mboost-dp1

Apple Inc.

Kun 12-18 måneder til næste OS X-udgivelse

- Via New York Times - , redigeret af Net_Srak

Der er kun 3 dage til at Apples nyeste skud inden for styresystemer, OS X 10.5 Leopard, udkommer, men allerede nu lover Apples direktør, Steve Jobs, at det næste OS X, 10.6, vil udkomme inden for 12 til 18 måneder.

Det nuværende OS X, 10.4 Tiger, udkom den 29. april 2005 og er altså godt og vel 31 måneder gammelt, når Leopard udkommer på fredag.

Set i forhold til Microsoft har Apple de seneste år været hurtigere til at udgive deres styresystemer, således gik der næsten 7 år før Vista erstattede XP. Og ifølge rygterne vil det næste Windows, Windows 7, først udkomme i 2010, altså omtrent 4 år efter Vista.

Apples hjemmeside kan man se en video af Leopard.





Gå til bund
Gravatar #51 - -N-
23. okt. 2007 20:08
#49 Jeg er helt ening i at det ikke var frivilligt at det tog 5år at udvikle vista. Cyklusen for windows har tidligere været langt kortere, hvilket har resulteret i langt mindre opdateringer. MS slog helt klart for stort brød op til vista og jeg havde da selv set frem til winfs. Derudover mener jeg at XP ikke længere 'slog til' da vista kom på markedet, vista var lige 1-1½ for sent ude.

Som du selv nævner er det lidt nemmere at lave en ny version, hvis det er gratis, så bliver folk jo bare glade :-D

Min pointe er mere, at det ikke nødvendigvis er en vildt positiv ting at der konstant kommer en ny version, forstået på den måde at det gør ikke osx bedre end windows at der kommer en masse nye osx version.
Gravatar #52 - PistolPete
23. okt. 2007 20:39
#51 Om OS X er bedre end Windows har som du siger intet at gøre med hyppigheden af opdateringer, men derimod skal man også passe på at konkludere det modsatte. At det er nødvendigt hvert 7 år at lave en ordentlig oprydning i koden og ændre på en masse i interfacet for at få skabt en eksistensberettigelse til et nyt OS.

For hvad skal egentligt afgøre om OS X er bedre end Windows, det er jo to vidt forskellige systemer, med forskellige problemer og målgrupper.
MS har måske haft behov for at få ryddet op i noget grundlæggende i Windows, virus og den slags taget i betragtning, hvorimod Apple kan tillade sig på det punkt bare at finpudse lidt.

Så måske Apples tilgang er mere evolutionær hvorimod MS kører end mere revolutionær stil. Hvad dette så bunder ud i er måske svært at sige. Men klart er det at MS har en RIGTIGT mange brugere de skal tage højde for på alle ledder og bredder hvilket de 5 forskellige Vista versioner illustrerer, hvor Apples kan tillade sig, med 3 % af markedet, at fokusere på et langt smallere kundesegment.

Derfor mener jeg ikke som sådan at diskussionen er gangbar da præmisserne for OS X og Windows er vidt forskellige i mine øjne.

Om OS X Leopard så er værd at bruge penge på er så en helt anden snak :) Jeg håber bestemt den er det, hehe...
Gravatar #53 - henrikmk
23. okt. 2007 21:25
#33

Den sidste service pack til xp havde omtrændt samme omfang som en version af osx. Rent teknologisk er der mile vidt fra xp til vista. Ja osx får lidt grafisk lir som koster kassen hele tiden, men gennemgribende opdateringer som ses fra xp til vista er jo langt fra tilfældet.


Apple's udviklingsmodel er meget anderledes end Microsofts. Microsoft har et stort behov for at forny og omskrive deres kodebase ganske konstant. Det giver en f... masse lortearbejde at sidde og reimplementere de samme features igen og igen, i de samme programmer, fordi deres gamle udgaver bare ikke var gode nok. Men ja, de får da lavet en masse "gennemgribende" ting. Denne slags gennemgribende ændringer er generelt en dårlig idé. Ikke at de skal gennemføres, men at man overhovedet kommer ud for dem.

