mboost-dp1

Peratech Limited

Kvantefysik bag ny touchteknologi

- Via BBC News - , redigeret af Net_Srak

I Yorkshire, England, har firmaet Peratech opfundet en ny måde at opnå en berøringsfølsom overflade på en skærm, der udnytter et kvantefysisk trick.

Firmaet har lavet et materiale, der udnytter kvantetunnel-effekten i nogle meget små partikler, der bliver fordelt i et meget tyndt lag polymer. Fænomenet opstår, når de små partikler, der mest ligner kuglen fra en morgenstjerne, nærmer sig hinanden pga. tryk fra f.eks. en finger.

Trykket vil bringe partiklerne tættere på hinanden, og der sker en kvantetunnel-effekt, hvor elektronerne “springer” gennem det isolerende polymer. Jo hårde trykket er, desto flere elektroner slipper der igennem.

Det betyder, at materialet, der har fået navnet Quantum Tunnelling Composite (QTC), ikke kun er berøringsfølsomt, men også trykfølsomt. Trykfølsomme materialer er set før, men med QTC-metoden er den trykfølsomme overflade blot 70 mikrometer tyk.

Peratech har allerede licenseret teknologien til flere firmaer, heriblandt Samsung, der vil benytte den til mobiltelefoner.





Gå til bund
Gravatar #1 - JesperZ
9. feb. 2010 13:43
Jeg kunne forestille mig at trykfølsomheden ville være brugbar i blandt andet pc skærme, men jeg kan altså ikke se hvordan det kan blive relevant i mobiltelefoner? Enlighten me plz :)
Gravatar #2 - BeLLe
9. feb. 2010 13:46
#1

Man kan smide "røret" på ved at trykke hårdt på afbryd knappen
Gravatar #3 - Qw_freak
9. feb. 2010 13:46
Nice, kunne godt forestille mig det går hen og bliver et hit, for folk der tegner på tablet-pc'er!

kan også godt se ideen blive implementeret i mobil tlf, hvor man så pludselig kan tildele nye funktioner alt efter hvor hårdt der trykkes, så man kan navigere rundt hurtigere og uden alt for mange underkategorier grundet der kun er en trykmulighed af gangen!
Gravatar #4 - andjaks
9. feb. 2010 13:59
Er materialet/løsningen gennemsigtigt eller skal det ligge bag ved den del af skærmen som viser billeder?
Gravatar #5 - zumo
9. feb. 2010 13:59
#1
http://portal.acm.org/citation.cfm?id=1518842


Holder du din telefon på en bestemt måde alt efter om du vil tage billeder, skrive sms, tale i telefon, surfe på nettet? Med mindre du holder din telefon på samme måde når du udfører alle disse opgaver kan denne viden måske bruges til et eller andet. Brug lidt fantasi i stedet for at tænke på hvad det kan/ikke kan gøre for din gamle nokia :)
Gravatar #6 - Monroc
9. feb. 2010 14:02
Rodede lidt med tunneling i gymnasiet. Er det ikke noget med, at elektronerne egentlig ikke har energi nok til at "springe" mellem lederne, men der så er en sandsynlighed for, at det gør de bare alligevel afhængigt af afstanden?
Gravatar #7 - Zhor
9. feb. 2010 14:16
Cool så kan vi da trykke for at åbne lukke noget istedet for at dobbelt klikke...

Altså hvor vi fører pointeren rundt ved hjælp af berørings følsomheden og derefter bruger tryk følsomheden til at åbne og lukke Aps
Gravatar #8 - migogdig
9. feb. 2010 15:15
Tænker også i baner som #7, altså en mulighed mere.

Det er i mine øjne et kæmpe problem at der ikke er noget dobbeltklik og/eller ordentlig markeringsværktøj i touch teknologien. Det er ret tit jeg på mit android får åbnet pendanten til højre klik, som komma af at man har fingeren lang tid samme sted, og i virkeligheden er det bare fordi jeg ikke får løftet fingeren fra skærmen efter jeg har scrollet eller sætter fingeren på igen inden jeg vil scrolle. Tilsvarende er det utroligt besværligt at markere noget tekst for at copy paste det.

Hvis den her teknologi virkelig slår igennem så er det på teknologisk fremskridt på højde med capacitive skærme.

Husk desuden at det også er oplagt at samme teknologi kommer i touch pads...
Gravatar #9 - marty
9. feb. 2010 16:05
#6 - jo, helt bestemt.

Elektronerne bør i et newtonsk univers ikke kunne bevæge sig over barrieren, men i et kvantefysisk univers er elektronerne ikke lokaliseret. Det betyder, at elektronens position er en fordelingsfunktion og ikke et koordinatsæt og den har dermed en vis sansynlighed for at "springe" igennem en barriere, som den ikke kan komme igennem.

