Et amerikansk studie har sat 20 top-advokater og en kunstig intelligens til at udføre en typisk advokat-opgave. Resultatet: Den kunstige intelligens udførte opgaven 200 gange hurtigere og med færre fejl.
Det giver derfor god mening at gøre brug af lignende AI’er til juridisk arbejde.
De skulle i testen gennemlæse fem såkaldte NDA’er (Non Disclosure Agreements), det vil sige fortrolighedsaftaler, der ofte bruges blandt virksomheder til at sikre, at fortrolig information ikke videregives. Aftalerne var, ifølge en af advokaterne, meget ligesom dem, de gennemgår hver eneste dag.
Opgaven lå i at identificere 30 problemer spredt i 11 A4-siders tekst.
De erfarne advokater løste i gennemsnit opgaven på 92 minutter, hvor den kunstige intelligens kunne gennemlæse alle fem kontrakter på 26 sekunder.
Samtidig fandt den kunstige intelligens 94 procent af problemerne, hvor advokaterne i gennemsnit fandt 85 procent.