Jeg vil også tro at dårlig organisation af kode og dårligt design, frister udviklerne til at lave "ny" teknologi der egentlig bare overlapper gamle udgaver, hvilket kan ses i MFC, ATL, WTL, OWL, VCL, .Net, alle Windows API'er der er udviklet (ikke vist i kronologisk rækkefølge og 2 af dem er ikke lavet af MS) til at løse ca. den samme opgave. Det er denne vanvittige filosofi der gør, at det har taget så lang tid at lave Vista.

Jeg vil herved mene det stadig er tilfældet med Vista i forhold til XP: Der er simpelthen ikke sket nok i de hele 5 år der er gået mellem de to versioner, men man retfærdiggør det ved, at man har haft en frygtelig masse folk i arbejde på at starte forfra og komme 10% længere frem end XP, og derved er nødt til at tage mange penge for OS'et.
Det er en udviklingsmodel man bruger, hvis man ikke er istand til at skabe god kode fra starten, som man kan udvide på. Jeg har selv brugt den, når jeg har haft for travlt, og det fortryder jeg dybt.

Apple's udviklingsmodel lægger sig op ad at få en stabil og veldesignet kodebase så hurtigt som muligt og bygge strategisk på den i årene frem. Koden er i starten muligvis funktionalitetsbegrænset, men den er veldesignet.

Man implementerer features i et veldesignet system efterhånden som man har tid og ressourcer til at arbejde på dem. Indtil da, laver man elementerne som let-udskiftelige, funktionalitetsbegrænsede eller direkte afspærrede områder. Man undgår så vidt muligt at have uheldige elementer, der skal omskrives eller kræver et komplet redesign af systemet.

Det kan ses f.eks. i Quartz. Det startede i OSX 10.0 tilbage i 2000 og det var flot, men ret sløvt. Det hele var ren software rendering, men man solgte det på at en Powermac G4 400 Mhz var hurtig nok til at rendere det. Men det havde allerede dengang en arkitektur der tillod at man senere kunne implementere hardwareacceleration af vinduesbevægelser uden at skulle omskrive det hele (modsat Aero i Vista).

Til 10.1 i 2001 koncentrerede man sig om de værste områder og at få OS'et optimeret, så det var tåleligt at bruge. Derefter brugte man så et års tid på at udvikle Jaguar, der stod klar i August 2002. Denne version havde Quartz Extreme med hardwareacceleret brugerflade.

Men man stopper jo ikke dér, vel? Til Panther i August 2003 blev Quartz Extreme udvidet yderligere, og man begyndte at tage fordel i at grafikkort blev hurtigere og hurtigere. Det resulterede i implementeringen af Exposé, og Fast User Switching effekten, og det var en naturlig udvikling af, at desktoppen var OpenGL hardware accelereret. Nu kørte brugerfladen glat og pænt, som det var planlagt.

Til Tiger skulle pipelinen mellem vector til rasterization i Quartz forfines, så man kunne helt eliminere CPU'en i optegningsprocessen. Det kunne derved lade sig gøre at hardware accelerere linjetegning og textrendering i Quartz 2D Extreme.
Men det er stadig den samme Quartz arkitektur som vi lagde ud med i 10.0 Ars Technica viste en benchmark af det der viste renderinghastigheder der var hele 80 (!) gange hurtigere end Panther's udgave af Quartz 2D. Noget mere gennemsnitligt var text rendering 3 gange hurtigere.

Desværre var der for mange bugs Quartz 2D Extreme i det til Tiger release, så man nøjedes med de forbedringer man kunne få med Quartz 2D og derved "kun" få en speedup på ca. 10 gange for linjetegning. Men jeg er spændt på at se om det kører i Leopard.

