Der er billeder ude af fire nye Surface-enheder og hints omkring den længe ventede Surface-tablet med to skærme.
Onsdag vil Microsoft afsløre deres nye serie af Surface-enheder, der ventes både at inkludere laptops, tablets og en ny enhed med to skærme.
Nu ved vi, hvilke enheder der formentlig er tale om, og hvordan de ser ud takket være insider-journalisten Evan Blass.
På Twitter har Blass delt billeder af den kommende Surface Laptop 3 – både med en 13- og en 15-tommers skærm – den nye Surface Pro 7-tablet og ikke mindst en ARM-drevet ‘2-in-1’ Surface-enhed med en tilhørende Surface Pen.
Blass skriver desuden ‘Not pictured here: dual-screen Surface’ med henvisning til Microsofts Surface-enhed med to skærme, der længe har været rygtet på vej.
Det betyder formentlig, at Microsoft ventes at afsløre denne nye enhed under deres Surface-event i morgen, onsdag.
Læs også Microsofts Surface med to skærme kan muligvis køre Android-apps.

(Surface Pro 7)

(Surface Pro 7)

(Surface Laptop 3 – 13 tommer)

(Surface Laptop 3 – 15 tommer)

(ARM-drevet Surface)

(ARM-drevet Surface)