mboost-dp1

Dogecoin

Kryptovaluta-joke er nu alvor med værdi på 10 milliarder kroner

- Via Finans -

Doge er et internet-meme, der er flere år gammelt. Det opstod fra et billede af en japansk Shiba Inu-hund. I slutningen af 2013 blev doge til kryptovalutaen Dogecoin som et joke-eksperiment, der i skrivende stund har en værdi på mere end 10 milliarder kroner.

Alene i december steg kursen på Dogecoin med 400 procent. I weekenden nåede Dogecoin-valutaten tilmed op på en værdi på 12 milliarder kroner.

Stifteren, Jackson Palmer, der forlod Dogecoin i 2015, mener, at det siger meget om kryptovaluta-markedet, at en valuta med en hund som logo, der ikke har haft en softwareopdatering i to år, kan nå så høj en værdi.

Dogecoin bliver hovedsageligt brugt på sociale medier som et form for drikkepenge-system, hvor brugere kan belønne hinanden for fedt internet-indhold i stedet for bare at give ‘likes’ og ‘upvotes’.

Foruden at være populært på sociale medier som Reddit har Dogecoin også andre bedrifter under sit bælte, hvor en af de tidlige af disse er deres indsamling på 30.000 dollars til det jamaicanske bobslædehold.





Gå til bund
Gravatar #1 - Qw_freak
10. jan. 2018 09:58
Tja, hvis folk køber dem forat kunne belønne hinanden vil de jo givet vis opnå en værdi... :)
Gravatar #2 - nwinther
10. jan. 2018 16:56
Det sætter vel konceptet under et vist pres, at det der oprindeligt var tænkt som en erstatning for "usikre" fiat-valuta, tilsyneladende kun har til formål at fungere som valutaspekulation i en sådan grad, at de færreste vel har lyst til at betale noget med f.eks. bitcoin, fordi de ikke ved om det betyder at du køber en mars-bar med noget som i morgen er dit hus værd.
Gravatar #3 - Zalon
11. jan. 2018 00:17
#2 Der er kun voldsomme prisstigninger fordi at konceptet med krypto-valuta ikke er særlig udbredt endnu, når mainstream medierne så dækker det, så begynder hr. og fru hvem-som-helst at vise interesse og kaste penge efter det.

Det er jo lidt ligesom med det der internet, det tog også først fart da det blev noget hvor alle kunne være med. Forskellen er bare at med krypto-valuta, så har næsten alle mulighed for at benytte sig af det, med internettet skulle folk først lige ud og anskaffe sig en computer.

Nu skal vi først lige igennem en fase hvor folk venner sig til at penge bare er tal i en computer og ikke noget som bankerne har nede i bankboksen.

Når så folk er ved at vænne sig til tanken, igennem brug af Mobile/Apple/Google/Android/Samsung-Pay alt sammen baseret på det eksisterende banknetværk, så kommer masseadoptionen af krypto-valuta til at ske uden at folk er klar over at de bruger det.

Når udbredelsen er stor nok, så stopper de voldsomme prisstigninger også.
Gravatar #4 - Skak2000
11. jan. 2018 10:12
Bliver spændende hvornår det store kryptovalut krak kommer...
Antallet af forskellige kryptovalutaer er eksploderet. Så vi er udover problematikken med begrænset antal Bitcoins der kan produceres. Der produceres bare flere 1000 forskellige valutaer.

Hvornår kommet NewzCoin?

#3 Et økonomisk betalings system der ikke kanreguleres, der ikke kan forsvares mod spekulationer? Not going to happen...

Bare idag oplever den danske krone kraftige spekulationer mod sig. Hvor en større gruppe personer for forsøger, at få Danmark til op opgive fastkurs Politiken til Euro.

Vi så det for nogle år tilbage hvor et andet europæisk land måtte kaste håndklædet i ringen.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login