I løbet af 7 år har man stille og roligt fået arkitekturen gradvist flyttet fra CPU'en over på grafikkortet, mens der er kommet adskillige forgreninger i form af Core Image, Core Video, Core Animation og QuickTime 7. Hermed er Quartz GPU drevet og man skal bare læne sig tilbage og vente på at ATI og NVidia udvikler nogle hurtigere grafikkort. Apple kan koncentrere sig om noget andet, der evt. bygger ovenpå igen, som f.eks. Final Cut Pro's realtime effektsystem.

Det er bare ét eksempel på, hvordan én OSX teknologi implementeret for lang tid siden gradvis forfines, optimeres, udbygges og forbedres.

Modsat er Apple er heller ikke uden fejl her, da Finder (filhåndteringen) har længe været plaget af at være fyldt med fejl. Det skyldes en beslutning tilbage i 2000 om at lave den i Carbon API'et i stedet for Cocoa, et API der blev dengang brugt til at demonstrere overfor MacOS9 udviklere, hvor godt Carbon kørte, da det blev brugt til at porte MacOS9 programmer til MacOSX, en problemstilling der nærmest ikke er aktuel længere. Det har resulteret i 2 omskrivninger af Finder, den første til Panther og den anden til Leopard.

Iøvrigt: Der er stadig udviklerfeatures som er under NDA. De bliver ikke frigivet før på fredag.
Gravatar #54 - dasbutt
23. okt. 2007 22:04
#48 Før jeg fik en Mac syntes jeg også det meget af det lignede unødigt lir, især Exposé. Men nu bruger jeg det hele tiden og bliver irriteret når jeg en gang imellem sidder på en windows maskine.(er der ikke nogen der har lavet en efterligning til windows)

Og de nye funktioner i iLife hvor man hurtigt kan gennemse et galleri eller et filmklip ved at køre musen hen over ikonet for det, virkede lidt pjattet, men virker utroligt godt. Og generelt vil jeg sige at for de fleste af funktionerne er der en mening med galskaben og deres lir faktisk er brugbart.

Om det så gør sig gældende med Leopard må vi se.
Gravatar #55 - cruzifixion
23. okt. 2007 22:28
#52
Nemlig!

#53
Du glemmer SÅ mange ting i dine konklutioner.
Hovedårsagen til spredning af effort og den komplekse opbygning havde (og da stadig har) er den fleksibilitet som Windows bare er nødt til at have.

MAC's HELT store fordel på disse punkter er at de altid har haft 100% kontrol over hardwaren (og endda softwaren), hvormed deres behov for at være "meget" kompatible er væsentligt mindre.

Microsoft derimod er 100% afhængige af Hardware producenternes kvalitet (qua deres WHQL program) på hardware såvel som tilhørende software.

MAC = Lukket land ind til Kernelmode og drivere
Windows = Tvunget åbenhed hele vejen ind til kernelmode (hvilket så er ved at vende nu for Windows...)

Derudover kan Windows i det mindste prale af at de har kunnet køre alle Windows programmer fra 2½ årti i samtlige udgivne Windows Versioner (endda kan Vista stadig dette i meget stort omfang). Dette er IKKE situationen fra MAC OS 9 til MAC OS X - og da SLET ikke over 2½ årt...
Der er TONSVIS af sager lavet til MAC OS 9 der på ingen måde overhovedet virker i MAC OS X - og det er endda specielt i trykkeri, DTP og marketingsbranchen at dette er tilfældet - et marked som Apple igennem tiden har levet fedt på, og sværget troskab, men altså fuldstændig lod i stikken da MAC OS X udkom.


Så ja, Apple har forfinet på samme kodebase gennem tiden - Microsoft har været tvunget til at arbejde på en HELT anden måde...


Igen: der er fordel og ulemper ved hvorledes tingene bliver foretaget, og havde Microsoft valget at gøre det anderledes, ja så ville de helt sikkert gøre det, men det har de ikke...
Hvis Microsoft lavede samme stunt som Apple i forbindelse med MAC OS X, så ville det ikke være 3% af IT industrien der blev markant påvirket, men derimod 97% - lidt et andet ansvar at stå med, ikke?
Gravatar #56 - trylleklovn
23. okt. 2007 22:32
#55
men altså fuldstændig lod i stikken da MAC OS X udkom.

