk talt ikke-eksisterende. Lidt ligesom i lyslederkabler.
En kvantecomputer vil være i stand til at kunne udføre flere beregninger på samme tid (HyperThreading go home), jeg er ikke sikker på at antallet er uendeligt, men det er i hvert fald dette faktum der gør dem specielt egnede til dekryptering - de prøver jo bare alle koder på samme tid, og voila. Det vil heller ikke længere være et problem med for lidt regnekraft til forudsigelse af vejret osv.
Men der går nok nogle år endnu... Der er en del fysiske problemer vi skal have omgået før kvantecomputeren bliver aktuel. Dette er et skridt i den rigtige retning, efter min mening.
- Simon
Quote fra Mort:
"Vil en overflade som er 1 atom (Eller molekyle) tyk kunne holde til at blive berørt uden at gå i stykker ?"
Husk på at et atom er den minste partikel der findes (ok hvis du mener at atomet bliver spaltet og kernen, protonerne sammen med elektronerne skifter struktur, meeen.. og dog)
Ellers ville atomet bare blive skubbet væk (måske kun meget langsomt, men støt, da det hele tiden bliver bombarderet med fotoner (disse laser-atomer).
[Pas på, nu fyrer jeg lige lidt fysikhalløjsa af, hvilket jeg har stor gejst for..]
Forestil dig 1g/1ml vand (H2O). Det har brint(1) og oxygen(8)
Det vil sige (8+2*1); 10 atomer per molekyle.
Molmassen er dermed 10g/mol (mol=6,023*10^23)
Med andre ord er der i 1g/1ml vand 6,023*10^23/10 =
60.230.000.000.000.000.000.000 Atomer... hvor hver vejer 1unit.
Vil man så finde ud af hvor mange atomer der er på siden af sådan en "vandterning" (1cm), dividerer vi med 3
6,023*10^22/3 = 20.076.666.666.666.666.666.667 Atomer på én cm's længde (Ved denatureret vand; densitet 1g/1ml)
Siger vi at strålen fra en laserpen (til hjælp med projektorer), er 1mm i diameter, kan vi lægge:
2,007*10^22/10 = 2.007.666.666.666.666.666.667
(2,007*10^21/2)^2*PI = 3,166*10^41 (med 41 nuller w000t)
Cæsium lasere i en laser pens priks areal.
Cæsium atomet fylder mange gange mere end et enkelt brint atom, men faktor 100 _på dette niveau_ kan vist ikke betyde noget 8)
[Ok så er jeg færdig med at præddike]
Det vil sige lidt om hvor mange cæsiumlaser-stråler man kan lægge sammen osv. for at få en laserpens stråle osv.
Nå jeg varmer også lidt op for jeg har en halvedes masse "#¤"#¤ for.
"Vil en overflade som er 1 atom (Eller molekyle) tyk kunne holde til at blive berørt uden at gå i stykker ?"
Husk på at et atom er den minste partikel der findes (ok hvis du mener at atomet bliver spaltet og kernen, protonerne sammen med elektronerne skifter struktur, meeen.. og dog)
Ellers ville atomet bare blive skubbet væk (måske kun meget langsomt, men støt, da det hele tiden bliver bombarderet med fotoner (disse laser-atomer).
[Pas på, nu fyrer jeg lige lidt fysikhalløjsa af, hvilket jeg har stor gejst for..]
Forestil dig 1g/1ml vand (H2O). Det har brint(1) og oxygen(8)
Det vil sige (8+2*1); 10 atomer per molekyle.
Molmassen er dermed 10g/mol (mol=6,023*10^23)
Med andre ord er der i 1g/1ml vand 6,023*10^23/10 =
60.230.000.000.000.000.000.000 Atomer... hvor hver vejer 1unit.
Vil man så finde ud af hvor mange atomer der er på siden af sådan en "vandterning" (1cm), dividerer vi med 3
6,023*10^22/3 = 20.076.666.666.666.666.666.667 Atomer på én cm's længde (Ved denatureret vand; densitet 1g/1ml)
Siger vi at strålen fra en laserpen (til hjælp med projektorer), er 1mm i diameter, kan vi lægge:
2,007*10^22/10 = 2.007.666.666.666.666.666.667
(2,007*10^21/2)^2*PI = 3,166*10^41 (med 41 nuller w000t)
Cæsium lasere i en laser pens priks areal.
