mboost-dp1

Bjarne Stroustrup

Læs hvilke råd manden bag C++ giver nye datalogistuderende

- , indsendt af arne_v

Bjarne Stroustrup er kendt som manden bag programmeringssproget C++. Han er i dag managing director for finansvirksomheden Morgan Stanleys teknologiafdeling i New York.

I et interview bragt af Aarhus Universitet giver han sine råd til de nye datalogistuderende.

Man skal være nysgerrig og suge alt det fundamentale på studiet til sig. Karriereveje udvikler sig, og er man ikke nysgerrig, glemmer man at have øje for de muligheder, der viser sig.

‘Det er også vigtigt at besidde ‘soft skills’ – at være i stand til at forstå andre menneskers problemer og sætte sig ind i deres situation. Mit studiejob var at løse programmeringsopgaver for små virksomheder i Aarhus – jeg hjalp alt fra stenhuggerier og tømmervirksomheder til banker, der skulle bygge systemer til håndtering af realkreditlån. Programmeringstjanserne gav mig råd til at studere og indsigt i, hvordan man taler med kunder. At lytte og forstå. Jeg lærte, at det var vigtigt at tage ansvar for det, man programmerede. Fordi andre folks levebrød afhang af, at du havde lavet et solidt stykke arbejde’ fortæller Bjarne Stroustrup til universitetet.

For ham selv har datalogistudiets bredde været betydningsfuldt:

‘Jeg husker, at vi havde noget meget mærkværdig matematik på studiet. Det var ikke viden, som jeg nogensinde regnede med, jeg skulle få brug for i min karriere. Men da jeg kom i gang med C++, viste det sig, at algebra var virkelig nyttigt, når det kom til analyse af programmeringssprog.’

Bjarne Stroustrup er forfatter til bøgerne ‘Programming: Principles and Practice Using C++’ og ‘The C++ Programming Language’. Han har tidligere forsket ved AT&T Bell Labs i Californien og Texas A&M University – og er Cand. Scient fra daværende Matematisk Institut på Aarhus Universitet.





Gå til bund
Gravatar #1 - Qw_freak
2. dec. 2016 10:33
Virkelig godt råd, hvis man vil have succes så skal man forstå sin kundes behov. Det er noget som jeg tror en del programmører/ingeniører har ret svært ved forde de er så godt inde i stoffet at de enten oveflyder brugere med informationer eller stiller det op på en uintuitiv måde.
Gravatar #2 - Zalon
3. dec. 2016 13:21
Troede at han var død?
Gravatar #3 - Slettet Bruger [1404055934]
3. dec. 2016 13:52
Zalon (2) skrev:
Troede at han var død?


Han er kun 65 år.
Gravatar #4 - Zalon
3. dec. 2016 14:10
IT-ekspert Yvossen (3) skrev:
Zalon (2) skrev:
Troede at han var død?


Han er kun 65 år.

Havde bare hørt at han hang hjemme i en eller andens kælder...
Gravatar #5 - Lares
3. dec. 2016 22:16
Bjarne Stroustrup sagde ikke en skid, dit kvaj.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login