Ikke helt. Det har været muligt at afvikle classic applikationer i Mac OS X, helt op til intel udgivelserne.
Gravatar #57 - cruzifixion
23. okt. 2007 22:44
#56
Forkert.
Så simpelt er det.
"Det har været muligt" er ikke lig med at det faktisk virker for 99% af alle applikationer, hvilket må siges at være tilfældet med tidligere post fra min hånd som basis (gamle windows apps på nyere windows OS).

Iøvrigt er MAC Classic applikationer der afvikles på MAC OS X emulation - det er langsomt og fejlramt.

Det virker måske fint med hr. og fru. hakkebøfs almindelge applikationer, men det virker altså IKKE med de specialapplikationer der nu engang tilhører trykkeribranchen og des lignende...
Gravatar #58 - parkaboy
23. okt. 2007 22:45
Gad egentlig vide hvad Apple vil gøre når de løber tør for navne på kattearter... Og gad vide om der nogensinde kommer et OSX Huskat? Af en eller anden grund synes jeg egentlig heller ikke at Lion ville passe til brandet, og så er der faktisk ikke så mange tilbage af dem folk kender...
Gravatar #59 - Norrah
23. okt. 2007 23:29
#58 ifølge den liste og deres udsagn i en uendelighed.

Så bliver det om 54 år, og det er hvis der kommer et hvert 1½ år.
Og til den tid, pga forurening, global opvarmning og mutationer. Har vi jo flyvende pumaer, og ildspydende leoparder, geparder med 8 ben og turbo, for ikke at glemme den vigtigste. Den 15 tons tunge tiger med meget meget små nøder og et temperament, som vil erstatte dørmænd i den naturlige evolution.
Gravatar #60 - levellerdk
23. okt. 2007 23:53
# 9

Nu har Ubuntus versionsnumre jo INTET at gøre med, hvor mange ændringer, der er sket! De angiver derimod blot HVORNÅR versionen blev udgivet. Atlså:
7.04: 2007, 4. måned
7.10: 2007, 10. måned.
Gravatar #61 - |shadowMan|
24. okt. 2007 07:03
http://www.apple.com/macosx/features/300.html

Yeah, ifølge Apple er der 300 nye ting i den kommende Leopard.
Hvis man så kigger nøjagtig efter de 300 nye features, så virker det som en patch/driver eller noget der er banalt mangler i forvejen.

Feks. en af de 300 ting er:

Microsoft WHQL-Certified Windows Drivers
Enjoy the unique hardware features of your Mac including the iSight camera, trackpad scrolling, keyboard backlighting, and volume keys using fully compatible Windows drivers.


Man kan diskutere om det ovennævnte er en OS specifik eller bare en driver opdatering ;)


Time Slider
Go exactly where you want to be in your DVD. Use your mouse to scrub forward or backward in the new Time Slider, or choose a specific point in the movie to start playing.


Tjah.. det har vi andre (Win & Lin) bruger haft længe ;)
Gravatar #62 - ldrada
24. okt. 2007 08:16
Det er i det hele taget en forfejlet opfattelse at styresystemer skal udkomme tit og ofte. At Vista kom ud 7 år efter XP er - efter min opfattelse - en god ting, da Windows XP er et meget godt og robust styresystem.

Hvis man ønsker nye features, hvilket ofte egentlig bare er ændringer i window manager delen af "styresystemet" og på samme tid styrer 90% af argumenterne for ønsket om en ny udgivelse, skal dette styres af separate applikationer, som man gør det på Linux distributioner.
Gravatar #63 - PistolPete
24. okt. 2007 08:25
#62 Og hvor mange almindelige brugere har lyst til at sidde og fifle med små 3. parts programmer bare for at få nogle praktiske, og ofte pænere, funktioner tilføjet??

