mboost-dp1

Wikimedia

Lækkede mails: Google tilbageholder viden om Pentagon-projekt

- Via The Intercept - , indsendt af Ufomekaniker

Lækkede mails fra Google har afsløret, at det omstridte Pentagon-projekt, hvor Google laver AI til droner, er større, end Googles ansatte har fået at vide.

Google har forsøgt at berolige deres ansatte efter flere af dem underskrev et brev i protest, imens andre sagde op på grund af Project Maven, som det omstridte projekt er døbt.

For at komme kritikken i møde har Googles Cloud-chef Diane Greene angiveligt fortalt de ansatte, at kontrakten med Pentagon ikke vil blive fornyet, og at den kontrakt kun var på ni millioner dollars.

Men en række lækkede e-mails, der går tilbage til september, viser at Google forventer at tjene 15 millioner dollars på Project Maven og derfra yderligere 250 millioner dollars om året.

Samtidig viser de pågælgende mails også, at Amazon var tæt på at skrive kontrakt med Pentagon om projektet, og at deres cloud-tjeneste, Amazon Web Services, også har en mindre arbejdsbyrde relateret til Project Maven.

Cheferne i Google, som var med i de pågældende mails, viser også tydelig bekymring for, at medierne skulle bruge militær-projektet imod dem, hvorfor en af dem foreslog at afsløre nyheden selv – det endte dog ikke med at være tilfældet, da mediet Gizmodo afslørede det først.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
6. jun. 2018 03:35
Jamen vi har kun tjent 9 millioner blodpenge!
* hvisker...indtil videre *

Og folk anser Google som værende etiske? Vorherre til hest!

Jeg forstår udemærket hvorfor de har ansatte der har sagt op! FØJ... Føj siger jeg!

Jeg får sværere og sværere ved at benytte deres produkter
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login