Cæsium atomet fylder mange gange mere end et enkelt brint atom, men faktor 100 _på dette niveau_ kan vist ikke betyde noget 8)
[Ok så er jeg færdig med at præddike]
Det vil sige lidt om hvor mange cæsiumlaser-stråler man kan lægge sammen osv. for at få en laserpens stråle osv.
Nå jeg varmer også lidt op for jeg har en halvedes masse "#¤"#¤ for.
#10
En kvantecomputer kan også lave 100% ubrydelig kryptering + diverse ekstremt tunge beregningsopgaver. Opgaver som ville tage millioner af år at beregne på en klassisk computer, kan klares på mindre end en dag på en kvantecomputer.
Molekylærbiologien kan f.eks. bruge en kvantecomputer til at sammenligne DNA/RNA og protein-sekvenser, eller beregne hvordan en given aminosyrekæde folder op til en funktionelt protein. Der er absolut mange ting en kvantecomputer kan bruges til.
#13
En kvantecomputer egner sig bedre som vejrcomputer, men din 1GHz computer egner sig bedre til spil og mere hverdagsagtige ting. Der vil gå MEGET lang tid før end kvantecomputere finder vej ud af laboratorierne, simpelthen fordi man ikke har brug for en kvantecomputer til at løse de opgaver som fremtiden vil bringe for helt almindelige mennesker.
En kvantecomputer kan også lave 100% ubrydelig kryptering + diverse ekstremt tunge beregningsopgaver. Opgaver som ville tage millioner af år at beregne på en klassisk computer, kan klares på mindre end en dag på en kvantecomputer.
Molekylærbiologien kan f.eks. bruge en kvantecomputer til at sammenligne DNA/RNA og protein-sekvenser, eller beregne hvordan en given aminosyrekæde folder op til en funktionelt protein. Der er absolut mange ting en kvantecomputer kan bruges til.
#13
En kvantecomputer egner sig bedre som vejrcomputer, men din 1GHz computer egner sig bedre til spil og mere hverdagsagtige ting. Der vil gå MEGET lang tid før end kvantecomputere finder vej ud af laboratorierne, simpelthen fordi man ikke har brug for en kvantecomputer til at løse de opgaver som fremtiden vil bringe for helt almindelige mennesker.
#16
Prøv med at et iltatom i snit vejer 16.00 g/mol og et hydrogenatom i snit vejer 1.01g/mol, så vil du opdage at vand vejer 18.02 g/mol. I øvrigt er der ikke 10 atomer i et vandmolekyle, men 3. Du blander også molekyler og atomer sammen senere i dine beregninger. Og det er ikke fysik du har gang i, men kemi...
Din beregning af antallet af vandmolekyler på siden af terningen er kun gyldig hvis vandmolekylerne pakker sig i rækker ovenover og ved siden af hinanden. Det gør de bare ikke og i øvrigt er vandmolekyler i konstant bevægelse, det er ikke som hvis det var en ordnet struktur som f.eks. salt antager.
Ja og selv hvis din antagelse var rigtig, ville du ikke finde antallet af molekyler på en af siderne ved at dividere med 3, du vil simpelthen bare finde hvor meget en 1/3 af molekylerne var.
Hvis du gerne vil imponere med dine evner inden for "fysikken" så hold dig til ting du kan finde ud af.
Prøv med at et iltatom i snit vejer 16.00 g/mol og et hydrogenatom i snit vejer 1.01g/mol, så vil du opdage at vand vejer 18.02 g/mol. I øvrigt er der ikke 10 atomer i et vandmolekyle, men 3. Du blander også molekyler og atomer sammen senere i dine beregninger. Og det er ikke fysik du har gang i, men kemi...
Din beregning af antallet af vandmolekyler på siden af terningen er kun gyldig hvis vandmolekylerne pakker sig i rækker ovenover og ved siden af hinanden. Det gør de bare ikke og i øvrigt er vandmolekyler i konstant bevægelse, det er ikke som hvis det var en ordnet struktur som f.eks. salt antager.
Ja og selv hvis din antagelse var rigtig, ville du ikke finde antallet af molekyler på en af siderne ved at dividere med 3, du vil simpelthen bare finde hvor meget en 1/3 af molekylerne var.