Der er muligvis nogle stykker herinde, men du nævner jo også selv linux som modsvar og tror ganske enkelt ikke det er linux brugere der er i søgelyset for Apple med deres OS X, som denne diskussion vel i bund og grund handler om.

OS X bliver nu engang solgt på at ALT virker out of the box, så kan vitterligt ikke se fordelen i at vi skal bevæge os i retning af endnu et OS der kræver tonsvis af separate drivere og 3. parts programmer.
Gravatar #64 - caffery
24. okt. 2007 09:55
Nu har konen en Macbook bærbar med intel core duo og Tiger OSX. Og den mest irriterende ting ved den er simpelthen hastigheden...den lagger sindsygt meget og har gjort det lige siden starten. Med core duo processor og nok af ram, bør et styresystem designet til hardwaren køre væsentlig hurtigere end det gør her.

Om vi har fået en mandagsmodel ved jeg ikke, men jeg er dæleme ikke imponeret af Tigers hastighed - derfor er vi også i tvivl om vi overhovedet gider købe Leopard nu. Leopard vil garanteret bruge flere ressourcer og dermed blive mindst ligeså langsomt.

Én ting er i hvert fald sikkert - konen er ikke speciel vild med OSX. Hun synes ikke det er særlig logisk og pga. hastighed/lag så vrisser hun dagligt af maskinen. Ikke fordi hun har speciel meget Windows erfaring i forvejen...men vi skal i hvert fald til at installere Bootcamp og XP i weekenden.

(Bare lige et input fra nogen, der IKKE er synderligt imponeret over Apples nuværende styresystem og som derfor også tvivler på om Leopard vil køre tilfredsstillende på Macbooks)
Gravatar #65 - DanaKaZ
24. okt. 2007 11:45
#64 Foreløbige meldinger, de få der er undsluppet NDA, tyder på at Leopard er hurtigere end Tiger, ligesom det har været tilfældet med de tidligere udgaver af OS X.

Derudover så kan jeg fortælle at Tiger kører mere snappy på min iBook end XP gør på min A64, og de gange jeg har haft en Macbook imellem hænderne er oplevelsen kun blevet hurtigere. Så vil tro der er noget galt med jeres Macbook.

Derudover vil jeg godt vove at garantere dig at Leopard vil køre tilfredstillende på alle Macbook modeller, eller ihvertfald efter hensigten, smag og behag varierer jo.
Gravatar #66 - caffery
24. okt. 2007 12:47
Tja..nu bør man nok sammenligne XP og Tiger med samme hardware-specs, da der vist er en del forskel på en Athlon64 og en Intel Core Duo.

Installationen og opstarten af Macbook'en gik såmænd fint og hurtigt nok. Den laggede ikke da man skulle vælge de enkelte ting i menuen. Først da Tiger var klar til brug, kom det til udtryk. Det virker simpelthen som om der ikke er kraft nok i hardwaren til at trække systemet. Men måske det er de smarte/opgejlede ting og effekter, når man klikker sig rundt, der skal slås fra?
Gravatar #67 - DanaKaZ
24. okt. 2007 13:02
#66 Øhh, der sidder en G4 i iBook'en, som er en væsentlig underlegen cpu, både i forhold til A64, og især iforhold til Core Duo.

Det er ikke effekternes skyld, de køre blændende på alle de MacTel maskiner jeg har siddet ved, min iBook og min fars G5 imac. Og hvad for effekter mener du egentligt er opgejlede?

Prøv at hente det app der hedder Onyx og lad det rydde op i systemet.
Gravatar #68 - caffery
24. okt. 2007 13:11
Ah my mistake. Men ikke desto mindre, så er min umiddelbare erfaring med Macbooks Core Duo processor den at Tiger kører væsentlig dårligere end XP gør på min stationære Athlon computer. Sårn kan man så sammenligne på tværs og have egne sjove oplevelser :)

Prøver at hente og køre det der Onyx program. Selvom der dog ikke bør være noget at rydde op i, siden der ikke er installeret noget andet end Tiger på den endnu :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login