"Springe" er utroligt upræcist faktisk - og selvom den de facto ikke "teleporterer", er det nok det nemmeste at forestille sig. I det kvantefysiske univers er den begge steder - indtil den bliver ledt væk på en af siderne.
Gravatar #10 - SpYkE112
9. feb. 2010 16:17
migogdig (8) skrev:
Husk desuden at det også er oplagt at samme teknologi kommer i touch pads...
Og jeg som allerede synes at det findes, self ikke samme teknologi.. Jeg kan da hvert fald mindes et lille Synaptics program der fulgte med min tidligere laptop, hvor man kunne se hvor hårdt man trykkede på touchpaddet.
Gravatar #11 - Palme20
9. feb. 2010 17:32
#10 inovationen sker i metoden.. den nye teknologi kan gøre det tyndere åbenbart.. mindre og mere præcist? mindre strøm .. who knows :P

Der er ingen der påstår at trykfølsomhed er en ny opfindelse :P
Gravatar #12 - Sandager
9. feb. 2010 21:34
Man kan måske bruge det til at skrive blok bogstaver ved at trykke hårdt.. og måske trykke mod en bestemt indkodet personlig, måde-kode, altså en kode ikke bare i tegn med også i trykke måde
Gravatar #13 - Nickker92
9. feb. 2010 22:59
andjaks (4) skrev:
Er materialet/løsningen gennemsigtigt eller skal det ligge bag ved den del af skærmen som viser billeder?
Jeg vil umddelbart mene at (materialet (QTC)) bliver anbragt foran skaærmen, eftersom at 70 mikrometer er 0,007 millimeter, og derfor så tyndt at jeg går ud fra er gennemsigtigt, men ved ikke hvordan det r lavet med andre touch skærme, men regner da med at det er bygget op på samme måde:P
Gravatar #14 - thuejk
9. feb. 2010 23:46
Bah, småting. Det tastatur jeg har brugt de sidste par år bruger allerede kvantemekaniske effekter til at virke!

(Der ligger kvantemekanik neden under alt, da det er grundlaget for fysik og kemi)
Gravatar #15 - marty
10. feb. 2010 00:08
#14 - Ja, der ligger kvantemekanik nedenunder alt, men det er vel ikke kvantemekaniske effekter, dit tastatur udnytter. Tastaturet er sådan set ligeglad med om partiklernes energiniveauer er kvantificerede og om deres placering er en distribution, et punkt eller et volumen.

Kan sagtens forstå din sarkasme, men i kvantekemiens fagsprog benytter vi typisk begrebet "kvantemekaniske effekter" om særlige "krumspring", som kvantemekanikken sætter partikler i stand til, når vi vælger at kigge på dem tæt nok på. Og "tæt nok på" betyder typisk under 3-4 nanometer. Lige så snart afstandende bliver større, bliver kvantemekanikken underordnet og vi benytter andre modeller til at forklare, hvad der foregår.
Gravatar #16 - Major-pepper-pants
10. feb. 2010 05:25
#13

Jeg har så mere en tendens til at tro, at det trykfølsomme lag er anbragt bagved skærmen, da jeg ikke tror at QTC-materialet er gennemsigtigt. Nu kender jeg så heller ikke dens densitet osv.

Men bare lige for lidt fakta, så er det kobberlag der ligger på en printplade på 35µm (mikrometer) altså halvdelen, og det er langt fra gennemsigtigt, men som sagt kender ikke materialets specs.

Kunne godt se det interessante i at prøve på at implementere det i et normalt PC-tastatur.
Gravatar #17 - Qw_freak
10. feb. 2010 07:48
thuejk (14) skrev:
Bah, småting. Det tastatur jeg har brugt de sidste par år bruger allerede kvantemekaniske effekter til at virke!

(Der ligger kvantemekanik neden under alt, da det er grundlaget for fysik og kemi)


Jeg er ret sikker på det er Hall-effekten der benyttes i dit tastatur!
Gravatar #18 - nerdboy19
10. feb. 2010 17:01
Fedt fedt fedt!! :D

En anden rigtig lækker fordel ved dette er at man kan bruge iPhone/iPod Touch og så videre med *berøringsfølsomme* skærme MED vanter/luffer/kolde fingre og så videre frem for at bruge næsen eller skulle tage hanskerne af hver gang.

Og som i andre også skriver, skaber det er stort potentiale inden for at sammensmeltningen af disse to egenskaber, så som dobbeltklik VS point'n'stay kunne blive til at man simpelt bare trykker "hårdt" for at åbne mappen/app'en what ever, og blot berører skærmen for at markere! :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login