Hvis du gerne vil imponere med dine evner inden for "fysikken" så hold dig til ting du kan finde ud af.
#19
Jeps, men nu var det jo vand vi snakkede om og ikke is ;). Det betyder dog stadig ikke at molekylerne i is er ordnet i pæne rækker over og ved siden af hinanden, snarere antager de en ccp eller noget i den stil, men det er ikke noget jeg ved præcist.
Det er rigtigt at alle molekyler er i bevægelse, men man kan sagtens have en ordnet struktur hvor atomerne bliver på deres plads, det har man f.eks. i salt- og metalgitre. Deres bevægelse, eller temperatur om du vil, er da begrænset til vibrationelle energier.
Jeps, men nu var det jo vand vi snakkede om og ikke is ;). Det betyder dog stadig ikke at molekylerne i is er ordnet i pæne rækker over og ved siden af hinanden, snarere antager de en ccp eller noget i den stil, men det er ikke noget jeg ved præcist.
Det er rigtigt at alle molekyler er i bevægelse, men man kan sagtens have en ordnet struktur hvor atomerne bliver på deres plads, det har man f.eks. i salt- og metalgitre. Deres bevægelse, eller temperatur om du vil, er da begrænset til vibrationelle energier.
Noget af ideen bag kvantecomputere er at et atom kan være i flere tilstande på en gang. Det kan være i tilstand 0 eller 1 (ligesom en almindelig bit), men det kan også være i begge de to tilstande samtidig. Når man måler på atomet for at finde ud af hvilken tilstand det er i, så vil man altid få at det enten er i tilstand 0 eller at det er i tilstand 1. F.eks. kan tilstanden inden man måler være sådan at man med 47% sandsynlighed måler at det er i tilstand 0 og med 53% sandsynlighed at det er i tilstand 1.
Hvis man har mange atomer der alle er i både tilstand 0 og 1, så kan man regne mange ting ud samtidig, men når man så måler på atomerne for at få et svar, så kan man kun få svaret på en af de ting man har regnet på.
Dette gør at det kun er til nogle ting at kvantecomputere er meget hurtigere end klassiske computere. F.eks. er de hurtigere til at faktorisere store tal (bruges i forbindelse med dekryptering) og til at søge med (f.eks. find et tal blandt en masse tal, som opfylder noget bestemt).
Jeg håber ikke det jeg skriver er helt uforståeligt, men det er svært at forklare kvantemekanik på nogle få linier.
Hvis man har mange atomer der alle er i både tilstand 0 og 1, så kan man regne mange ting ud samtidig, men når man så måler på atomerne for at få et svar, så kan man kun få svaret på en af de ting man har regnet på.
Dette gør at det kun er til nogle ting at kvantecomputere er meget hurtigere end klassiske computere. F.eks. er de hurtigere til at faktorisere store tal (bruges i forbindelse med dekryptering) og til at søge med (f.eks. find et tal blandt en masse tal, som opfylder noget bestemt).
Jeg håber ikke det jeg skriver er helt uforståeligt, men det er svært at forklare kvantemekanik på nogle få linier.
Hvis i er interesseret i at læse generelt om kryptering på et niveau hvor alle kan være med så læs bogen: Kodebogen af Simon Singh.
Den starter helt tilbage fra de mest banale koder til kvantekryptering og kvantepenge.
Og en del om enigma maskinerne som blev brugt under 2. verdenskrig.
Han har også skrevet en god bog om Fermats sætning.
Den starter helt tilbage fra de mest banale koder til kvantekryptering og kvantepenge.
Og en del om enigma maskinerne som blev brugt under 2. verdenskrig.
Han har også skrevet en god bog om Fermats sætning.
Kvantecomputeren kan høst sandsynligt IKKE lave en 100% ubrydelig kode, det håber jeg da ikke for den forskergruppe på Århus Universitet der arbejder med den slags (sjovt nok de samme folk der arbejder med at lave en kvantecomp/kryptering i første omgang...verden er weird).
#22:
citat:
Jeg håber ikke det jeg skriver er helt uforståeligt, men det er svært at forklare kvantemekanik på nogle få linier.
hehe, no shit?!??!
#22:
citat:
Jeg håber ikke det jeg skriver er helt uforståeligt, men det er svært at forklare kvantemekanik på nogle få linier.
hehe, no shit?!??!
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund